Annonce
Danmark

Slut med psykiatriens lillebror-status

Behandlingen af psykiske lidelser skal have lige så stort fokus som behandlingen af fysiske, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der inden for få uger udsender en ny psykiatriplan. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er på trapperne med en ny psykiatriplan. Hun deler landsforeningen Bedre Psykiatris ønske om at ligestille behandlingerne af psykisk og fysisk sygdom.

Psykiatriplan 2: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil have ligestillet behandlingerne af psykiske og fysiske lidelser. Det er på tide, mener hun, og bebuder, at det vil kunne ses i den Psykiatriplan 2, som hun præsenterer inden for få uger.

- Regeringen er klar til at sætte massivt ind for at få gjort op med psykiatriens "lillebror-status", så der ikke er forskel på, om man som borger i Danmark kæmper med en fysisk eller psykisk lidelse, siger sundhedsministeren til avisen Danmark.

Det sker som en reaktion på det forslag til en ny psykiatriplan fra landsforeningen Bedre Psykiatri, som avisen Danmark omtalte onsdag. Forslaget slår netop til lyd for, at psykiatrien skal have lige så stor opmærksomhed som fysisk sygdom, og at behandlingen også skal være terapeutisk og tværfaglig og indeholde forebyggende og sociale indsatser.

- Jeg er helt enig i, at vi står med en udfordring på området, som kræver, at vi skal indrette vores sundhedsvæsen anderledes. Vi skal altså ikke bare tilføje midler til at gøre mere af det samme, som Bedre Psykiatri også siger.

- Vi styrker med handlingsplanen psykiatrien med mere end 2,1 milliarder kroner. Det skal både gå til tidlige indsatser og bedre hjælp til børn og unge og til nye intensive indsatser til de allermest syge i psykiatrien, siger Ellen Trane Nørby.

Enigheden mellem ministeren og Bedre Psykiatri omfatter imidlertid ikke økonomien. De 2,1 milliarder kroner, som ministeren omtaler, er fordelt på de næste fire år. Bedre Psykiatri mener, at der er brug for to milliarder om året, hvis man skal matche behovet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce