Annonce
Østjylland

Småt men godt: Ungt par bygger nyt hjem på 17,5 kvadratmeter

Jonas Hagen Høj er en af nybyggerne på Grobund i Ebeltoft. Sammen med sin kæreste Solveig Fries er han i gang med at bygge et bæredygtigt og selvforsynende hus. Foto: Flemming Krogh

Det spirende økosamfund Grobund er godt på vej. Omkring en tidligere stålfabrik ved færgehavnen, begynder de små bæredygtige huse at skyde op.

EBELTOFT: Der dufter af træ i den store hal. I den ene ende går en mand og arbejder på et træskelet til et hus. Et andet sted i hallen ligger en stor stak planker ved siden af en gammel cirkusvogn.

Byggeriet er i fuld gang på den tidligere stålfabrik Tata Steel, som i foråret 2018 blev opkøbt af fonden bag Grobund.

Steen Møller, en af pionererne fra Friland, er idémanden til det bæredygtige iværksætter- og levefællesskab Grobund, der med tiden skal tage form på færgehavnen i Ebeltoft.

Projektet er bygget op omkring en 10.000 kvadratmeter stor fabriksbygning, og det her Jonas Hagen Høj er på vej ind for at hente planker til sit lille hus.

Sammen med kæresten Solveig Fries er han i gang med at bygge en bæredygtig bolig på parkeringspladsen bag fabrikshallen.

- Vi begyndte 4. april. Hen over sommeren lå det stille, men nu er vi begyndt at gøre huset færdigt, siger Jonas Hagen Høj.

Ved siden af parrets lille, lyseblå træhus på bare 17,5 kvadratmeter, er der ved at blive bygget et andet lille hus. En udtjent speakerboks fra en væddeløbsbane kommer nu til ære og værdighed som en bolig i Grobund.

Annonce

Grobund

I april 2018 købte en fond fabriksbygningerne på færgehavnen i Ebeltoft, der tidligere husede stålfabrikken Tata Steel, for 7,6 millioner kroner.Størstedelen af beløbet kom fra de godt 110 medlemmer, der havde indskudt 50.000 kroner i projektet Grobund. Til gengæld får de brugsret til fabrikken og ret til at købe en byggegrund.

Det er fonden, der ejer fabrikken og jorden. Fonden låner jorden ud til en forening, og foreningens medlemmer køber råderet - ikke ejendomsret - når de bygger en bolig.

Fabriksbygningen på 10.000 kvadratmeter skal danne rammen om det bæredygtige iværksætter- og levefællesskab Grobund.

Idémanden bag Grobund er Steen Møller, der er grundlægger af Friland i Feldballe.

Det er tanken, at boligerne i Grobund skal være helt uden tilslutning til elnettet, vandforsyningen og kloaknettet.

Desuden skal der være plads til økologisk landbrug, produktionsvirksomheder, bæredygtigt fiskeri og kulturliv.

Huset er på 17,5 kvadratmeter og bygget udelukkende af genbrugsmaterialer. Derfor er prisen for hele byggeriet også kun 35.000 kroner. Den største post var batterierne, der kostede 8.000 kroner. Huset er flytbart og selvforsynende med vand og strøm fra vandtanke og solceller. Foto: Flemming Krogh

Nyt hus for 35.000 kroner

Mange af de huse, som bliver bygget ved den tidligere stålfabrik, er såkaldte Tiny Houses.

- Det er ikke noget der er krav om, men det ligger i vores DNA, siger Jonas Hagen Høj.

De små huse er flytbare, de er ikke bygget på et jordfast fundament, og så er de selvforsynende med vand, varme og el via regnopsamlere og solceller, så de skal ikke kobles til hverken elnet, kloaknet eller vandforsyning.

Husene er ikke bare bæredygtige, men også billige at bygge.

- Brædderne har vi fået gratis. De havde fået lidt fugt, og skulle derfor smides ud. Pladerne er kun blevet brugt én gang på en messe. Vinduerne har vi pillet ned fra et hus. Yderbeklædningen er købt af et nedrivningsfirma, remser Jonas Hagen Høj op, mens han tilfreds peger rundt i rummet.

Derfor har hele huset kun kostet parret 35.000 kroner alt inklusiv. Batterierne, som solcellerne oplader, var den største post. De kostede 8.000 kroner.

Solveig Fries og Jonas Hagen Høj er flyttet fra Esbjerg til Ebeltoft for at være en del af det bæredygtige fællesskab, Grobund. - Her kan man se, hvordan verden også kan se ud. For mig handler det meget om klima og om at have et ordentligt liv, siger Jonas Hagen Høj, 27 år. Foto: Flemming Krogh

Klimaet er nummer et

Det var tanken om at leve mere bæredygtigt, der fik de to unge nybyggere til at flytte fra Esbjerg til Ebeltoft.

Jonas Hagen Høj så et opslag på Facebook, hvor Steen Møller, idémanden bag Grobund, fortalte om projektet, og de meldte sig ind i foreningen.

- Steen Møller er en god mand. Hans værdier kan jeg ikke være mere enig i. Det er nu to år siden, at vi meldte os ind, siger Solveig Fries.

I Esbjerg havde de boet i et kolonihavehus i tre år, så de var vant til små forhold.

- Vi var blevet trætte af at betale husleje hver måned i en lejelejlighed, så vi købte en kolonihave og fandt ud af, at der var fordele ved at leve et mere simpelt liv. Det frigav tid og penge. Men det er sjovt at eje sit eget hus nu, siger Solveig Fries, der er uddannet fysioterapeut og arbejder på det lokale plejehjem, mens Jonas Hagen Høj arbejder på brandstationen i Ebeltoft.

Der er mange gode grunde til at gå ind i et projekt som Grobund, mener de; det er en alternativ livsstil og mere miljøvenlig boform. Økonomien i huset gør, at man ikke tvunget er tvunget til at gå på arbejde hver dag og betyder, at de to unge på 27 år ikke har været nødt til at gældsætte sig.

- Men for mig er klimaproblemer nummer et. Det burde være åbenlyst for alle, siger Jonas Hagen Høj, mens Solveig Fries nikker.

Parrets hus ved Grobund er kun på 17,5 kvadratmeter, men det betyder ikke så meget for de to unge nybyggere. - Hemsen er en opgradering. Vi boede i en lille kolonihave i tre år, før vi kom hertil, fortæller Solveig Fries. Foto: Flemming Krogh

Fabrik med potentiale

De glæder sig til, at det sidste søm er slået i, men der er et stykke vej endnu.

Der skal gøres klar til en bruser og et komposteringstoilet i det ene hjørne. En brændeovn skal installeres, og så mangler der at blive bygget en hesteskoformet bænk under hemsen til opbevaring og batterier.

Men parret er fortrøstningsfulde. De er glade for, at fællesskabet Grobund er godt på vej.

- Fabrikken bliver hjertet i området. Et omdrejningspunkt for kulturskabelse, siger Solveig begejstret og fortæller om den store interesse projektet mødte fra omverdenen, da de i december havde julemarked og rundvisning.

- Der er et kæmpe potentiale i den gamle fabrik under tag. Mens vi har gået og bygget, har vi lært vores kommende naboer at kende og her er nogle gode mennesker, siger Solveig Fries.

- Ja, her er en større forståelse fra ligesindede, siger Jonas Hagen Høj og tilføjer:

- Før var vi de skøre i haveforeningen, her er vi de normale og lidt kedelige, siger han og griner.

Solveig Fries er ved at isolere loftet med en miljøvenlig isoleringstype som består af træfiber der er imprægneret med salt. Træfiberen virker brandhæmmende og er et restprodukt fra træindustrien. Foto: Flemming Krogh
Jonas Hagen Høj er i gang med at bygge hus på parkeringspladsen ved Grobund, der holder til på den gamle stålfabrik ved færgehavnen i Ebeltoft. Foto: Flemming Krogh
Vindmøllehovedet er købt for en slik i Kina, mens foden er en klunset flagstang. Den skal på et tidspunkt være med til at bidrage til strømforsyningen til det lille hus. Foto: Flemming Krogh
Jonas Hagen Høj og Solveig Fries er ved at bygge bolig ved Grobund. De glæder sig til at flytte ind i det lille hus på 17,5 kvadratmeter. I den store fabriksbygning, som tidligere husede stålproducenten Tata Steel, er der mulighed for fællesvask og fællesspisning, så de sparer på madlavning i eget køkken. Foto: Flemming Krogh
Fonden bag Grobund ejer fabrikken og jorden. Fonden låner jorden ud til en forening, og foreningens medlemmer, som Jonas Hagen Høj, køber råderet - ikke ejendomsret - når de bygger en bolig. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce