Annonce
Kultur

Smykkekunstner: I kan se mit liv i mine værker

Knap 20 af Horsens Folkeblads læsere havde taget imod tilbuddet om foredrag og rundvisning i smykkekunstner Helga Exners jubilæumsudstilling på Odder Museum. Foto: Morten Pape
Helga Exner fortalte om sin barndom og ungdom og erfaringerne undervejs i livet. Det hele kan ses i den retrospektive udstilling på Odder Museum, som fik besøg af en gruppe avislæsere.

Odder: Man kan skabe ud af noget, der er gået itu. Den livsvisdom kom fra Helga Exner, som torsdag aften viste rundt på Odder Museum, hvor Horsens Folkeblad stod bag arrangementet Folkebladet Live.

Knap 20 smykkeinteresserede gæster fik en personlig rundvisning af smykkekunstneren, som indtil 16. februar udstiller på museet.

Helga Exner begyndte med at fortælle om sit liv. Hun er selv historien om et menneske, der har skabt skønhed trods et liv med mange udfordringer.

- Det er mit liv som dansk kvinde, og min barndom og ungdom, som I ser i mine smykker. Jeg tror, at I vil kunne genkende noget af det, jeg har oplevet, sagde hun til gæsterne.

Helga Exner blev født i 1939 i byen Jablonec i det tidligere Böhmen. Byen var kendt for sin glas- og smykkeindustri, men omkring et år før Helge Exner blev født, blev Jablonec okkuperet af Hitlers tyske rige.

Annonce
Udstillingen er en stor rejse i tiden. Det er fra mine kjoler og smykker fra 1961 og så fremefter.

Helga Exner, smykkekunstner

Krigen kom

- Mine forfædre var håndværkere, og min oldefar gik i 1870 til Paris med en trillebør fuld af smykker. Mine bedsteforældre var velhavende, og min far var lidt af en opfinder. Han startede en fabrik, der fik 300 ansatte, fortalte Helga Exner.

Fabrikken blev overtaget af den tyske krigsindustri, da tyskerne kom til Jablonec, og selv om forældrene tog afstand fra det, fik faderen 10 års fængsel, da krigslykken vendte, og russere og polakker rykkede ind i Jablonec.

Moderen flygtede med sine døtre, Helga var den ældste. Nu var den ellers rige familie på flugt som så mange andre efter anden verdenskrig.

- En nat blev jeg vækket. Jeg husker tydeligt, hvor begejstret, jeg var. Nu skulle vi ud på det store eventyr, og den begejstring holdt jeg. Mine søstre havde det nok værre, de led i frosten og kulden. Men min mor var fantastisk, og jeg holdt udkig efter trolde og feer, fortalte Helga Exner.

Radmager og lusebefængt

Flugten tog et års tid, før mor og børn blev henvist til en større gård i et område, der senere blev en del af Østtyskland.

- Vi var meget fattige og boede i et kammer på loftet. Min mor lod sig aldrig mærke. Ved juletid klædte hun sig ud et i lagen, så var hun en engel, husker Helga Exner.

Hun blev senere sendt alene med en sigøjnerkvinde til bedsteforældrene i Bayern. Rejsen tog seks uger.

- Det var spændende, men da jeg endelig kom frem til mine bedsteforældre, var jeg radmager og havde lus. Der gik to år, før jeg så min mor igen, og det var værre end fattigdommen, husker hun.

Hele familien blev først genforenet, efter faderen havde været i fængsel i seks år.

Undervejs blev Helga Exner undervist på en nonneskole, og hun blev også fascineret af kirker og de mange symboler. Og hun opdagede, at hun hellere ville bruge sin fantasi end arbejde med tal og grammatik.

Rav fundet ved Vadehavet ved Fanø er et materiale, som Helga Exner også laver smykker af. Rav er let, så smykkerne kan blive store. Foto: Morten Pape

I lære som guldsmed

Selv om hun ikke er specielt religiøs, bruger hun stadig sin viden om kirkens symboler i nogle af sine værker.

- Da min far kom tilbage, købte han en akrylmalekasse til mig for sin første løn, husker hun.

Efter 10. klasse gik hun i lære som guldsmed, og da hun var 20 år, mødte hun Bent Exner. Parret blev gift, flyttede til Danmark og skabte sammen smykker.

Men ægteskabet holdt ikke, og Helga Exner blev i stedet gift med Peter Schou og flyttede til Odder. Og de mange dele af hendes liv, både barndommen og ungdommen, går igen i udstillingen.

Her kan man se, hvordan hun har arbejdet med gamle böhmiske granatsmykker fra det 18. århundrede, som hun har givet en ny indfatning og ny identitet. Helga Exner har også ladet sig inspirere af skarver ved Kysing Strand og af konkylier fundet ved Fanø. Og af mussselmalet kongeligt porcelæn, som hun slår itu.

- Man kan skabe rigtigt meget ud af noget, der er gået i stykker, fortalte hun.

Når Helga Exner arbejder med kongeligt porcelæn, der er gået i stykker, bliver det til smukke smykker. Foto: Morten Pape
Helga Exner fortalte engageret om sit liv og sit arbejde. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce