Annonce
Aarhus

Spøjst syn: Derfor står ensom villa tilbage på stor byggegrund

Sådan ser den ensomme villa ud på byggepladsen ved Randersvej. Foto: Tobias H. Niebuhr

Snart går byggeriet af over 200 nye boliger i gang på Randersvej. Men tilbage på byggegrunden står en murermestervilla fra 1933, som bliver omringet af nybyg i op til seks etagers højde. Arkitekt kalder løsningen usædvanlig og lidt fjollet.

AARHUS: En lang række spøgelseshuse er netop revet ned langs Randersvej i Aarhus N.

Husene blev for nogle år siden opkøbt af en bygherre, som i mange år har haft planer om at bygge lejligheder og rækkehuse på den store grund, der er omkranset af Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade lige overfor McDonald's.

Grunden ligner nu en stor, ryddet jordmark med en enkelt container, en enkelt gravko, en enkel skurvogn. Og et enkelt hus.

Tilbage på grunden står nemlig en tom murermestervilla med skodder for kældervinduerne, og der bliver huset stående de næste mange år.

Annonce

Bevaringsskalaen


  • Kommunens bevaringsskala går fra 1-9, hvoraf 1 er den højeste værdi, som man kan give huse.
  • Det røde hus på Kalmargade er ikke fredet, men har en bevaringsværdi på 4 blandt andet på grund af "den arkitektoniske kvalitet".
  • Bygninger med bevaringsværdi 1-4 optages i kommuneplanen som bevaringsværdige bygninger.
Murermestervillaen er fra 1933 og ikke fredet. Man da den har en bevaringsværdi på 4, er den optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. Foto: Tobias H. Niebuhr

Kompromisets hus

Huset er fra 1933 og bevaringsværdigt og har efter snak mellem bygherre og Aarhus Kommune fået lov at overleve på grunden, der inden længe bliver bebygget med rækkehuse og lejligheder i op til 6 etager.

Dermed vil murermestervillaen om godt 24 måneder være omringet af nye boliger klar til indflytning.

Den noget særlig bevaringsløsning beskrives af både kommune og bygherre som et kompromis.

- Huset er et af flere bevaringsværdige på grunden, men de andre var sværere at beholde, og så landede vi på dette kompromis, fortæller arkitekt Freddie Eriksen, der sammen med Ulrik Poulsen fra KAUP står for opførelsen af byggeriet.

Sådan kommer det røde hus til at se ud i boligprojektet, når det er bygget færdigt. Visualisering: Eriksen Arkitekter

Politisk ønske

I alt var der fem huse på grunden, som i en ny registrering blev fundet bevaringsværdige.

De fire af dem lå på Randersvej og Stockholmsgade, og de ville ødelægge muligheden for at bygge en ubrudt lejlighedsrække ud mod Randersvej.

Ifølge Helle Kallesø Metzdorff, arkitekt ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, var der et politisk ønske om at arbejde på at bevare det sidste hus på Kalmargade 12, selvom det ikke var fredet. Et ønske, som bygherren gik med til.

Planen er nu, at huset skal have den helt store renovering med respekt for det oprindelige, så det ligesom de kommende boliger, kan lejes ud.

Det er en usædvanlig og lidt fjollet løsning at bevare et enkelt hus. Det er ikke verdens mest interessante hus, og derudover mangler man konteksten.

Bruno Viuf Larsen, arkitekt og formand for foreningen Bykultur Aarhus

- Usædvanlig løsning

Arkitekt og formand for foreningen Bykultur Aarhus, Bruno Viuf Larsen, arbejder i det daglige med at sikre løsninger, hvor man husker at respektere det gamle, når man bygger nyt.

Han er ikke videre begejstret for løsningen med huset på Kalmargade.

- Det er en usædvanlig og lidt fjollet løsning at bevare et enkelt hus. Det er ikke verdens mest interessante hus, og derudover mangler man konteksten. Huset er bygget i en sammenhæng, som nu er væk. Og det er sammenhængen, der er vigtig for byen, siger Bruno Viuf Larsen.

- Det er lidt det samme som i Ceres-krydset, hvor man prøver at bevare noget, uden at konteksten er der, lyder det fra arkitekten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce