Annonce
Østjylland

Sommergæster på gårdbesøg: Man skal ikke være så sart ude på landet

Djurslandgården er en fælles betegnelse for en række landbrug på Djursland, som i løbet af sommeren inviterer alle interesserede på gårdbesøg. Tirsdag eftermiddag var det Birthe og Peter Koch fra Glesborg, som viste rundt og fortalte om deres dagligdag. Foto: Djursland Landboforening
Djurslandsgården er i fuld gang med at tage imod sommerens gæster på gårdbesøg.

Glesborg: Djurslandgården er i fuld gang med at tage imod sommerens gæster.

De fleste familier er gengangere, og tirsdag eftermiddag var det bedsteforældrene, der havde taget ivrige små besøgende med på Ellely ved Glesborg.

Birthe og Peter Kock driver gården Ellely ved Glesborg. De har i mange år været en del af Djurslandgården, som er en fællesbetegnelse for 4 landbrug på Djursland, som inviterer alle interesserede på gårdbesøg i sommerferieperioden.

Et unikt koncept hvor værterne viser rundt på gården og fortæller om deres dagligdag. På Ellely hører der 95 hektar til, hvor der dyrkes majs og græs. Desuden bor der 135 jerseykøer på gården, som bliver malket ved hjælp af malkerobotter.

Annonce
Djurslandgården er en fælles betegnelse for en række landbrug på Djursland, som i løbet af sommeren inviterer alle interesserede på gårdbesøg. Tirsdag eftermiddag var det Birthe og Peter Koch fra Glesborg, som viste rundt og fortalte om deres dagligdag. Foto: Djursland Landboforening.

Djurslandgården et hit

Det er tredje gang, at Erik og Randi Røder er på gårdbesøg på Ellely. De er lokale og bor til dagligt i Fjellerup, og har besøg af børnebørnene, tvillingpigerne Karen og Anna på 7 år, fra Vamdrup.

- Der var tre ting, de ville i denne uge - samle sten, i Djurs Sommerland og så på gårdbesøg her. Vi troede faktisk slet ikke, at de ville afsted igen i år, men det ville de. Vi synes, det er et skønt sted, og det er ikke lige noget, som børnene oplever til dagligt, siger Erik Røder.

Gårdbesøget startede som altid med, at Birthe og Peter fortalte om gården, stedet og familien. Børnene fik en tur på traktoren, inden de gik i stalden, hvor der skulle gives hø, fodres og klappes på de daggamle kalve.

På med arbejdstøjet

Tvillingerne Anna og Karen kørte i pendulfart ned ad staldgangen med skovlen fuld af hø, mens et par større "knejter" blev sat til at fodre køerne med en greb.

Samtlige børn var allerede halvt inde i besøget godt beskidte, og bedsteforældrene kiggede på hinanden, grinede og blev enige om, at det nu var meget godt, at badet var opfundet.

Djurslandsgårdens gårdbesøg fortsætter hele sommeren, og børn under 12 år er gratis.

Man skal senest ringe til gården kl. 21 dagen i forvejen.

Djurslandgården er en fælles betegnelse for en række landbrug på Djursland, som i løbet af sommeren inviterer alle interesserede på gårdbesøg. Tirsdag eftermiddag var det Birthe og Peter Koch fra Glesborg, som viste rundt og fortalte om deres dagligdag. Foto: Djursland Landboforening.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce