Annonce
Østjylland

Specielle dansetrin blev foreviget i Kulturministeriet i Ebeltoft

Verdens første digitale dansetimer for udviklingshæmmede er blevet optaget i Kulturministeriet i Ebeltoft.

Verdens første digitale dansetimer for udviklingshæmmede er blevet optaget i Kulturministeriet i Ebeltoft.

Annonce

Det skete i fredags, da danseformen »The Feel Good Way« indtog det lokale kulturhus. I løjerne deltog professionelle lyd- og kamerafolk samt en flok begejstrede udviklingshæmmede.

»Jeg ved, vi kan løfte målgruppen til uanede højder. Jeg har mødt så mange på mine hold, der enten har været lam i en arm eller aldrig har svedt og videre i den dur, før de prøver the feel good way. Men når vi først går i gang, kan de altid bevæge sig meget bedre, end personalet havde troet. Jeg ved også, at personalet på institutionerne bruger mine metoder i dagligdagen, hvis der er noget, beboerne har svært ved. Og de resultater skal mange flere da have glæde af. Derfor har det længe været et stort mål for mig at få lavet den digitale dansetime. Så er de udviklingshæmmede ikke længere så afhængige af mig og mine instruktører hele tiden,« fortæller Signe Naessing, der står bag metoden.

Siden 2011 har Signe Naessing levet af at undervise mennesker med handicap i the feel good way, ligesom hun underviser pædagoger og andre instruktører i at danse med målgruppen.

I dag er 145 uddannet the feel good way-instruktører, og de underviser på aftenskoler, STU, gymnastikforeninger, danseforbund, på aktivitetscentre og institutioner.

Men nu skal endnu flere opleve glæden ved the feel good way. Derfor optages dansetimen, så udviklingshæmmede fremover kan danse alt det, de vil, bare de har adgang til internet.

The feel good way er en glad bevægelsesform. Metoden træner funktionelle bevægelsesmønstre ved hjælp af simple trin og bevægelser, så deltagerne kan danse og bevæge sig på netop den måde, som passer til dem og deres krop og handicap, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

Bevboere fra institutionen Fællesbo i Billund var med til at lave optagelserne i Ebeltoft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce