Annonce
forside

Sms'er under kørsel koster snart et klip i kørekortet

Samtlige partier i Folketinget har besluttet, at det fremover skal koste et klip i kørekortet, hvis føreren taler i telefon eller på anden måde anvender håndholdte kommunikationsapparater under kørslen.

Folketingets partier er blevet enige om at skærpe straffen for at bruge mobilen, mens man kører bil.

Nu giver mobilbrug under kørslen et klip i kørekortet.

Samtlige partier i Folketinget har besluttet, at det fremover skal koste et klip i kørekortet, hvis føreren taler i telefon uden headset eller på anden måde anvender håndholdte kommunikationsapparater under kørslen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Indtil nu har det kostet 1500 kroner i bøde, men det har ikke været nok, mente politikerne.

- Det er enormt farligt at køre bil, mens man ikke er opmærksom på trafikken. I takt med at de her apparater er blevet udbredte, vil vi nu sætte en stopper for det, siger minister Ole Birk Olesen (LA) til Ritzau.

Andre kommunikationsapparater kunne eksempelvis være en iPad, smartwatch eller trådløs GPS.

Bødeniveauet på 1500 kroner bliver der ikke rørt ved.

- Vi mener ikke, at det nytter noget at hæve bøden til for eksempel 2000 kroner. Det, der giver respekt, er, hvis man får et klip i kørekortet, for hvis man får tre af dem, mister man kørekortet, siger Ole Birk Olesen.

Det enige Folketing har blandt andet lyttet til, at forskning og undersøgelser viser, at risikoen for ulykker øges, hvis man som fører koncentrer sig om andre ting end at køre bil.

Annonce

En uskik

Hos FDM, der repræsenterer de private bilister, er man glad for skærpelsen.

- Brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet er ganske enkelt en uskik og går ud over trafiksikkerheden, siger juridisk konsulent i FDM Dennis Lange i en pressemeddelelse.

- At man samtidig udvider forbuddet til at gælde alle former for håndholdte kommunikationsenheder giver kun god mening.

Lovforslaget træder i kraft i det nye år, når Rigspolitiet er klar til at effektuere ændringen, oplyser ministeriet.

Allerede i januar sagde Ole Birk Olesen, at man var på vej med et lovforslag på området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce