Annonce
Udland

Splittet Belgien siger nej tak til 541 dage uden regering

Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Et flamsk nationalistparti står til at vinde parlamentsvalg i Belgien, hvor separatistiske kræfter er stærke.

541 dage uden en regering og "skammens march" gennem Bruxelles' gader.

Belgierne har ikke glemt parlamentsvalget i 2010, da landet satte rekord for længste regeringsløse periode efter et demokratisk valg. Før søndagens parlamentsvalg lurer uroen for en ny politisk krise i Belgien.

Over 90 procent af vælgerne finder det "uacceptabelt", hvis en regeringsdannelse "varer over et halvt år".

Det fremgår af en måling med 2522 respondenter, som blandt andet avisen Le Soir har bestilt med Het Laatste Nieuws og tv-kanalen RTL.

Målingen viser, at ingredienserne til en krise findes i Belgien, der er splittet mellem det rige Flandern, hvor separatisterne står stærkt, og Vallonien, som er plaget af arbejdsløshed og fattigdom efter lukning af industrier.

Ny Flamsk Alliance (N-VA), hvis langsigtede mål er frigørelse fra Vallonien, står til igen at vinde valget. N-VA blev det suverænt største parti ved valget i 2014.

Men hverken flamlænderne eller vallonerne drømmer om en flamsk nationalist som premierminister. Lidt over halvdelen på landsplan svarer "uønsket" til det.

Desuden svarer 70 procent "nej tak" til en videreførelse af den seneste regeringskoalition - kaldet "den svenske" - som brød sammen i december 2018. Det skete, da premierminister Charles Michel til N-VA's frustration underskrev FN's migrationspagt i Marrakesh i Marokko.

"Den svenske", som fik navn efter de deltagende partiers blå og gule farver, blev af Michel fremlagt som et forsøg på at genskabe landets troværdighed efter krisen fire år tidligere.

Efter at N-VA i 2011 blev holdt ude af koalitionen, tog Michel det separatistiske parti med i en regering, der samlede tre partier i det flamsktalende nord med hans eget (MR) i det fransktalende syd.

Der var 13 partier i det afgående parlament, og det kræver samarbejde og koalition at lede Belgien.

Klimaet har været et af de vigtigste emner i valgkampen, efter at skoleelever i en periode demonstrerede hver uge i gader over hele landet. De grønne partier står til at gå markant frem.

Emnet har også skabt splid i det forretningsministerium, der har ledet Belgien siden december. Michel fik igen problemer med N-VA, da han sammen med blandt andet Danmark gik til EU-topmøde i april med et krav om CO2-neutralitet i 2050.

N-VA har trukket i bremsen på klimainitiativer. Atomkraft er svaret, har de flamske nationalister sagt.

Splittelsen i Belgien kan ses som en billede på valget til Europa-Parlamentet, som finder sted samme dag.

I EU-valget står slaget mellem partier, som støtter EU-samarbejdet, og nationalister, der kræver mere - eller al - magt til medlemslandene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce