Annonce
Aarhus

Spørgsmål til politikerne: Hvordan får vi flere indvandrere i job?

De østjyske folketingspolitikere giver her deres bud på, hvordan flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde. Arkivfoto: Preben Madsen

AARHUS: Et af de helt store emner i valgkampen er integration, og en af de måder, man kan sikre god integration på, er ved at få indvandrere i arbejde. Derfor har vi stillet en håndfuld østjyske folketingskandidater spørgsmålet her:

Kun lige under halvdelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund i Aarhus er i beskæftigelse eller uddannelse mod 75 procent af de etniske danskere. Hvad vil I gøre for at endnu flere kan komme i beskæftigelse?

Annonce

Heidi Bank, Venstre

Heidi Bank, Venstre. Foto: Kim Haugaard

Vi vil fastholde den lave integrationsydelse, så motivationen for at komme i arbejde er høj. Vi kan se, at det virker: 40.000 flere er kommet i arbejde, siden regeringen tiltrådte i 2015.

Socialdemokratiet vil, ligesom sidst de var i regering, hæve ydelserne. Sidst hævede de ydelserne med 10.000 kroner mere om måneden per familie. Det, mener vi, er den forkerte vej at gå.

Nicolai Wammen, Socialdemokratiet

Nicolai Wammen, Socialdemokratiet. Pressefoto

Den bedste måde at blive en integreret del af det danske fællesskab på er ved at have et arbejde. Det næstbedste er at have en hverdag, der svarer til at gå på arbejde.

Derfor vil vi indføre en pligt til at bidrage 37 timer om ugen for indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse. Det kan for eksempel være nyttejob eller virksomhedspraktik. Møder man ikke op, modtager man ikke sin ydelse.

Morten Østergaard, Radikale Venstre

Morten Østergaard, Radikale Venstre. Pressefoto

Alle fortjener at blive mødt med klare forventninger om, at de kan bidrage til vores fællesskab. Derfor skal vi gøre op med, at mennesker parkeres på passiv forsørgelse i årevis.

Ingen skal være på kontanthjælp i mere end tre år uden at blive hjulpet videre, og har man ikke afsluttet folkeskolen, skal man ud af døren og opskoles hver dag. Samtidig vil vi afskaffe fattigdomsydelserne, fordi ingen børn skal vokse op i fattigdom.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Arkivfoto

Integration er grundlæggende et privat ansvar og anliggende. I Nye Borgerlige mener vi at udlændinge, der kommer til landet, skal forsørge sig selv.

Det er ikke rimeligt, at danske statsborgere skal finansiere andre landes statsborgeres tilværelse på overførsel. Nye Borgerliges samlede økonomiske plan øger arbejdsudbuddet med 100.000 i den private sektor, så der bliver rigeligt brug for dem som kan og vil Danmark. Derudover så skal vi have kigget på de mange tildelinger af førtidspension.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Pressefoto

Enhedslisten vil gerne indføre en praktikpladsgaranti til faglige uddannelser, da det kan sikre at flere opnår uddannelse.

Der er mange med forældre med flygtninge-indvandrerbaggrund, som er i gang med uddannelser, og det er vigtigt at arbejdsgivere ikke diskriminerer. Aarhus Kommune og Region Midtjylland bør gå foran og ansætte flere med ikke-vestlig baggrund.

Helmuth Nyborg, Stram Kurs

Helmuth Nyborg, Stram Kurs. Foto: Flemming Krogh

Forskningen viser, at vi hverken på kort eller lang sigt kan forvente at få særlig mange sydlige ikke-vestlige indvandrere med lavt IQ i beskæftigelse. Med et total indvandrer-IQ-snit på 86 (i 2012) vil mange sydlige ikke-vestlige indvandrere kun få elementær uddannelse og en del vil forlade folkeskolen som funktionelle analfabeter.

I gode tider kan en del nok få arbejde, men i dårlige tider kommer mange til at se sig forvist til livslang overførselsindkomst. Kun repatriering står tilbage som løsning, efter at skiftende regeringer har svigtet både dem og Danmark siden 1960'erne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce