Annonce
forside

Spiir holder styr på dine penge

Ideen bag Spiir opstod, da Rune Mai en dag forsøgte at skabe overblik over sin egen økonomi. Foto: Jens Thaysen

Århusianske Spiir vil hjælpe især unge århusianere med at holde styr på økonomien.

AARHUS: Ved du, hvor mange penge du bruger på kaffe og takeaway i løbet af en måned? Eller hvor mange penge, der helt præcist ryger i snack-regnskabet? Hvis ikke, så er du en blandt mange danskere, som måske ikke hver dag kommer en tur omkring netbanken. Det vil århusianske Spiir nu hjælpe med. De har nemlig udviklet app'en af samme navn, hvor brugeren ned i meget små detaljer kan følge med i, hvor pengene forsvinder hen. Og det startede som en undren hos Rune Mai, der er Spiirs CEO og medejer.

- Da jeg var udviklingschef hos Den Blå Avis kunne jeg se alle nøgletal udspecificeret helt ned på detaljeniveau. Men når jeg kom hjem og tjekkede min egen netbank, manglede jeg overblik. Både min kone og jeg tjente og brugte mange penge på det tidspunkt, så jeg begyndte at tænke "hvordan kan jeg for eksempel vide, hvor mange penge jeg bruger på brændstof om måneden?", siger han om begyndelsen i 2010.

Det blev til en idé, som i december sidste år blev til en mobilapp. App'en kobler sig op på mobilbanken og følger med i, hvad du bruger pengene på og quizzer dig i det undervejs. Uden dog at løfte pegefingeren, fortæller Rune Mai.

- Den bedste vej til at blive en god forbruger er selvindsigt, og det er det, vi vil med appen. Vi lægger tallene frem på en sjov og informativ måde, og så finder de unge selv frem til konklusionen, som han siger.

Annonce
Der er godt fyldt op i Spiirs lokaler i Mejlgade. Foto: Jens Thaysen

Skal ikke leve på en sten

Spiirs app er primært rettet mod unge mellem 16 og 30 år. Og tanken er at skabe bevidsthed om økonomien blandt de unge, selvom de måske allerede har den, ifølge Rune Mai.

- Der bliver tit talt om 'de unge' som en samlet gruppe, og tit med historier om at de for eksempel er forgældede, men når jeg snakker med unge mennesker, bliver jeg meget begejstret over, hvor meget indsigt de egentlig har, siger han.

Og når der bliver snakket om privatøkonomi med de unge, bliver det tit med sparehatten på. Men det er ikke Spiirs udgangspunkt, siger Rune Mai.

- Vores vinkel er ikke at man skal leve på en sten. Der er jo også andre måder at tabe sig på end ved ikke at spise noget - man kan motionere mere og stadig spise chokolade, siger han.

Som eksempel nævner Rune Mai en af sine egne oplevelser. Han skulle ud og rejse med sin kone og to børn, og bestemte sig derfor for at gå udenom rejsebureauerne.

- Det endte med at vi kom til Kreta med en feriebolig, bil og fly for 7.600 kroner. Til sammenligning kostede den billigste løsning 13.000 kroner hos et rejsebureau, fortæller han.

Udover app'en har Spiir også deres egen blog om privatøkonomi og der er planer for at indføre en hel stribe nye tiltag over det næste stykke tid - ikke mindst noget, de kalder Spiir Connect, som er rettet mod byens butikker. For selvom al data, som app'en indsamler, er anonymt, kan de alligevel komme butikkerne til gavn, fordi de for eksempel kan målrette rabatter, siger Rune Mai.

- Man kunne for eksempel forestille sig et pizzeria, hvor man kunne sige '500 mennesker, som plejer at købe pizza i dit lokalområde, har ikke været på dit pizzeria før' og så kunne pizzeriaet lave et tilbud specifikt til dem, siger han.

Spiir kan hentes til både iPhone og Android, ligesom man kan følge med i bloggen på Spiirs hjemmeside.

Det lyder måske ikke som særlig rart at blive mindet om, hvor mange penge der ryger til pizza og kaffe, men ifølge folkene bag Spiir, kan det hjælpe til at spare penge. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce