Annonce
Aarhus

Slut med parkering: Første koncert i den nye midtbyskov

<p>Århusianske Iben Randlev Hundebøll (forrest) nød den nye bypark samme med veninderne Joan Pedersen (th) og Hanne Steffensen.</p>

Bispetorv er som forvandlet med høje træer og pladser til at sidde på, og det blev officielt indviet tirsdag med koncert.

Hver sommer valfarter århusianere til Smukfest for at nyde musikken på Bøgescenen og andre grønne steder ved Skanderborg.

Annonce
Indvielse af den nye midtbyskov. Bispetorv

I fremtiden behøver århusianere ikke tage turen sydpå, for at høre musik udendørs i naturlige omgivelser. Igennem et par måneder er parkeringspladsen på Bispetorv blevet omdannet til en ny bypark.

Indvielse af den nye midtbyskov. Bispetorv

Nu er pladsen blevet indviet med tale af rådmand Kristian Würtz og med musik fra bandet Luxus, som skabte en hyggelig stemning på torvet med kopisange af CV Jørgensen og andre klassikere fra den danske sangskat tirsdag middag.

Indvielse af den nye midtbyskov. Bispetorv

»Det har været en lang proces. For ti år siden besluttede byrådet, at bilerne skulle væk herfra. Men debatten har trukket ud. Nu er vi klar med en ny indretning af Bispetorv som et nyt, grønt byrum, der kan bruges til mange formål,« lød det fra rådmanden, der greb en skruemaskine og fjernede en sidste afspærring af pladsen, som en symbolsk handling.

Udover jorddækkede områder med nyplantede træer er der bygget ramper og bænke i massivt egetræ, som indbyder til at opholde sig her.

»Det er blevet rigtigt godt her. Jeg bor bagved torvet, så det er fedt med et nyt, grønt rum man kan bruge. Det er godt, selve skoven ikke fylder mere, for så der plads til koncerter og alt muligt andet,« lød det fra Iben Randlev Hundebøl, som havde fået en kop varm gløgg at varme sig på samme med et par veninder.

Pladsen er blevet til i et samspil mellem Aarhus Teater, Aarhus Kommune, Cityforeningen og sognet, som alle har interesse i området her. Sammen med den lokale landskabsarkitekter fra Schønherr, der har stået for den konkrete udformning af pladsen.

»Jeg er stolt af resultatet. Vi har haft et godt samarbejde med bygherrerne. Derfor lykkes det at lave projektet på to måneder. Det er usædvanligt,« sagde arkitekt Anders Madsen, som har været med til at skabe det nye åndehul i byen.

Som århusianer betyder det meget for ham at have udformet området.

»Min studentereksamen tog jeg på Katedralskolen. Dengang var der biler og parkeringspladser her. Nu er det lavet helt om. Det er vildt, hvor meget der er lavet om her og på Kystvejen på få år,« lød det fra landskabsarkitekten, som har lagt vægt på, at pladsen ikke skulle fyldes op med træer.

Nu bliver der plads til koncerter med Luxus og andre navne. Men også til markeder.

I december kommer der et julemarked og senere kommer StreetFood på pladsen med mobile madboder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce