x
Annonce
Erhverv

Slut med brevromantik: Postnord skal leve af dine pakker

- Jeg er på ingen måde brevromantiker. Jeg får ikke ret mange breve, og jeg sender ikke ret mange, siger Peter Kjær Jensen, direktør for Postnord i Danmark. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Posten skal ud i både regn og slud, men det konstante fald i antallet af breve presser postvæsnets økonomi. Fremtiden er pakker, forklarer Postnords danske topchef Peter Kjær Jensen til avisen Danmarks erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Post: Fra sit kontor på tredje sal kan Peter Kjær Jensen skue ud over det gamle forsvarsværk Kastrupfort. Det er her, fra hovedkontoret på Amager, at overpostmesteren udtænker sin strategi for slaget om det danske postvæsen.

Postnord, som virksomheden hedder i dag, er presset på flere fronter, men værst står det til med den kerneydelse, som man har leveret, siden Christian den Fjerde grundlagde postvæsnet i 1624: Udbringning af breve.

- Når vi starter hvert år, er vi bagud med 200-300 millioner kroner, for det mister vi, fordi danskerne hvert år sender færre breve, siger Peter Kjær Jensen.

Den 50-årige topchef ligner langt fra en gammeldags generaldirektør for et støvet, statsligt direktorat. Peter Kjær Jensen har en lang karriere bag sig i A.P. Møller-Mærsks logistikforretning, hvor han i mange år var udstationeret i Sydamerika med forskellige chefstillinger.

Nu står han i spidsen for 6000 danske postansatte - 4000 færre end da han fik jobbet i 2016.

Annonce

Tre korte om Postnord

1. Den 24. juni 2009 fandt den historiske sammenlægning af Post Danmark A/S og svenske Posten AB sted. Siden maj 2011 har koncernen heddet Postnord AB. Det er første gang, at to nationale postvirksomheder er gået sammen i en fælles koncern.

2. Fusionen skulle skabe en stærk aktør inden for breve og pakker i Norden. Virksomheden skal især håndtere et stort fald i antallet af breve. Danmark er længst fremme med digitaliseringen og så i 2019 et fald i brevmængden på 13 procent, mens tallet var 8 procent i Sverige.

3. Postnord har hovedsæde i Sverige med Annemarie Gardshol som øverste direktør og koncernchef. Peter Kjær Jensen er direktør for Postnord i Danmark og viceadministrerende direktør i hele Postnord-koncernen.

Får ikke ret mange breve

I forhold til sit ansvar og sin stilling har Peter Kjær Jensen et ganske lille chefkontor. Han snakker hurtigt, slynger om sig med tal i danske og svenske kroner, og han er ikke bange for at bruge sig selv som eksempel, når vi taler om de langt færre kuverter med et frimærke i øverste højre hjørne, som posten skal bringe ud.

- Jeg er på ingen måde brevromantiker. Jeg får ikke ret mange breve, og jeg sender ikke ret mange. Men jeg kan se, at der er 400.000 danskere, der har fravalgt digital post. Hvordan skal vi komme i kontakt med dem, hvis vi ikke har en robust brevservice, spørger Peter Kjær Jensen.

Alene sidste år faldt antallet af breve i Danmark med 13 procent, og både transportministeren og politikerne i Folketinget holder skarpt øje med den postale forretning. Før nytår måtte regeringen i al hast finde 100 millioner kroner til Postnord, så virksomheden kan overholde sin pligt til at levere breve over hele landet frem til 1. juli.

Inden da skal en ny postaftale forhandles på plads, og politikerne har mange forslag på bordet. Alt fra at sende opgaver i udbud til at slå en kile ned i det dansk-svenske Postnord-samarbejde, så Danmark igen får et rent nationalt postvæsen.

Peter Kjær Jensen fortæller, at han er glad for sit statslige ejerskab, men at forhandlingerne om postvæsnet bør foregå bag lukkede døre og ikke i pressen.

- Jeg bliver betalt for at tage stormen, men det gør overpostbud Hansen og Jensen ude i landet ikke. De hører fra familie og venner, at det jo står helt forfærdelig til hos Postnord, og folk spørger, om vi er ved at gå konkurs. Jeg ved, at det er superbelastende for vores medarbejdere, siger Peter Kjær Jensen.

Nyt underskud

Torsdag kunne han fremlægge et regnskab for 2019, der endnu engang viste et underskud for den danske forretning. Selskabet tabte 62 millioner kroner på driften, men det var trods alt en forbedring på næsten 250 millioner kroner i forhold til året før og langt bedre end tidligere.

- Det er også mange penge, men hvis man er vant til at tabe en milliard, som vi har gjort før, er minus 62 millioner kroner tæt på nul. Du står ikke og tænker, at det ligger ti år ud i tiden, før vi kan tjene penge, konstaterer Peter Kjær Jensen.

Selvom portoen på breve er skruet i vejret, kan Postnord langt fra tjene penge på at omdele post til danskernes postkasser. Til gengæld kan der tjenes penge på at levere pakker, der med e-handlen er i kraftig vækst.

Peter Kjær Jensen havde en lang karriere bag sig i Mærsk, inden han gik ombord i det pressede statslige postvæsen, Postnord. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skal vinde pakkemarkedet

- Du har sagt, at du gerne vil være et pakkefirma. Vil du gerne af med befordringspligten og slippe for at udbringe breve?

- Overhovedet ikke. Vi har to kerneforretninger. Vi har brevene, som vi omdeler til alle danskere i hele Danmark hver dag. Hvis man går 50 år tilbage, var det det eneste, som vi lavede. Men det er ikke noget, der kommer til at vokse i fremtiden. Hvis vi skal finde noget, hvor vi kan bruge vores kompetencer igennem hundredvis af år, er det på pakkemarkedet, siger Peter Kjær Jensen.

Sidste år sendte danskerne 238 millioner breve - markant færre end da brevposten toppede med næsten to milliarder årlige breve i 1990’erne. Men postdirektøren tager gerne brevet i forsvar.

- Jeg synes, at det er meget undervurderet. Der er flere mennesker, der får nødvendige breve, end vi går rundt og tror. Vi sender jo også alt fra kreditkort til pas og meget andet, der er svært at digitalisere, siger Peter Kjær Jensen.

- Hvilken brevservice tror du så, at danskerne kan forvente i de kommende år?

- Vi tror ikke, at tiden er inde til serviceforringelser eller store prisstigninger. Der er en samfundsværdi, som er svær at beregne. Tænk hvis vi sagde, at nu får du kun breve hver 10. dag, eller du skal selv hente dem på posthuset eller i Brugsen? Så ender vi i en situation, hvor folk ikke får hentet brevene, og de holder op med at møde hos lægen eller på sygehusene. Der kan måske spares nogle penge, men så bruger vi en milliard et andet sted, fordi andre systemer bliver mindre effektive, siger Peter Kjær Jensen.

Dansk-svenske fordele

Mens brevforretningen har kostet meget store nedskæringer, investeres der voldsomt i pakkeforretningen. Det er her, at det skal give mening at drive et fælles dansk-svensk postvæsen. Postnord ejes med 60 procent af svenskerne og 40 procent af danskerne. Ifølge Peter Kjær Jensen har det en stor kommerciel værdi, at man har slået de to landes postvæsner sammen.

- Da man lavede fusionen, ville man skabe Nordens førende brev- og logistikvirksomhed. Vi er en stærkere virksomhed, end hvis Danmark havde stået alene. De største kunder foretrækker at lave én kontrakt med en leverandør, der klarer Norden for dem, siger Peter Kjær Jensen.

Selvom konkurrencen på pakkemarkedet er hård, har Postnord sikret sig kontrakter med helt store spillere som netbutikkerne Amazon og Zalando. Det skaber selvtillid i organisationen, og Postnords strategi er nu at vinde slaget om pakkeposten – især når pakkerne skal leveres direkte hjem til forbrugerne, som er den absolut sværeste disciplin.

- Det er ikke svært at køre rundt til 1500 pakkeshops hver dag, for de flytter sig ikke, og de har altid åbent. Det er noget helt andet at køre rundt til 2,8 millioner husholdninger, hvor folk enten ikke er hjemme, er i bad, hører musik, eller ringeklokken virker ikke. Der er så mange flere faktorer, der kan gå galt i den oplevelse, end hvis vi bare skal køre et bur med pakker hen til en Kvickly-butik, siger Peter Kjær Jensen.

95,9 procent af pakkerne blev sidste år leveret til tiden, og det tal skal gerne højere op. Et enkelt skulderklap har dog gjort et ekstra stort indtryk i Postnord-hovedsædet på Amager:

- Efter julen fik vi at vide af Amazon, at Postnord er den leverandør, de har globalt, der leverede den højeste kvalitet igennem julehandlen, siger Peter Kjær Jensen.

Den ros faldt på et tørt sted, når nu fremtiden drejer sig om pakker. Der er længere mellem roserne for at levere breve til tiden - for nu at sige det mildt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Supermarkeder mærker stigning i omsætning: Ris, pasta, mel og andre basisvarer hitter i indkøbskurvene

CORONAVIRUS

Liveblog: Spanien passerer 10.000 dødsfald -  og 248 nye smittetilfælde i Danmark 

Annonce