Annonce
Indland

Smid ekstra to milliarder i psykiatrien: Her er Bedre Psykiatris ønskeliste til sundhedsministeren

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) barsler med en ny psykiatriplan i løbet af september. Landsforeningen Bedre Psykiatri har en række konkrete forslag til, hvad den bør indeholde. Her er ønskelisten til ministeren:

Antallet af psykisk syge er vokset med over en tredjedel den sidste halve snes år, især hvad angår børn og unge. Det kræver et markant investering i psykiatrien, mener foreningen Bedre Psykiatri. Modelfoto: Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Forslag: Regeringens finanslovsforslag med et løft på over en halv milliard kroner om året til psykiatrien forslår ikke. Der er brug for det firedobbelte: To milliarder kroner om året. Det er det, der skal til, hvis mange års økonomisk og politisk negligering af et sygdomsområde, der ifølge Danmarks Statistik omfatter flest mennesker, skal rettes op.

Det mener landsforeningen Bedre Psykiatri, som har sendt sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) en række konkrete forslag til, hvad den Psykiatriplan 2, som hun har barslet med i løbet af september, skal indeholde.

De to milliarder kroner er det beløb, der udgør det ekstra råderum i statsbudgettet ved fremskrivningen i april i år - fra 27,5 til 29,5 milliarder kroner.

- Det er en nødvendig investering, hvis man mener noget med de mange fine ord om at give psykiatrien et løft. Med det aktuelle finanslovsudspil rækker ambitionen ikke videre end til at holde skindet på næsen i forhold til, at vi de seneste år har oplevet en markant stigning i antallet af psykiske patienter, især børn og unge, siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Gennem de seneste 10 år har stigningen i antallet af patienter i psykiatrisk behandling været på 35 procent.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Thrane Nørby.

I dag koster psykiatribehandlingen 8,9 milliarder kroner om året. Dertil kommer ifølge Sundhedsstyrelsens 2015-opgørelse 20 milliarder kroner i afledte udgifter ved at psykisk syge mennesker i stort omfang er uden for arbejdsmarkedet og dør tidligt.

Det er den samlede udgift, forslaget skal ses i forhold til, lyder det fra Bedre Psykiatri. Det er et bredt udspil, som omfatter terapeutiske og tværfaglige indsatser, også ud over den rent behandlingsmæssige:

1. Inkluderende behandling

Medicin er for de fleste psykiske patienter eneste behandlingsmiddel, men behandling skal inkludere en lang række andre områder.

Den psykiatriske behandlingskvalitet skal derfor måles på en række parametre som graden af helbredelse, genindlæggelser, opfølgende indsats, tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystemet, bolig, økonomi og inddragelse af pårørende.

Samtidig skal der sættes flere penge af til forskning i nye behandlingsformer og specialiseret behandling af de mest syge. Desuden foreslås et nationalt psykiatriråd nedsat til rådgivning af centrale sundhedsmyndigheder.

2. Pårørende

Som omtalt i avisen Danmark søndag ønsker Bedre Psykiatri patienternes pårørende inddraget i behandlingen, ligesom de skal have meget bedre information, så de kan hjælpe de syge i hverdagen.

Som forlængelse heraf skal regioner og kommuner tilbyde de pårørende relevant undervisning og familieterapi, ligesom kommuner skal ansætte pårørende-koordinatorer til at sikre den nødvendige vejledning og hjælp.

Hjælpen skal også omfatte gratis og tidsubegrænset psykologhjælp, to økonomisk kompenserede pårørendedage om året. Desuden skal børn i familier med psykisk sygdom tilbydes samtaleterapi

3. Arbejdsmarkedet

Arbejde og uddannelse er væsentlige faktorer, hvis psykisk syge, skal blive raske. To tredjedele af alle psykisk syge er ikke i arbejde. Det skal forbedres med fleksible beskæftigelsesordninger på både offentlige og private arbejdspladser.

I den forbindelse skal de ansatte på jobcentrene med efteruddannelse klædes på til at håndtere psykisk sygdom og samarbejde med behandlingssystemet.

4. Forebyggelse

Både af hensyn til det enkelte individ og til samfundsøkonomien, skal der ske en større indsats over for mennesker med mental mistrivsel, især børn og unge, inden de udvikler egentlig psykisk sygdom.

Det bør ske ved at alle kommuner har et "Psykiatriens Hus," psykiatriske, akutte udrykningstjenester og i det hele taget en større akut-kapacitet og med øjeblikkelig inddragselse af pårørende.

5. Børn og unge

Stadig flere børn rammes af mentalt dårligt helbred, og cirka hver tiende danske barn bliver ramt af decideret psykisk sygdom.

Den udvikling skal imødegås med oprettelse af såkaldte "Super PPR-enheder," som med opsøgende arbejde i daginstitioner, skoler og uddannelsessteder kan tilbyde eksempelvis samtaleterapi og familierådgivning.

Desuden skal der nedsættes en børn og unge-kommission. Den skal vurdere hvilke indsatsområder, der skal prioriteres og danne grundlag for en national handlingsplan for forebyggelse af psykisk mistrivsel bland børn og unge.

Endelig må inklusionsbestræbelserne i folkeskolen ikke være så rigide, at de står i vejen for den fagligt rette behandling af et barn med psykisk sygdom. I den sammenhæng skal der tildeles efteruddannelse af skolelærere, så de bedre kan opdage og hjælpe børn med psykiske vanskeligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce