Annonce
Aarhus

Spareplanen skrumper: Kommunen har fundet 86 millioner kroner

Da byrådet startede debatten om næste års budget - og sparerunden - blev det mødt af omkring 100 mennesker, der demonstrerede mod besparelser på skoler og i børnepasningen. Blandt andre var Camille på 6 år mødt op. Hun er netop startet på Engdalsskolen i 0. klasse. Foto: Kim Haugaard

Byrådet startede debatten om budget og besparelser med nyheden om, at det ikke behøver at spare så meget især næste år, fordi der er dukket ekstra 86 mio. kr. op på plussiden.

AARHUS: Først hed det, at Aarhus Kommune skulle spare 241 mio. kr. næste år stigende til 273 mio. kr. i 2022.

Så dukkede der først et ekstra plus på 29 mio. kr. op i hvert af de fire kommende år. Penge der kan bruges til at begrænse besparelserne.

Og da byrådet torsdag førstebehandlede budgettet for 2019, kunne borgmester Jacob Bundsgaard (S) indlede mødet med et par gode nyheder, der kan reducere sparekravene yderligere.

Annonce

De nye millioner

Kommunens regnskab for første halvår af 2018 er netop gjort op. Det viser en forbedring på 50 mio. kr.

- Der er tale om et engangsbeløb, men det er midler, der kan indgå i spareplanen, sagde borgmesteren, inden han fortsatte med den anden gode nyhed.

Den er, at Aarhus står til at få 36 mio. kr. mere end forventet i hvert af de kommende år i statslige tilskud.

- De penge vil også indgå i budgetforhandlingerne og spareplanen, sagde borgmesteren.

Ekstra 112 mio. kr. næste år

Lagt sammen og fraregnet et minus på tre mio. kr. betyder det, at der nu er i alt 112 mio. kr. ekstra på plussiden på næste års budget og 62 mio. kr. ekstra hvert af de følgende år.

Det betyder, at sparekravet næste år kan sættes ned fra 241 mio. kr. til 129 mio. kr. For de tre følgende år kan sparekravene også reduceres, så kravet i 2022 i stedet for 273 mio. kr. ender på 211 mio. kr.

Vel at mærke hvis byrådet vælger at bruge hele sit såkaldte råderum på at begrænse besparelserne.

Og det er langt hen den vej, borgmesteren ønsker at gå.

- Råderummet skal især bruges til at luge de værste tidsler ud af sparekataloget, sagde Jacob Bundsgaard.

Begræns besparelserne

Og det var der opbakning til fra en række af byrådets partier.

- Det er vigtigt, at vi bruger hele råderummet til at begrænse besparelserne, sagde den radikale kulturrådmand Rabih Azad Ahmad.

Fra SFs Jan Ravn Christensen lød opfordringen, at byrådet bruger hele råderummet på at reducere besparelserne - og ikke lader sig friste til at bruge nogle af pengene til at indfri nogle af ønskerne til nye initiativer, som ligger i partiernes tilsammen 122 forslag til nye ting, de gerne vil have sat penge af til på budgettet.

Generelt lød det, at det er kernevelfærden, der så vidt muligt skal holdes fri for besparelser - ældrepleje, skoler, børnepasning, handicappede og socialt udsatte.

Kernevelfærden

Venstres Heidi Bank pegede således på spareforslag på børn og ældre, som Venstre er bekymret for.

Det gælder forslaget om, at børn skal skifte fra børnehave til SFO nogle måneder inden, de starter i skolen.

- En tidlig SFO-start forudsætter, at der sættes betragtelige ressourcer af til pædagogisk personale, det vil sige, at pædagoger fra daginstitutionen er i SFO'en, mens børnene finder sig til rette, ligesom det kræver ekstra personale i SFO'en, personale med tid dedikeret til de nye børn. Endelig har vi en bekymring i forhold til, om tidlig SFO-start vil få flere til at udskyde skolestarten, sagde hun.

Og om ældreområdet sagde Venstres politiske ordfører blandt andet:

- Når vi ser på besparelserne indenfor sundhed og omsorg ser det voldsomt ud, alene i 2019 vil besparelserne betyde at over 90 stillinger forsvinder. Der kommer til at mangle varme hænder, hvor der allerede er stort behov. Det vil sige på den helt borgernære velfærd. I Venstre kommer vi til at strække os langt for at friholde de varme hænder, så de ældre ikke bliver ramt på den direkte omsorg.

Sæt skatten op

Såvel SF som Enhedslisten fastholdt deres forslag om at sætte skatten i vejret for helt at undgå sparerunden.

SFs Jan Ravn Christensen fremhævede, at skatteprocenten i Aarhus i dag er 0,5 procent under landsgennemsnittet, og at Aarhus har Jyllands tredje laveste skatteprocent. Han foreslog en skattestigning på 0,3 procent for at undgå besparelser.

Enhedslistens Keld Hvalsø talte om, at der er brug for forbedringer i stedet for besparelser og foreslog at sætte skatten op med 0,5 procent og hæve såvel grundskylden som erhvervslivets dækningsafgift minimalt.

Forslagene har dog ingen chancer for at blive vedtaget, da alle byrådets øvrige partier er modstandere af højere skat - også fordi staten i de første fire år efter en skattestigning vil kradse broderparten af pengene ind i form af en strafafgift.

Byrådets partier mødes på mandag til de første forhandlinger om budget og spareplaner. Torsdag 20. september starter de afsluttede forhandlinger, der ventes at ende med et budgetforlig fredag 21. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce