Annonce
Leder

Smid de kriminelle på porten og stæk Paludan

Rumænske borgere kan frit opholde sig i Danmark. Det benytter mange sig af til at lave indbrud i massevis, men alligevel har domstolene indtil nu stort set ikke udvist kriminelle tilbage til Rumænien. Forholdene i de rumænske fængsler er for dårlige, lyder begrundelsen.

Næsten fire procent.

Så stor en del af stemmerne har Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs stået til i flere meningsmålinger i løbet af de seneste uger. Heldigvis har de nyeste målinger vist, at interessen for de stærkt primitive og sørgelige anti-muslimske holdninger tilsyneladende er svagt faldende. Men partiet står fortsat til at komme i Folketinget.

Lykkes det, vil det være en sorgens dag for vores demokrati. For tænk sig, at det, der nærmest minder om en had-prædikant med nazistiske tilbøjeligheder, kan få plads i vores lovgivende forsamling. Men hvordan kan ske?

Er så stor en procentdel af danskerne pludselig blevet halv-racistiske og islam-fjendske?

Nej, naturligvis er de ikke det. Men rigtig mange er formentlig blevet mere end trætte af den slappe holdning over for den lille kriminelle og uintegrerbare gruppe af udlændinge, der i alt alt for langt tid har haft nærmest frit spil i vores land.

Annonce

En del af denne gruppe er muslimer, der ofte med base i ghetto-områder som Gellerup eller Vollsmose har kunnet skabe ekstremt kriminelle bander, uden at politiet for alvor har haft held til at sætte en stopper for deres hærgen. Igen og igen har domstolene sagt nej til at udvise kriminelle indvandrere, selv om antallet af eksempelvis indbrud og voldelige overfald har været enormt.

Den slags kan ikke undgå at skabe frustrationer og vrede mod indvandrere og flygtninge. Og det er ikke mindst derfor, at der tilsyneladende er så mange, som bakker op om de rabiate holdninger på højrefløjen. Mange har simpelthen fået nok af de blødsødne danske holdning og forlanger, at der bliver strammet op over for den gruppe, der ikke vil efterleve de danske værdier.

Vreden er forståeligt, når man ser eksempler som det, der ramte medierne tidligere på ugen.

Her kunne blandt andre BT fortæller om to rumænske vaneforbrydere, der tilsammen har begået knap 100 indbrud og indbrudsforsøg i private hjem. De har fået over fem års fængsel, men selv om anklagemyndigheden gerne ville udvise dem til afsoning i Rumænien, siger domstolene nej. Forholdene i de rumænske fængsler er simpelthen for dårlige.

En helt vanvittig og grotesk situation. Da Rumænien er EU-medlem kan landets borgere frit opholde sig i Danmark. Det benytter mange sig af til at lave indbrud i massevis, men alligevel har domstolene indtil nu stort set ikke udvist kriminelle tilbage til Rumænien.

Vi må håbe på, at det snart vil ændre sig, og at domstolene begynder at smide flere kriminelle på porten. Noget som selv Institut For Menneskerettigheder har sagt, at vi kan gøre uden at komme på kant med konventionerne. Antallet af udvisninger er steget, men det skal sættes yderligere i vejret. For sker det ikke, vil folk som Rasmus Paludan få stadig mere vind i sejlene, hvilket vil være skidt for vores demokrati og helt urimeligt for den store del af indvandrere og flygtninge, der gerne vil Danmark og de danske værdier.

Jan Schouby, chefredaktørFoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce