Annonce
Aarhus

Sparekniven rammer: Færre varme hænder i ældreplejen

Ældrerådmand Jette Skive (DF), der her spiser på Lokalcenter Næshøj, har selvudarbejdet hendes områdes spareforslag. Hun arbejder nu på at pille de værste tidsler ud af vores sparekatalog. Arkivfoto: Kim Haugaard

Dele af spareplan til omkring 100 mio. kr. i ældreplejen indeholder klare serviceforringelser, mener formanden for kommunens ældreråd. Ældrerådet vil i sit høringssvar fokusere på at få luget de forslag ud, der vil betyde færre varme hænder i ældreplejen.

AARHUS: 90 mio. kr. i 2019 stigende til 107 mio. kr. i 2022.

Så meget løber spareforslagene op i på ældreområdet.

På personalesiden svarer det til en nedskæring på 153 fuldtidsstillinger i 2019 stigende til 247 fuldtidsstillinger i 2022.

Sparekataloget fra Sundhed og Omsorg er sammensat af en lang række elementer spændende fra administrative besparelser over effektiviseringer og øget brug af velfærdsteknologi til regulære serviceforringelser for de ældre.

Til det sidste hører for eksempel et forslag om at fjerne en særlig pulje på godt syv mio., kr. til ekstra personale til de allersvageste ældre på plejehjem i aftentimerne og et forslag om at skære 11 mio. kr. af plejehjemmenes budgetter ved blandt andet at tage borgere ud af budgetterne i perioder, hvor de er indlagt på hospital.

Annonce
En del af forslagene i sparekataloget for ældreområdet vil betyde færre varme hænder i ældreplejen. Det vil være et tilbageskridt og udtryk for en serviceforringelse, hvis de bliver gennemført, lyder det fra formanden for kommeunens ældreråd, Jan Radzewicz.Foto: Axel Schütt

Tilbageskridt

Hos kommunens ældreråd vækker spareplanerne langt fra begejstring.

- Det vil været et tilbageskridt og et fald i servicen, hvis hele sparekataloget ender med at blive vedtaget. Det vil være et tilbageskridt i forhold til den tid, der er til den enkelte, ældre borger. Samtidig er risikoen ved at satse på flere digitale løsninger og mere velfærdsteknologi, at der også ad den vej bliver mindre tid face-to-face med den enkelte borger, siger formanden for Ældrerådet, Jan Radzewicz.

Han forventer, at Ældrerådet i sit høringssvar især vil fokusere på de dele af sparekataloget, hvor forslagene direkte berører kontakten mellem de ældre borgere og personalet.

De udsatte ældre

- Det er i forhold til servicen - til de varme hænder - vi er bekymrede. Det er der, vi vil sætte ind. Effektiviseringer kan vi som sådan ikke have noget imod, hvis blot de handler om at gøre arbejdet på en smartere måde, uden at det i øvrigt berører borgerne. Men man kan da have sin tvivl, om ikke det kommer til at berøre borgerne, siger Jan Radzewicz.

Han hæfter sig også ved, at man vil spare en række særlige tiltag i forhold til særligt udsatte ældre - misbrugere og sindslidende blandt andet - væk.

- Dem skal vi altså også tage vare på, siger Jan Radzewicz.

Rådmand vil fjerne tidsler

Det er ældrerådmand Jette Skives (DF) egen direktør, der er kommet med spareforslagene som Sundhed og Omsorgs bidrag til en samlet sparerunde i Aarhus Kommune på omkring 300 mio. kr.

Alligevel lægger rådmanden allerede nu op til at få pillet nogle af forslagene ud af sparekataloget.

- Jeg vil gøre alt for at pille de værste tidsler ud af vores sparekatalog. For eksempel besparelse på aftenvagt og normering på plejehjemmene, men det er en svær opgave, når borgmesteren sidste år lavede et meget optimistisk budget, udtaler Jette Skive i en pressemeddelelse.

Og hun fortsætter:

- Det kan ikke undgås, at besparelser i denne størrelsesorden kan mærkes af medarbejderne og borgerne. Sparekataloget indeholder både effektiviseringer og serviceforringelser, og det vil få negative konsekvenser for byrådets målsætninger på området.

Sparekataloget er nu i offentlig høring frem til 12. september. Derefter er det op til partierne i byrådet at beslutte, om de vil gennemføre alle katalogets spareforslag, eller der er enkelte af dem, de vil skrotte.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce