Annonce
Biler

Spændstig crossover

Den spændstige Ford Puma byder på gode pladsforhold og lanceres med to Eocboost-motorer, som er milde hybrider. Foto: Ford
Den nye Ford Puma miniklasse-crossover er helt sin egen og kan fås med masser af avanceret udstyr.

De andre biler i mini-klassen for crossovere ser med ét slag let bedagede ud, efter at Ford har vist billederne af den ny Puma. Den lille halvhøje bil fra mærket med ovalen byder nemlig på et hidtil uset spændstigt design i klassen, hvor modeller som bl.a. VW T-Cross, Seat Arona Citroën, C3 Aircross, Kia Stonic, Hyundai Kona og Opel Crossland X er nogle af konkurrenterne, men hvor en ny Peugeot 2008, en ditto Renault Captur og en Skoda Kamiq er lige om hjørnet.

Den nye Ford, som bygger på en forlænget Fiesta-platform, kan fås med en række af de nyeste teknologier fra de større klasser, og kabinen er så godt udnyttet, at det er klassens bedste pladsforhold, lover Ford.

Annonce
Modellen byder på usædvanligt megen plads, lover Ford. Bagagerummet er således på pæne 456 liter. Foto: Ford

Megaboks udvider bagagerummet

Således byder bagagerummet på hele 456 liter, hvilke er mere end en hatchback i mellemklassen. Det kan endda udvides med en såkaldt megaboks på 80 liter, som går ned i hjulbrønden. Hattehylden klarer sig også uden sidepanelerne, så der er en bedre adgang til bagagerummet.

Bilen får mulighed for udstyr som digital instrumentering med et display på 12,3 tommer, adaptiv fartpilot med køassistent, fodbetjent elektrisk bagklap, forsæder med elektrisk lændemassage, parkeringsassistent, 180 graders vidvinkel kamera og som i de andre modeller lyd fra B&O.

På sikkerhedsfronten er der Post Collision Braking, som bremser bilen ned efter et sammenstød, mens Evasive Steering Assist bruger kameraer til at hjælpe føreren med at styre uden om pludselige forhindringer. Udgangspunktet er Ford Co-pilot 360, som omfatter en række teknologier, der gør kørslen lettere og omfatter ultrasoniske sensorer, tre radarer og to kameraer rundt på bilen.

Den nyeste version af Ford Sync infotainment-system kan også kobles op på et datasystem, der bl.a. fortæller om hændelser som vejarbejder, nødstedte biler eller dyr, fodgængere og affald på vejen.

Hybrid med 48 volt

Fra starten kan man vælge mellem to 1,0 liters Ecoboost-motorer på 125 hk eller 155 hk. De er begge 48 volts milde hybrider, hvor elmotor og batteri både kan hjælpe til at begrænse forbruget, give et boost til accelerationen og få stop/start, der kan sættes i gang fra 15 km/t, til at virke hurtigere i systemet, der også har cylinderfrakobling. Ford har oplyst tal for den 125 hk-version, der klarer 18,5 km/l efter WLTP-normen.

Puma-navnet er ikke ukendt hos Ford. Det var for en snes år siden betegnelsen for en lille let sportsvogn, som var bygget over den daværende Fiesta. Den nye Puma crossover lander herhjemme i starten af 2020.

Puma kan fås med en række nye teknologier. Det gælder bl.a. digital instrumentering og adaptiv fartpilot med køassistent. Foto: Ford
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce