Annonce
forside

Socialdemokraternes finanslov skal "gøre gode tider bedre"

S betaler finanslovkrav med 4,6 milliarder kroner fra reserver og højere arveafgift ved salg af virksomheder.

Socialdemokratiet fremlægger sit finanslovsforslag med titlen "Gør gode tider bedre - for alle".

Ritzau har set forslaget på 13 sider, før Folketinget torsdag førstebehandler regeringens finanslovsforslag. Regeringen har før kritiseret Socialdemokratiet for ikke at fremlægge sit eget finanslovsforslag.

Socialdemokratiet kræver bedre ældrepleje, renere luft, en halv million grønne biler i 2030, penge til Togfonden med en ny bane over Vestfyn og stop for omprioriteringsbidrag til uddannelse.

Partiet finder pengene to steder. Dels 4,6 milliarder kroner fra flere centrale reserver på finanslovforslagets §35.

Dels 1,3 milliarder kroner ved at hæve arveafgiften, når virksomheder overdrages. Endelig vil partiet sænke statstilskuddet til privatskoler.

Danmark har ifølge Finansministeriet et økonomisk råderum på 27,5 milliarder kroner indtil 2025. Hertil kommer en milliard kroner ved at hæve arveafgiften, skriver Socialdemokratiet.

- Pengene skal bruges klogt. Vi ønsker at afsætte midler, der kan dække de øgede udgiftsbehov til velfærd, i takt med at der bliver flere ældre og børn i de kommende år, skriver Socialdemokratiet.

- Det efterlader stadig en stor pulje, der kan bruges på øvrige prioriteringer.

Socialdemokratiet vil ansætte 1000 flere personer i fire nye skattecentre. Partiet vil lade ledige tage mere uddannelse, mens ufaglærte og faglærte arbejdere løbende skal kunne øge deres kompetencer.

Socialdemokratiet foreslår, at virksomheder, som tager en voksenlærling, får et højere tilskud end nu. Ledige skal opkvalificeres ved at øge kompensationen, og flere uddannelser skal omfattes af ordningen.

Socialdemokratiet vil bruge 100 millioner kroner på at fjerne ældres brugerbetaling på behandling og plejeophold på kommunale akutklinikker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce