Annonce
Kultur

Snart skal vi spurte ind i kunsthallen

Sådan forestiller det hollandske vinderpar sig den nye, midlertidige indgang fra J. M. Mørks Gade.

Indgang. Hollandsk par vinder konkurrence om ny indgang til det gamle hus i Mørks Gade.

Der bliver lagt op til, at vi skal komme løbende, når vi vil besøge Kunsthal Aarhus for eftertiden.

Annonce

Stedet i J. M. Mørks Gade har ikke alene flyttet indgangen. Nu vil den markere det meget tydeligt. Det vil ske med en rød løbebane, som vi kender fra stadions.

Forslaget er kommet fra den hollandske designer- og kunstnerduo Linda Beumer og Jeroun Bouweriks fra Amsterdam.

De har vundet en konkurrence, som kunsthallen havde udskrevet.

Om den nye indgang bliver realiseret, afhænger af, om kunsthallen kan skaffe penge til den.

Indgangen er midlertidig. På længere sigt ønsker direktør Iben Hofstede og den øvrige ledelse på stedet en mere åben indgang fra Christiansgade, hvor der skal laves hul i hækken, og gæster skal så gå ind i huset gennem den nuværende café.

»Vi ønsker, at publikum skal møde kunsthallen i husets sociale rum, hvor der er mennesker, lyde og liv, så man kan komme ind i huset og orientere sig uden først at skulle forholde sig til kunsten,« siger direktør Iben Hofstede.

»De planer arbejder vi pt. på sammen med stadsarkitekten og Aarhus Kommune, der ejer bygningen og de grønne arealer, og vi håber på at kunne annoncere en international arkitektkonkurrence. Men det tager tid - og vi vil gerne have, at der sker forandringer imens,« siger direktøren.

Vinderprojektet forener kunstens verden med sportens. Inspirationen er hentet hhv. fra det amerikanske minimalist-ikon Frank Stella og langdistanceløberen Wilson Kipketer:

Forslaget er en hybrid-form, der forener landskabsarkitektur med design og billedkunst. Kunstnerne kalder det The Shaped Canvas Track.

Ud over æren modtager vinderprojektet EUR500, knap 4000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce