Annonce
Østjylland

Sparekrav til specialundervisning sparket til hjørne

Også tirsdag var børn og forældre mødt op for at markere modstand mod sparekravene på specialundervisningsområdet ved kommunalbestyrelsesmødet. Foto: Tommy Loberg Jøns

Det ømme spørgsmål om skolestruktur ønsker ingen politikere at røre ved så tæt på et kommunalvalg.

NORDDJURS: Børnene med skilte med opfordringer om ikke at røre lige netop deres skole og de mange fremmødte forældre i kommunalbestyrelsen havde nok ikke lige forventet den udgang. Der var i dagsordenen til tirsdagens møde på Grenaa Rådhus lagt op til, at man skulle udmønte et krav fra budgetbehandlingen sidste år om at spare tæt ved tre millioner kroner på specialundervisning om året - med virkning fra i år.

Det forslag kom aldrig til behandling. Det skyldtes, at en afværgedagsorden fra Socialdemokratiet samlede et bredt flertal, hvor kun Venstre var imod. Et forslag, der betyder et nyt analysearbejde på området - og som betyder, at det ikke bliver den nuværende kommunalbestyrelse, der skal rage kastanjerne ud af ilden.

Tom Bytoft motiverede det socialdemokratiske forslag med, at der var tale om en bestillingsopgave fra budgetbehandlingerne.

- I 12 år har vi konstateret, at Norddjurs Kommune på området for specialundervisning har et meget større forbrug end sammenlignelige kommuner. Uden at vi når et tilfredsstillende resultat for de børn, der skal videre i livet, sagde han.

Annonce

I 12 år har vi konstateret, at Norddjurs Kommune på området for specialundervisning har et meget større forbrug end sammenlignelige kommuner. Uden at vi når et tilfredsstillende resultat for de børn, der skal videre i livet.

Tom Bytoft, Socialdemokratiet

Svært at budgettere

Venstres Lars Østergaard advarede mod at sætte antal for de børn, der må modtage specialundervisning. Og sagde, at det er svært for skolerne at budgettere på området.

Enhedslistens Ulf Harbo kritiserede forvaltningen for ikke at klæde politikerne godt nok på.

- Det går galt, når man vil sætte grænser for specialundervisning. Et barn med behov for støtte, har krav på det. Når jeg læser de mange grundige høringssvar, kommer jeg i tvivl om, hvorvidt vi er oplyst godt nok, så der er behov for en opklaring.

- Det undrer mig ikke, at det hele skyldes til nyt analysearbejde. Når det handler om skoler, udskyder vi hele tiden, sagde Lars Østergaard fra Venstre.

Borgerlistens Torben Jensen glædede sig over, at den næste politiske behandling kommer til at ske i næste valgperiode - hvor han ikke er med på holdet, da han ikke genopstiller.

- Lad os gøre lige som man lige har gjort med Skat - se på området med nye øjne, sagde han.

Socialdemokraten Tom Bytoft erkendte, at der er brugt mange ressourcer på området.

- Men hvis Lars Østergaard allerede nu ved, hvorfor vi bruger 60 millioner kroner mere end kommuner, der ligner os, så synes jeg han skal komme med sine bud.

Se på strukturen

- Det er ikke os fra Venstre, der snakker om at lukke skoler med specialtilbud. Lad os i stedet sætte os ned og se på, hvordan skolestrukturen i hele kommunen skal se ud. Men jeg ved godt, at det ikke er noget, som man ønsker at gøre et halvt år før et valg, svarede Lars Østergaard.

Både Konservative og DF støttede S-forslaget.

- Vi har drøftet det her mange gange, men der er kun blevet skrabet i overfladen, så vi skal bruge den fornødne tid, sagde Benny Hammer, K.

- Dansk Folkeparti er enig. Det her handler om skolestruktur. Flytter man specialundervisning fra en skole, viser man hvilke skoler, der peges på, hvis der skal lukkes skoler, sagde Steen Jensen.

Så Venstre stod isoleret i afstemningen.

- Ingen peger på at lukke skoler. Det var ikke venstre, der satte det her sparekkarv på budgettet, det gjorde I andre, sagde Lars Østergaard med henvisning til, at Venstre ikke er med i budgetflertallet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce