Annonce
Debat

Socialdemokrat kigger ud i verden: Vi danskere skal give hinanden et løfte - og vælge velfærden til

"Det er at fodre grisen med sin egen hale, hvis man fortsat skærer ned på budgetterne for de såkaldte varme områder, hvor systemet har direkte kontakt med borgeren. Det skal være et tillidsfuldt forhold", skriver Heino Hamborg. Arkivfoto: Axel Schütt

DEBAT: Aflysninger, udsættelser, henlæggelser. Disse ord hører vi desværre ofte i dag, når man snakker om den danske velfærd og de ordninger, man som menig dansker i dag betragter som selvfølgeligheder.

I efterkrigstiden gik det danske socialdemokrati i gang med et stort projekt. Velfærdsmodellen. Med det mål at løfte velfærden i landet til gavn for alle. Et projekt, som man på mange måder nåede i mål med. Blandt andet takket være en gunstig økonomisk udvikling, forståelse for fordele for alle og en folkelig opbakning til en ordning, der gav en række rettigheder, som man kunne stole på, og som var de samme uafhængigt af, om man var rig eller fattig. Det, man populært kalder den universelle velfærdsmodel.

I slutningen af 1990'erne startede en udvikling, hvor kravet om individuelle rettigheder steg. Man blev derfor mere villig til at gøre op med den sociale kontrakt for, at man kunne komme foran i køen.

Annonce

Med tiltrædelsen af Anders Fogh Rasmussen fra Venstre som statsminister startede en gradvis udhuling af den danske velfærdsstat, hvor man via store krav om eksempelvis hurtig behandling gennem behandlingsgaranti øgede udgifterne til sundhedsvæsenet på en måde, som gav plads til en privat sektor, som kunne skumme fløden af den merdrift, der blev skubbet frem.

Med tiden kom sundhedsvæsenet op i gear, og der blev mindre brug for at anvende de private klinikker, men det kostede på andre parameter. Man havde strammet udgifterne ind til benet, og folkene på gulvet, heriblandt sygeplejerskerne, måtte vænne sig til flere opgaver og mindre tid til at nå det, de skulle. En situation, som konstant har øget arbejdspresset på den enkelte ansatte.

På ældreområdet så man et boom i folk, der havde behov for pleje, men ikke en tilsvarende tilførsel af ressourcer, hvilket med tiden også har udhulet dette område. Behovet har også med tiden ændret sig. De, der i dag kommer på plejehjem, er oftere svagere end tidligere, og de har et større behov for pleje. Dette har ført til en diskrepans, hvor vi har et A- og et B-hold. Dem, der kan meget selv, og dem, der har brug for megen pleje.

Mellem rettighed og krav skal der altid være en balance, så det giver mening for dem, der giver mest, men samtidig også, så de, der har mindst, kan se muligheden for det gode liv.

Efter det seneste folketingsvalg fik det nye flertal ført kravet om minimumsnormeringer igennem. Dette, fordi man over længere tid har kunnet se, at man ikke kunne opretholde en tryg og udviklende hverdag i dagtilbuddene.

Dette kan også siges om de fritidstilbud, der i dag er på skoleområdet, hvor normeringerne er ganske høje. Det går for det meste godt, men når nogen har det svært, kan det være vanskeligt for den voksne at gå fra og tage den gode dialog med barnet/den unge. Der bør derfor også på sigt kigges på at forbedre normeringerne på SFO- og klubområdet.

Det er meget velfærd, og lad os nu sige det, som det er: Velfærd er ikke billigt. Der er ofte et relationsforhold mellem individer, hvor den professionelle - pædagog, lærer, sygeplejerske, sosu'er, socialrådgiver etc. - har nogle redskaber, som de bruger i deres dialog med borgeren.

Vi vil alle gerne have mere medbestemmelse, og det skal der selvfølgelig være, men det er at fodre grisen med sin egen hale, hvis man fortsat skærer ned på budgetterne for de såkaldte varme områder, hvor systemet har direkte kontakt med borgeren. Det skal være et tillidsfuldt forhold.

Kigger vi omkring i verdenen, så er der ikke nogen lande, hvor man ser velfærdsstaten, som vi kender den, udover i Norden. De fleste andre lande har valgt at basere sig på et forsikringssystem og kun lade staten udføre minimal velfærd for de allermest trængende. Dette bør vi undgå i Danmark.

Jeg kan godt lide at sammenligne med USA, fordi det amerikanske system er så tydeligt forskelligt fra det danske. Hvis du skal gå på en god skole, så skal du selv betale for det hele. Bliver du syg, skal du være forsikret for at kunne undgå at blive ramt af enorme regninger, som er umulige at betale for den almindelige borger. Og ikke nok med det. Selvom du er forsikret, så skal du, hvis skaden sker, stadig betale en selvrisiko, som du formentligt må tage et lån for at kunne betale ud.

På den måde hjælper man som samfund ikke dem, der kommer fra de sværeste kår, men øger i stedet risikoen for, at de ikke får mulighed for at kunne opfylde deres fulde potentiale. Sådan skal det ikke være i Danmark.

I Danmark giver vi hinanden rettigheden til fælles (universel) velfærd, som er for alle på lige fod, om man er rig eller fattig. Men vi stiller naturligvis også krav. Mellem rettighed og krav skal der altid være en balance, så det giver mening for dem, der giver mest, men samtidig også, så de, der har mindst, kan se muligheden for det gode liv.

Det er det løfte, vi skal give hinanden som samfund. Det er dét, jeg mener, at vi valgte ved sidste folketingsvalg. Og det er derfor, vi skal turde vælge velfærden til.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Jonas fandt aldrig Nick den nat på havnen: - Der dør for mange. Vi bliver nødt til at overveje hegn

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Dagens corona-tal: Smitten spreder sig med stor hastighed, men der er også en god nyhed

Aarhus For abonnenter

Mennesker med magt: Her er Bente Byudvikling

Alarm 112

I røg og damp: Kontorer hos Billigblomst fik hjælp af brandvæsenet

AGF

AGF skal møde norsk mesterhold og svensk modstand på træningslejr

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Debat

Dansk Erhverv er klar: Lad os sammen gå nye og grønne veje

Aarhus

10 millioner for nyt letbanestop til badegæster og skovture: Politikerne er positive, men fagfolk er ikke om bord

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Erhverv

Med millionopbakning er ny århusiansk hjælpe-app endelig i luften: - Vi skal være Europas største

Aarhus For abonnenter

Her er de mest magtfulde personer i Aarhus: Se Stiftens Magtliste fra nummer 20-11

Alarm 112

Videodagbøger kredser om masseskyderier selv om plan var droppet

Annonce