En af de involverede elever blev sendt hjem fra skole på grund af slagsmål - 9. årgang er i det hele taget særlig belastet på Mølleskolen.
RY: Seks dage før det såkaldte benzinbombe-overfald i Ry, hvor fire drenge angreb en 16-årig skolekammerat med brændende benzin, var to af de involverede i håndgemæng.
Det viser en redegørelse fra Skanderborg Kommune.
De følgende dage observerede lærerne ikke konflikter af betydning eller en optrapning af konfliktniveauet. Samme dag, som benzinbombe-overfaldet skete, havde de to elever, der var i håndgemæng en uge før, tilsyneladende et gnidningsfrit gruppearbejde sammen. Derfor kom overfaldet samme aften helt bag på Mølleskolen.
En konfliktfyldt årgang
Men 9. klasse på Mølleskolen er præget af højere konfliktniveau med slåskampe, skænderier, uenigheder og lignende, end gennemsnittet for 9. klasser, både på landsplan og i Skanderborg Kommune.
Paradoksalt nok ligger de to 9. klasser samtidig over landsgennemsnittet for 'social kapital' i form af hjælpsomhed, tillid og sammenhold. De ligger også på et højt fagligt niveau.
Problemerne har dog været af en karakter, så skolens ledelse og skolens bestyrelse har diskuteret og vurderet det løbende. Og efter nogle mere alvorlige episoder som slåskampe har Mølleskolen hentet hjælp fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og SSP (forebyggende samarbejde mlm. Skole, Socialforvaltning og Politi).
Konflikterne er dog kommet og gået. Der har været rolige perioder, og det modsatte. I akut opståede konflikter er skolen gået ind på forskellig vis og reageret med blandt andet hjemsendelse i kortere og længere perioder, dialog med forældre og mediering mellem parterne.
I et tilfælde i 2015 endte det imidlertid i en politisag, hvor offeret fra benzinbombe-sagen blev overfaldet af en anden elev, der først truede ham med en saks, senere overfaldt ham med kvælertag. En sag, der endte med, at gerningsmanden fik en betinget straf.
Forhøjet beredskab
I redegørelsen, som kommunen har lavet efter overfaldet mandag i sidste uge, fremgår det også, at skolen har sat en række ting i værk på 9. klassetrin.
Der har været løbende dialog om trivsel og konflikter med elever og forældre, i nogle tilfælde efter henvendelser til skolen.
Derudover har der været ugentlige samtaler om adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer med deltagelse af elev og en AKT-lærer - en specialuddannet lærer, der har fokus på de ting.
Samt møder med deltagelse af elev, forældre, lærer, afdelingsleder og/eller skolelederen, socialrådgiver, PPR med videre for at vurdere, om konkrete elever midlertidigt eller permanent skulle flyttes til en anden skole eller undervisningstilbud - eller om der skulle ekstra ressourcer til klassen og skaffes hjælp til fritidsaktiviteter.
Kan skolen og kommunen så i dag sige, at de traf de forkerte valg?
- I komplekse sager, er der altid flere veje at gå. Når vi er udfordret ud over det gængse af elever, træder der altid flere fagfolk sammen - samt gerne forældrene og eleven, og træffer en beslutning i fællesskab, siger konstitueret skoleleder Alma Schack Andersen.
- Nu skal vi i gang med at se nærmere på alle de beslutninger, vi har truffet forud for den her dybt ulykkelige handling. For at se, om vi kan lære noget af det. Det kan godt være, at vi i nogle situationer skulle have valgt en anden vej, end den vi valgte. Det kan også være, det så ville være gået langt værre. Vi kan aldrig være sikre. Men jeg siger ikke, at vi har truffet de rigtige beslutninger. Det vil vi undersøge med lup.
