DEBAT: Borgmesteren i Aarhus har foreslået at smide 180 millioner opsparede skattekroner i Aarhus Lufthavns slunkne kasse. Det er helt galt.
Målet for lufthavnen er halvanden million passagerer om året, hvilket vil udlede så meget CO2, at det vel reelt er at opgive Aarhus' mål om CO2-neutralitet i 2030. Desuden er økonomien i lufthavnen så tvivlsom, med et hul i kassen på 300 millioner kroner, at det er en yderst risikabel måde at bruge århusianernes penge på.
EU-kommissionen og Det Internationale Energi Agentur anbefalede for nylig: "Skip the plane - take the train" ("drop flyet, tag toget", red.). Blot en af ni anbefalinger til, hvordan EU-landene kan spare penge, reducere afhængigheden af russisk olie og gas, støtte Ukraine og hjælpe planeten. Disse mål deles af regeringen og et bredt flertal i Folketinget.
FN's klimapanel har understreget behovet for hurtigere reduktion af CO2-udledninger for at holde opvarmningen på 1,5 grad.
Efter lancering af en rekonstruktion i 2019 af lufthavnen er direktørerne skiftet hurtigere ud end byrådsmedlemmerne i Enhedslistens byrådsgruppe, og der er et hul på 300 millioner kroner i kassen. Hvordan hænger det sammen?
Hvordan kan Borgmesterens Afdeling så indstille til en "fortsat videreudvikling" af Aarhus Lufthavn? Er der behov for mere CO2-udledning - er der beregnet, hvilket klimaaftryk, hvor mange ekstra tons CO2, der vil blive udledt, hvis Aarhus Lufthavn lykkes med fantasien om at nå op på halvanden million passagerer om året? Udgangspunktet er en halv million passagerer! Vil det ikke betyde, at Aarhus reelt opgiver målet om CO2-neutralitet i 2030?
Efter lancering af en rekonstruktion i 2019 af lufthavnen er direktørerne skiftet hurtigere ud end byrådsmedlemmerne i Enhedslistens byrådsgruppe, og der er et hul på 300 millioner kroner i kassen. Hvordan hænger det sammen?
For en måned siden var fundamentet "solidt", bestyrelsesformanden udtalte, at den sidste direktør afleverede lufthavnen i "fin form med et solidt fundament for den videre vækstrejse". Men nu vil en ny feberredning kræve, at private investorer finder minimum 90 millioner kroner. Det lyder ikke særligt sandsynligt.
Det er ikke sandsynliggjort, at det østjyske erhvervsliv har et behov for Aarhus Lufthavn. Under coronaen fandt man andre måder at kommunikere med kunderne, med virtuelle møder med videre. Erhvervskunderne er desuden ikke vendt tilbage til flyrejser i større omfang, spørg f.eks. SAS om det.
Har man helt overset, at Billund Lufthavn ligger tættere på i tid for den sydlige del af Aarhus, og at Billund er ved at fordoble kapaciteten – bl.a. med investeringer fra århusianske erhvervsfolk? Hvis man vil på charterrejse, tager folk toget til Aalborg – helt ud til lufthavnen - eller parkerer gratis.
Så er der finansieringen: Et spøgelse går gennem Aarhus - "Marselis-milliarden" går igen. Efter statens overtagelse af finansieringen af Marselistunnelen er der "frigjorte midler", bl.a. de 180 millioner kroner, som nu er på bordet.
Borgmesteren mener, at en snæver gruppe, nemlig parterne bag aftalen om finansiering af Marselistunnelen, ene og alene kan disponere over dette beløb. Det er helt udemokratisk. Der er jo tale om statslige skattekroner, der går ind og "frigiver" kommunale skattekroner, som har været opsparet. Så må pengene vel tilbage til kommunekassen. Hvad ellers? Og anvendelsen af kommunens penge skal selvfølgelig besluttes af det folkevalgte Aarhus Byråd.
