Annonce
Randers

Sommerhusene ved Albæk stod under vand i 2013: - Jeg kan godt mærke det i kroppen en dag som i dag

For syv år siden, da stormen Bodils eftervirkninger i form af ekstrem højvande ramte sommerhusene ved Albæk, så det sådan her ud, da vandet var faldet lidt igen. Grethe Brandsen har endnu ikke glemt situationen dengang. Arkivfoto: Annelene Petersen
Da den forhøjede vandstand efter Bodil i 2013 ramte de små sommerhuse ud til vandet ved Albæk, fik Grethe Brandsen en ubehagelig overraskelse. I dag ved hun, hvad hun skal holde øje med.

Albæk: Grethe Brandsens sommerhus ved Albæk i Randers Fjord er bygget til at ligge i sikkerhed for forhøjet vandstand. Eller det troede hun, at det var. Indtil stormen Bodil kom på besøg i 2013.

Mandag holdt hun igen øje med DMIs vandstandsprognoser. Og da Amtsavisen talte med hende over middag, var hun fortrøstningsfuld. Prognosen nærmede sig 130 centimeter og var faldet næsten 10 centimeter, og så burde der ikke være noget problem. Det var noget andet i 2013, hvor vandstanden var mere end 150 centimeter over normalen.

- Min søn siger, at hvis der er 150-160 centimeter over det normale, så kommer det ind i huset, fortæller Grethe Brandsen.

For det var det, der skete den decemberdag i 2013.

Annonce

Måtte sejles væk

Grethe Brandsen er handicappet og kan ikke selv gå. Derfor havde hun besluttet sig for at blive i huset. Ligesom hun gør, når der ligger sne, eller hvis vandet bare står lidt højt, så bilen ikke kan køre derned.

- Jeg troede jo, at huset lå så højt, at det gik fri, fortæller hun.

Men sådan gik det ikke. I stedet måtte hendes søn i huj og hast køre fra Randers for at redde hende ud af huset. Hun blev sejlet derfra i en gul kano.

Og det er ikke en oplevelse, som hun har glemt.

Holder øje

- Jeg kan godt mærke det på mig selv en dag som i dag. Jeg bryder mig ikke om, når vandet stiger så meget, fortæller hun.

Samtidig er hun overbevist om, at mandagens sene forhøjede vandstand ikke kommer til at give problemer for hende. Derfor har hun også både datter og børnebørn på vinterferie hos sig.

Men de holder øje. Og hvis vandstanden nærmer sig det kritiske niveau, tager de afsted.

- Det er jo skønt at være her så tæt på vandet resten af året, så må jeg leve med, at det træls, når vandet står så højt, siger Grethe Brandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce