Annonce
Kultur

Soleima på Smukfest: Søvnig sovekammerpop

Soleima har en fortid i det århusianske hiphopkollektiv Flødeklinikken. Fredag spillede hun koncert på Smukfests største scene. Foto: Axel Schütt
Det var lidt tidligt på dagen for Soleima, men publikum kunne sagtens have hjulpet lidt til.

ANMELDELSE: Måske spillede hun for tidligt. Måske det forkerte sted. I hvert fald gik der nogle numre, før Soleima havde spillet sig varm.

Den unge sangerinde, der har en fortid i det århusianske hiphopkollektiv Flødeklinikken, spurgte, om de mange folk, der sad planket på bænkene, ikke havde friske ben til at komme hen foran scenen.

“I skal lave midt mere larm, hvis vi skal spille vores nye sange for jer.”

Noget for noget. Folks ben var ikke friske, men de fik et nyt nummer alligevel.

Nummeret hed “Cheers for the Heartache”, og her blev der blandt andet takket for eksistensen af hjertesorger.

Livet er kort, og vi skal bare klare det hen til weekenden. Soleima synger om det nære liv, og hendes poppede R’n’B er grounded.

Jeg elskede, hvordan Soleima brugte auto-tune. Den fungerede som en naturlig forlængelse af hendes stemme.

Men måske skulle hun have spillet i samme telt, som Jada dagen før. Også for at tvinge folk op at stå. Man kunne mærke, at de havde lyst til at rejse sig under “Low Life” og “Wasted”. På det tidspunkt havde Soleima også spillet sig varm og udbrød et “yeah”, i stedet for igen at spørge, om vi nu havde det godt.

Energien går jo begge veje, og publikum kunne sagtens have skabt lidt mere varme, selvom klokken da kun var slået halv tre. For de sad(!) overfor en ung kunstner, som virkelig skiller sig ud fra den store masse af tidens mainstreampop, og som det bliver rigtig interessant at følge.

Annonce
Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce