Annonce
Livsstil

Spørg Kjeld Bjerre: Slut med grønt slim på stråtaget

1: Et tykt lag blågrønalger dækker stråtaget og lukker overfladen, så taget ikke kan ånde og derfor vil rådne - og hvis man skal holde sig til de lovlige alge-midler, er der ikke ret meget at gøre ved det - men ...
Surt show med lykkelig slutning.

Hej Kjeld Bjerre

Jeg har med interesse læst dine indlæg om cyano-algeangreb på dit stråtag. Artiklerne er nogle år gamle (2017), men jeg står selv i en lignende situation lige nu, hvor den nordvendte side af vores stråtag er angrebet af dette grønne slim. Det er på hele tagfladen.

Jeg har talt med både vores tækker, andre tækkere, firmaer, der renser alger mv., men ingen kan give et præcist svar på, hvordan man slipper af med dem.

Rådet fra min egen tækker er, at vi venter vinteren over, da algerne formentlig vil tørre ud. Herefter kan man eventuelt skære 1-2 cm af taget. Han mener i øvrigt, at de lever af sukkerstofferne i tagrørene, og algerne under alle omstændigheder vil forgå på et tidspunkt.

Jeg er derfor meget interesseret i at vide, om den beskrevne løsning med salt på taget har virket - også på længere sigt.

Håber, du har tid til at svare.

Med venlig hilsen

Martin Blumensaadt

Annonce

Hej Martin

Selvfølgelig har jeg tid til at svare. Det kunne lige passe! Men desværre er svaret ikke videre positivt - det giver ikke anledning til stor optimisme. Tror jeg. Men først er der et par smuttere, som lige skal rettes.

2: ... blågrønalger er faktisk slet ikke alger, men derimod bakterier - cyanobakterier. Og de midler (for eksempel Rodalon og Afrenser fra Borup), som er ulovlige til bekæmpelse af alger, er godkendt til desinfektion (bekæmpelse af bakterier og vira).

For det første er der ikke tale om alger, men om en bakterie - det grønne slim er bakteriekolonier.

For det andet er der absolut ingen grund til at tro, at de klistrede kolonier har udsigt til at tørre ud hen over vinteren - tværtimod vil jeg tro, at problemet vil tage til, da bakterierne trives ved høj fugtighed.

Der kan derfor ske det, at de tørrer ud hen over sommeren, hvis den er varm og tør - indlysende nok vil det først ske på sydsiden, hvor tagfladen kan blive ekstremt varm og tør, hvorimod det ligger lidt tungere med nordsiden, som ligger i permanent skygge. Og det gælder særligt, hvis der er store træer inde i billedet.

Endelig har jeg den dårlige nyhed, at fidusen med salt kun hjælper på kort sigt. Men her virker den til gengæld ganske effektivt: Drys fint salt ud over taget - lav eventuelt en hidsig opløsning af salt og vand og sprøjt den op på taget. Men vi taler altså ikke om vand med en slat salt i (som havvand) - vi taler snarere om en saltlage. Det vil sige, at du skal opløse så meget salt i vandet, som det er muligt.

Når cyano-djævelskabet bliver badet i denne ret skrappe opløsning, er det, som om det bliver svedet - vandet strømmer ud af den ”grønne grød” - det virker, som om bakterierne gisper efter vejret.

Men det er som sagt ingen varig løsning - omend jeg ikke har prøvet at følge behandlingen op, så man eksempelvis gentager den 3-4 gange med nogle ugers mellemrum - det er måske værd at prøve.

Min tækkemand tilbyder, hvad han selv betegner som en ”up to date” professionel behandling - den består i, at man med en god hækkeklipper barberer omkring en tomme af taget - det går relativt hurtigt, men det er hårdt arbejde, så ikke en tjans for tøsedrenge med spaghetti-arme.

Resultatet er flot, og taget kan sagtens tåle at miste lidt af tykkelsen - det yderste lag er alligevel mere eller mindre nedbrudt, så det er ingen skade til.

Det er den basale behandling - men min tækker siger rent ud, at cyano-bakterierne vil vende tilbage, fordi man aldrig kan fjerne det hele, medmindre man for alvor går til den med den store barbermaskine - så han foreslår, at man straks følger op med en kemisk behandling.

Når man spørger, hvori den består, bliver han underligt tavs - men mumler så noget om, at det jo nok skal være med et anerkendt algemiddel.

Sagde han algemiddel? Ja, og det skal vel ikke kun være anerkendt, men også godkendt til formålet - og så er der faktisk kun to at vælge imellem: Algefri og Neutralon. Og de er begge to ganske dyre.

Det værste er imidlertid, at ingen af dem virker på det grønne slim - og det ved jeg, fordi jeg har snakket med Danmarks mest talende tækkemand, Carlo fra Djursland.

- Vi har prøvet det, siger Carlo - det er skidedyrt, og det dur simpelthen ikke.

- Men alle tækkemænd kender indtil flere alternative midler, som virker udmærket - problemet er bare, at de er ulovlige. Før i tiden brugte vi for eksempel jern- eller kobbervitriol - det tog både alger, slim og mos - det virkede strålende. Vi eksperimenterede med at få det indstøbt i sådan nogle stænger af gips, som vi lagde oppe i tagryggen, og så blev vitriolen langsomt udvasket med regnen, så det løb ned over taget og holdt det rent. Men vi skulle jo have det godkendt, og det så sort ud, så det opgav vi.

- Man kan også bruge Rodalon - benzalkoniumklorid - det virker strålende, men er heller ikke tilladt. Det er kun Algefri og Neutralon, som er godkendt, og det virker desværre ikke for en fis. Hvad folk selv gør, kan vi jo ikke blande os i, men som professionelle tækkefolk er vi nødt til at holde vores sti ren, så realiteten er, at vi ikke har noget godt og effektivt middel imod det grønne slim, siger Carlo - beklagende.

Og min lokale tækkemand, bekræfter, at det er sådan, det er: De midler, som virker, er ulovlige - de midler, som er lovlige, er stort set virkningsløse.

Men nu er jeg ret stædigt anlagt, og en tanke faldt mig ind: De midler, som tækkerne har afprøvet, har alle cirklet om den ide, at det skal være et algemiddel - og mange omtaler da også af gammel vane det grønne slim som alger, fordi det er, hvad man i flæng kalder det: blågrønalger.

Det skyldes, at de mest er kendt som noget ulækkert blågrønt snot, som under visse forhold ligger og skvulper i strandkanten - og så må det vel være alger?

Nej, blågrønalger er faktisk bakterier - cyanobakterier. Men de ligner alger og kan let forveksles. Eksempelvis indeholder de ligesom alger og andre planter grønkorn - de skaffer altså energi ved fotosyntese, men det er ikke desto mindre bakterier.

Og ifølge Wikipedia er de end ikke beslægtet med alger - og jeg gentager for de fattesvage: Det grønne slim, som er kendt som blågrønalger og findes på flere og flere af vores stråtage, hvor de truer med at få dem til at rådne op i rekordfart, er faktisk bakterier - b-a-k-t-e-r-i-e-r!

Og hvorfor er det så vigtigt?

Fordi benzalkoniumklorid (for eksempel Rodalon eller Koncentreret Afrenser fra Borup), som er et kendt, men stjerne-ulovligt algemiddel, faktisk er helt lovligt til desinfektion. Det må altså ikke bruges imod alger, men gerne til bekæmpelse af bakterier.

Man må altså ikke bruge hverken Afrenser eller Rodalon til banal tagrensning eller bekæmpelse af alger - men man må gerne bruge de to midler til at bekæmpe bakterier, fordi de er godkendt til desinfektion.

Og da det det er en videnskabeligt fastslået kendsgerning, at det grønne slim på dit og mit og alle mulige andres stråtage er cyanobakterier, må vi altså gerne rense vores stråtage med for eksempel Rodalon og Afrenser fra Borup.

At algerne dør ved samme lejlighed, gør det ikke ulovligt, så længe hensigten er at bekæmpe bakterierne. Og enhver kan i øvrigt se forskel - alger ses som en let, grønligt og helt uskyldigt skær - bakterierne danner store, klistrede og skrig-grønne plamager.

Når alle siger, at der desværre ikke findes et lovligt og effektivt middel imod den grønne snot på taget, er det med andre ord, fordi vi alle sammen er ofre for en fælles tanketorsk. Vi har tænkt på cyanobakterierne som alger, fordi vi kalder dem blågrøngalger - og derfor har vi videre tænkt, at de nok skal bekæmpes med algemidler - men de lovlige af slagsen virker slet ikke, og det tror fanden, for der er faktisk tale om bakterier, og de skal af gode grunde bekæmpes med midler til desinfektion.

At de mest oplagte midler til desinfektion samtidig er udbredt til ulovlig bekæmpelse af alger på taget, betyder ikke, at det er ulovligt til bekæmpelse af bakterier på (strå)taget.

Mit eget tag er efter en pause på et års tid atter angrebet af den klistrede grønne gele, så jeg vil straks købe en dunk Koncentreret Afrenser og sprøjte den ud på mit tag - fortyndet til en opløsning på omkring én procent.

Hvis der er nogen, som har noget imod det, så må vi jo mødes i byretten.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Aarhus For abonnenter

Uro om kulegravning af omstridt psykolog: Sagen står til at blive skrinlagt - men er alle sten vendt i Aarhus?

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

61-årig kvinde død efter hestevognsulykke på Lille Torv

Aarhus For abonnenter

Guide til Michelin-kokkenes favoritspisesteder i Aarhus: Her tager vi hen i vores fritid

Kultur

Så lykkedes det endelig at finde en køber: Skovmøllen solgt og udvider åbningstiden

Aarhus

Politiker slår i bordet: - Træf beslutning om ny jernbane nu. Alt andet er urimeligt over for Solbjerg

For abonnenter

Anmeldelse: Føj for nogle ækle nisser på Netflix

Debat For abonnenter

Stiften mener: Sygeplejerskerne har fat i den lange ende

Kultur

Mohamad flygtede fra krigen: Nu er han manden bag stjernerne i Vild Med Dans

Debat

En lærer færdes på en møgbeskidt århusskole: Er der overhovedet en nedre standard for rengøring på byens skoler?

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Byudvikling

Så får midtbyen flere idrætsfaciliteter: Den gamle arkitektskole skal tages i brug

Aarhus For abonnenter

Frustrationer står i flammer: Ulovlig strejke og trussel om masse-opsigelser på hospitalet i Skejby

Aarhus

Dagens corona-tal: Laveste antal smittede i Aarhus i to uger

Annonce