Annonce
Aarhus

Solceller og større lejligheder: Trigeparken skal være moderne

Teddy Weinrich har boet i Trigeparken i 19-20 år. Han bor i de renoverede boliger til venstre. Indtil for nylig så blokken der ud ligesom blokken til højre. Den venter på at blive renoveret. Foto: Axel Schütt
Boligbyggeriet i Trigeparken bliver moderniseret og får tiptop moderne energianlæg. De grønne områder bliver forbedret for 23 millioner kroner.

AARHUS: Det, der engang var en ghetto, er blevet eller er på vej til at blive moderne og veludstyrede boliger. Boligforeningen Ringgårdens byggeri Trigeparken på Trige Parkvej i det nordlige Aarhus gennemgår en forvandling lige nu. I slutningen af året kan vi se resultatet.

En del af Trigeparken, bebyggelsen på Trige Centervej, blev renoveret for nogle år siden. Men bebyggelsen på Trige Parkvej har længe trængt, og den gennemgribende renovering giver eftertragtede lejligheder.

- Nu vil det ikke længere være sådan, at ansøgere til boliger på Trige Parkvej opgiver stedet, allerede når de ser det udefra. Både ud- og indvendig bliver det totalt forandret. Nogle opgange bliver simpelt hen fjernet, så en blok bliver til to punkthuse med færre, men større lejligheder med adgang til elevator. Det gør vi for at skabe mere variation i bebyggelsen. Facaderne får større vinduespartier og beklædes med sorte og hvide aluplader, siger direktør i boligforeningen, Palle Jørgensen, der lavede en helhedsplan for området i 2007. Det er den, der nu effektueres.

Annonce

Boligsocialt hold hjælper

Ligesom der bliver revet boligblokke ned i Gellerup, bliver der altså fjernet dele af blokke her.

I Trigeparken har der i mange år været en boligsocial helhedsplan, og i dag er der et hold på fire medarbejdere, som har kontor på stedet. Den boligsociale indsats gør en stor forskel på området. Hvor Trige tidligere havde kriminalitet blandt de unge, er det helt ovre nu. Det sociale hold hjælper også folk på mange andre områder, for eksempel med at komme i arbejde.

- Det er lidt landsbyagtigt her. Folk kender hinanden godt. Mange af vores beboere har været her i mange år, og de er glade for stedet. Når ombygningen er overstået, er de stolte over at bo der, siger Palle Jørgensen.

I Trigeparken bor 37 nationaliteter, men der er overvægt af mennesker med dansk herkomst.

Renoveringen betyder, at 37 boliger forsvinder, så 434 er tilbage på adresserne Trige Parkvej og Trige Centervej.

De store ændringer sker takket være penge fra Landsbyggefonden. Desuden har EU givet 10 millioner kroner til solceller og andre energiforbedringer, som skal vise deres værdi nu.

Nye, grønne områder

Oven i det hele kommer, at boligministeriet har givet 23 millioner kroner til at skabe grønne områder, der binder Trigeparken bedre sammen med byen, så det bliver en total forskønnelse.

- Folk får en splinterny bolig til samme bruttopris som deres gamle. Og så afventer vi, om udgifterne til energi falder, når solcellerne er i fuld funktion, siger Palle Jørgensen.

Han tilføjer, at beboerne samtidig får noget meget pænere at se på i det daglige.

- Området får et andet ansigt udadtil. Det gør mennesker gladere, og vi håber at kunne tiltrække flere ressourcestærke personer og familier ved at gøre det hele mere attraktivt, siger Palle Jørgensen.

Efgter renoveringen har bebyggelsen på Trige Parkvej fire-, tre- og toværelses lejligheder. En fire værelses på 121 kvadratmeter koster netto 8.975 kr. om måneden plus forbruhg. En tre værelses på 93 kvm koster netto 6.820 kr. Der er fire typer to værelses på henholdsvis 85, 81, 68 og 51 kvadratmeter. Nettohuslejen på dem er 6.770 kr., 6.230 kr., 5.230 kr. og 3.800 kr.

Boligforeningen har cirka 4000 lejligheder i Aarhus og 60 medarbejdere.

Palle Jørgensen, direktør i Boligforeninge Ringgården, mellem to blokke, der er ved at blive renoveret. Foto: Hans Petersen

Beboer: Lækkert med nyt

Teddy Weinreich er begejstret for sin nye lejlighed. Han har boet 19-20 år i Trigeparken og boede i sommerhus otte-ni måneder, mens hans blok blev renoveret.

- For nogle år siden boede jeg i en treværelses, men efter at jeg blev pensionist flyttede jeg til en to-værelses lejlighed, siger 72-årige Teddy Weinreich, der er formand for beboerforeningen og har været det siden 2002.

Han kender til at bo andre steder. Som ansat i autobranchen har han flyttet en del og boet i blandt andet Ølstykke, Tilst og Galten.

- Jeg har været med på hele rejsen i Trigeparken, og det er blevet rigtig lækkert. Her er dejligt stille og roligt. Der var ungdomskriminalitet i området for en del år siden, men de seneste år har der intet været, og det er godt at være kommet af ghettolisten.

- Det har været helt fantastisk at komme tilbage til nyt køkken og badeværelse og en dejlig terrasse, og jeg er spændt på at se, hvad der kommer ud af projektet med solcellerne, siger han og fortæller, at beboerne har mange fælles arrangementer, og at folk er omgængelige. Der er et godt samarbejde med skolen og dagplejen, og den boligsociale gruppe i Trigeparken fungerer godt og hjælper folk på vej.

- Her vil jeg ikke flytte fra, siger Teddy Weinreich.

Her er en del af en blok revet ned og bliver til to punkthuse. Foto: Lulu Grønlund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce