Annonce
Østjylland

Spaden stikkes i jorden: Nu starter byggeriet af ny brandstation

Sådan forventes facaden på den nye brandstation i Hadsten at komme til at se ud. Illustration: Kærsgaard & Andersen

Den har efterhånden været længe ventet. Men nu er ventetiden endelig forbi. Lørdag 28. april klokken 10 bliver det første spadestik til den nye brandstation i Hadsten taget.

Favrskov: Efter i årevis at have været et varmt samtaleemne blandt brandfolkene ved den årlige nytårsparade kom en ny brandstation i Hadsten en hel del tættere på i marts sidste år.

Da besluttede politikerne i Favrskov Kommune nemlig at afsætte otte millioner kroner til netop en ny station på den grund, der nu hedder Ginneruplundvej 1 i den sydlige ende af byen. Og om ganske kort tid er tiden så endelig kommet, hvor byggeriet for alvor kan komme i gang.

Lørdag 28. april vil Favrskov Kommunes borgmester Nils Borring (S), teknik- og miljøudvalgets formand Anders G. Christensen og en række andre kommunalpolitikere deltage, når Favrskov Kommune inviterer til den nye brandstations første spadestik.

Blandt deltagerne vil også være hovedparten af de lokale brandfolk, der er tilknyttet den nuværende brandstation, som ligger på Vesselbjergvej, samt flere køretøjer fra stationens vognpark.

Annonce
Hvis alt går som planlagt, vil brandfolkene i Hadsten kunne se frem til at bytte den gamle brandstation, der ligger på Vesselbjergvej, ud med den nye på Ginneruplundvej kort før jul. Arkivfoto: Søren Svenstrup

Beredskabet lejer sig ind

Det er Favrskov Kommune, der bygger og dermed ejer brandstationen, mens det fælleskommunale beredskab Beredskab & Sikkerhed, som ejes af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner, vil leje sig ind i bygningerne

Brandstationen er tegnet af arkitektfirmaet Kærsgaard & Andersen. Den består af 535 kvm moderne bygninger med fire garager (og mulighed for at udvide med en femte), personalerum, badefaciliteter, mødelokale, kontorer og et køkken.

- De har tegnet et fint hus, der vil præsentere sig godt på hjørnet ved Ginneruplund. Desuden vil det frem for alt fungere rigtig godt for Beredskab & Sikkerhed og deres brandbiler, lyder meldingen fra plan- og byggechef Helle Jakobsen fra Favrskov Kommune.

Billigere end bevilget

Til trods for at der sidste år blev afsat otte millioner kroner til etableringen af den nye brandstation, er projektet foreløbig kun budgetteret til at koste et sted mellem 6.000.000 og 6.500.000 kroner.

- Brandstationprojektet har været udbudt i fagentreprise, og derfor er der en række mindre håndværksvirksomheder tilknyttet byggeriet. De største entrepriser har dog Hadbjerg Mur og Beton og Hvorslev Byggefirma i Ulstrup, hvoraf sidstnævnte har tømrerentreprisen, siger Helle Jakobsen.

Hvis alt går vel, forventes håndværkerne at være færdige med byggeriet i slutningen af november eller i begyndelsen af december i år.

Selve første spadestik-arrangementet 28. april vil foregå udendørs, og Favrskov Kommune vil i den forbindelse byde på et let traktement til de fremmødte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce