Annonce
Indland

Solrød topper liste over klamydiatilfælde og Ærø og Samsø er i bund

Patrik Lindkvist/Ritzau Scanpix
Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på knap 500 flere klamydiatilfælde over hele landet.

Sidste år blev 33.415 danskere testet positive for den mest udbredte kønssygdom herhjemme, klamydia.

Langt størstedelen var unge mellem 15 og 29 år. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Solrød var den kommune, hvor der med 33 klamydiatilfælde per 1000 unge i aldersgruppen 15 til 29 år var flest tilfælde – efterfulgt af Halsnæs, Kerteminde og Aalborg.

Københavns Kommune kommer på en niendeplads, mens Aarhus ligger på en 17.-plads og Odense på 27.-pladsen.

De kommuner med færrest tilfælde er Ærø og Samsø. Her blev der kun registreret henholdsvis otte og 12 tilfælde.

- Et højt smittetal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man som kommune klarer sig dårligt. Man bliver nødt til at sammenholde det med testaktiviteten. Derfor er det vigtigt for den enkelte kommune at overveje, hvad der ligger bag tallene, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Anne Rygaard.

Testaktiviteten varierer fra kommune til kommune. I Frederikshavn blev 22 procent af kommunens unge testet for klamydia i 2018, mens seks procent gjorde i Favrskov.

Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på knap 500 klamydiatilfælde. Dermed er niveauet tæt på det højeste nogensinde, som var i 2016 med 34.134 tilfælde.

- Det er ikke et acceptabelt niveau for en sygdom, der både nemt kan forebygges og behandles.

- Klamydia kan behandles nemt med antibiotika, men det kan have store konsekvenser at have ubehandlet klamydia så som underlivsbetændelse, sterilitet og betændelse i bitestikler hos mænd, siger Anne Rygaard.

Ifølge den nationale chef hos organisationen Sex & Samfund, Lene Stavnsgaard, kan stigningen skyldes, at forebyggelsesarbejdet ikke er slået igennem hos landets kommuner.

- Vi har en høj rate af unge, der bruge hormonel beskyttelse, men de beskytter sig ikke mod sygdomme. Unge er i høj grad mere bekymrede for at blive uønsket gravide end at få sexsygdom, siger hun.

Testraten er desuden højere blandt kvinder end blandt mænd i alle landets kommuner.

- Forskellen mellem kønnene skyldes formentlig blandt andet, at unge kvinder hyppigere kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, for eksempel når de skal have recept på p-piller. Og at de derfor oftere opfordres til test.

- Men at unge mænd generelt ikke går særligt meget til lægen, er måske også en del af forklaringen, siger Anne Rygaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce