Annonce
Debat

Spisningens psykologi: Hjernen der leder efter kage

Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed

De fleste kender til fristelser - for eksempel når en chipspose i skabet fanger din opmærksomhed og giver dig lyst til chips.

Måske passer kalorietætte snacks ikke ind i dine planer i dag, og det lykkes dig at lukke skabet hurtigt og forlade køkkenet. Du går i gang med noget andet, og efter et par øjeblikke har du stort set glemt, at du fik lyst til at snacke.

For nogle mennesker er der imidlertid et eller flere trin i denne proces (opmærksomheden fanges, lysten opstår og derefter forsøget på ikke at handle på fristelsen og at glemme den), der giver store vanskeligheder.

Flere forskningsstudier har for eksempel kigget på menneskers reaktioner på madrelaterede stimuli (genstande, billeder eller ord, som personen forbinder med mad og spisning). Sådanne stimuli kaldes også for mad-cues, fordi de, lige som stikord eller ledetråde, fremkalder en mængde andre psykologiske og fysiologiske fænomener, som de har forbindelser til. For eksempel kan ordet "cookie" minde mig om en særligt god småkage, jeg plejede at bage, og jeg kan smage ingredienserne og mærke fornemmelsen af at tygge den. Jeg får mundvand, føler mig lidt sulten og får måske også impulsen til at gå ud i køkkenet for at lede efter noget lignende eller for at bage. Og alt dette sker bare, fordi et pop-up vindue på min computer sagde: "Denne hjemmeside bruger cookies"...

I forskningsstudier om effekten af mad-cues finder man ofte, at gruppen af overvægtige deltagere, sammenlignet med normalvægtige, reagerer hurtigere og kraftigere på disse cues. Det vil med andre ord sige, at de overvægtiges sanseapparat er hurtigere end normalvægtiges til at opfange, hvis der er tegn på lækker mad i omgivelserne (eller noget, som kan tolkes således), og når disse tegn opfanges, vil de overvægtige få en stærkere lyst til maden, hvilket udtrykker sig både psykologisk og fysiologisk. Samtidig ved vi fra andre studier, at overvægtige kan have sværere ved at løsrive deres opmærksomhed fra mad-cuet og de tanker og indre billeder, der er opstået i kølvandet herpå.

At blive overvægtig og tabe sig handler således ikke kun om motivation i traditionel forstand: det ser simpelthen ud til, at væsentlige dele af den måde, hjernen opsøger og behandler indtryk på, fungerer anderledes hos mange af de personer, der indtager for mange kalorier.

Denne type forskning i spisningens psykologi er relativt ny, og derfor er interventionerne, der anvendes for at afhjælpe disse problemer, det også. En række intensive psykologiske behandlingsprogrammer udviklet specifikt til at ændre både følsomheden over for mad-cues, den efterfølgende reaktion og forholdet til mad og krop ser lovende ud, men kræver psykologer med specifikke kompetencer. En barriere for nogle klienter kan måske også være selve det at skulle involvere en psykolog i et vægttabsforløb.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at grundlæggende perceptuelle processer, der opererer lynhurtigt og helt uden for vores opmærksomhed, spiller en stor rolle i spiseprocessen, og disse kræver særlig behandling, der går ud over, hvad vi normalt forstår ved det at arbejde med motivation og vaner sammen med for eksempel en coach eller kostvejleder. Når man ser på den manglende succes med diverse vægttabsforløb, er det dog klart, at der for mange overvægtige er behov for disse nye, forskningsbaserede tilgange.

Annonce

At blive overvægtig og tabe sig handler således ikke kun om motivation i traditionel forstand: det ser simpelthen ud til, at væsentlige dele af den måde, hjernen opsøger og behandler indtryk på, fungerer anderledes hos mange af de personer, der indtager for mange kalorier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Danmark For abonnenter

Offer for mishandling i sms: 'Hey, far! Jeg har brug for din hjælp nu'

Annonce