Annonce
Kultur For abonnenter

Sort Sol er genfødt: Forløst af forliset

- Inden comeback-turnéen i 2011 blev en realitet, ringede Steen til mig en dag og sagde: "Der er ingen, der har taget vores plads". Det havde han jo ret i. Det tændte rovdyret i os, hvilket vi kunne leve højt på i begyndelsen. Men efter 20 af 65 koncerter kunne vi mærke, at der manglede nye sange. Derfor begyndte vi at skrive nye sange, som så blev kasseret, da Kursk-sangen vendte op og ned på det hele. Vi havde ellers været tæt på at gå i panik, fordi vi ikke kunne forme sangene, som vi ville. Derfor havde vi faktisk aflyst vores tid i studiet og sat det hele i bero. Jeg rejste rundt i verden, men fik så idéen om at ringe til Randall Dunn, mens jeg sad i junglen i Belize, siger Lars Top-Galia til højre. Til venstre er det Tomas Ortved og i midten Steen Jørgensen. Foto: Morten Rode

Rockgruppen Sort Sol udgiver dens første album i 16 år med "Stor langsom stjerne". Det altafgørende omdrejningspunkt er sangen "K-141 Kursk" om den russiske ubåd, der forliste i 2000. Gruppen brugte flere år på at komponere den 10 minutter lange sang, der på mange planer har været gruppens redningsplanke og samtidig var med til at revolutionere bandets lyd.

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce