Annonce
Indland

Smid ekstra to milliarder i psykiatrien: Her er Bedre Psykiatris ønskeliste til sundhedsministeren

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) barsler med en ny psykiatriplan i løbet af september. Landsforeningen Bedre Psykiatri har en række konkrete forslag til, hvad den bør indeholde. Her er ønskelisten til ministeren:

Antallet af psykisk syge er vokset med over en tredjedel den sidste halve snes år, især hvad angår børn og unge. Det kræver et markant investering i psykiatrien, mener foreningen Bedre Psykiatri. Modelfoto: Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Forslag: Regeringens finanslovsforslag med et løft på over en halv milliard kroner om året til psykiatrien forslår ikke. Der er brug for det firedobbelte: To milliarder kroner om året. Det er det, der skal til, hvis mange års økonomisk og politisk negligering af et sygdomsområde, der ifølge Danmarks Statistik omfatter flest mennesker, skal rettes op.

Det mener landsforeningen Bedre Psykiatri, som har sendt sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) en række konkrete forslag til, hvad den Psykiatriplan 2, som hun har barslet med i løbet af september, skal indeholde.

De to milliarder kroner er det beløb, der udgør det ekstra råderum i statsbudgettet ved fremskrivningen i april i år - fra 27,5 til 29,5 milliarder kroner.

- Det er en nødvendig investering, hvis man mener noget med de mange fine ord om at give psykiatrien et løft. Med det aktuelle finanslovsudspil rækker ambitionen ikke videre end til at holde skindet på næsen i forhold til, at vi de seneste år har oplevet en markant stigning i antallet af psykiske patienter, især børn og unge, siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Gennem de seneste 10 år har stigningen i antallet af patienter i psykiatrisk behandling været på 35 procent.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Thrane Nørby.

I dag koster psykiatribehandlingen 8,9 milliarder kroner om året. Dertil kommer ifølge Sundhedsstyrelsens 2015-opgørelse 20 milliarder kroner i afledte udgifter ved at psykisk syge mennesker i stort omfang er uden for arbejdsmarkedet og dør tidligt.

Det er den samlede udgift, forslaget skal ses i forhold til, lyder det fra Bedre Psykiatri. Det er et bredt udspil, som omfatter terapeutiske og tværfaglige indsatser, også ud over den rent behandlingsmæssige:

1. Inkluderende behandling

Medicin er for de fleste psykiske patienter eneste behandlingsmiddel, men behandling skal inkludere en lang række andre områder.

Den psykiatriske behandlingskvalitet skal derfor måles på en række parametre som graden af helbredelse, genindlæggelser, opfølgende indsats, tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystemet, bolig, økonomi og inddragelse af pårørende.

Samtidig skal der sættes flere penge af til forskning i nye behandlingsformer og specialiseret behandling af de mest syge. Desuden foreslås et nationalt psykiatriråd nedsat til rådgivning af centrale sundhedsmyndigheder.

2. Pårørende

Som omtalt i avisen Danmark søndag ønsker Bedre Psykiatri patienternes pårørende inddraget i behandlingen, ligesom de skal have meget bedre information, så de kan hjælpe de syge i hverdagen.

Som forlængelse heraf skal regioner og kommuner tilbyde de pårørende relevant undervisning og familieterapi, ligesom kommuner skal ansætte pårørende-koordinatorer til at sikre den nødvendige vejledning og hjælp.

Hjælpen skal også omfatte gratis og tidsubegrænset psykologhjælp, to økonomisk kompenserede pårørendedage om året. Desuden skal børn i familier med psykisk sygdom tilbydes samtaleterapi

3. Arbejdsmarkedet

Arbejde og uddannelse er væsentlige faktorer, hvis psykisk syge, skal blive raske. To tredjedele af alle psykisk syge er ikke i arbejde. Det skal forbedres med fleksible beskæftigelsesordninger på både offentlige og private arbejdspladser.

I den forbindelse skal de ansatte på jobcentrene med efteruddannelse klædes på til at håndtere psykisk sygdom og samarbejde med behandlingssystemet.

4. Forebyggelse

Både af hensyn til det enkelte individ og til samfundsøkonomien, skal der ske en større indsats over for mennesker med mental mistrivsel, især børn og unge, inden de udvikler egentlig psykisk sygdom.

Det bør ske ved at alle kommuner har et "Psykiatriens Hus," psykiatriske, akutte udrykningstjenester og i det hele taget en større akut-kapacitet og med øjeblikkelig inddragselse af pårørende.

5. Børn og unge

Stadig flere børn rammes af mentalt dårligt helbred, og cirka hver tiende danske barn bliver ramt af decideret psykisk sygdom.

Den udvikling skal imødegås med oprettelse af såkaldte "Super PPR-enheder," som med opsøgende arbejde i daginstitioner, skoler og uddannelsessteder kan tilbyde eksempelvis samtaleterapi og familierådgivning.

Desuden skal der nedsættes en børn og unge-kommission. Den skal vurdere hvilke indsatsområder, der skal prioriteres og danne grundlag for en national handlingsplan for forebyggelse af psykisk mistrivsel bland børn og unge.

Endelig må inklusionsbestræbelserne i folkeskolen ikke være så rigide, at de står i vejen for den fagligt rette behandling af et barn med psykisk sygdom. I den sammenhæng skal der tildeles efteruddannelse af skolelærere, så de bedre kan opdage og hjælpe børn med psykiske vanskeligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce