Annonce
Sport

Sportsøkonom: Brøndbys gældskonvertering er ren kosmetik

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For Brøndbys økonomiske fundament gør det ingen forskel, at klubben konverterer en stor gæld til aktieposter.

Fodboldklubben Brøndby IF har med selskabsmeddelelser onsdag og torsdag kortlagt, hvordan de reviderede planer for at skabe sig en sund forretning lyder.

Det har længe været kendt, at klubben barslede med en aktieemission, men onsdag oplyste Brøndby, at en stor del af beløbet fra aktieemissionen ikke bliver til kontanter i klubkassen.

I stedet har hovedaktionæren, Jan Bech Andersen, samt aktionær Torben Bjørn Christensen givet tilsagn om, at de konverterer den gæld, som klubben har til dem, til aktier ved den kommende emission.

Det beløber sig til 93,2 millioner kroner. Altså en anselig gældspost, klubben slipper af med.

Men ifølge sportsøkonom Jesper Jørgensen, COO og partner i Deloitte, ændrer det intet på det økonomiske grundlag, som klubben hviler på.

- Det er kosmetik. Ren kosmetik. Om de har skudt pengene ind som aktiekapital eller lån i sin tid, spiller ingen rolle, siger Jesper Jørgensen.

- Det er ikke noget, som giver klubben en krone mere i kassen.

Den samlede sum af udmeldingerne er fortsat, at det er Jan Bech Andersen, som med sine mange millioner holder hånden under Brøndby, indtil klubben i fremtiden kan bære sig selv økonomisk. Det sker ifølge Brøndby i 2022.

Men for at det kan ske, er der især på ét område, Brøndby skal løfte sig.

- Brøndbys største udfordring er, at klubben skal til kontinuerligt at levere på det sportslige, mener Jesper Jørgensen.

- Der er også ting kommercielt og organisatorisk, som er vigtige, men de skal til at finde de sportslige resultater frem igen. Det er det allervigtigste, tror jeg.

Og den nye målsætning om kontinuerligt at komme i top-3 i Superligaen allerede fra denne sæson, kan let komme til at kræve mere af Jan Bech Andersens dybe lommer lidt endnu.

- Det er bare dyrt at spille sig op i top-3 i dansk fodbold. Det koster mange penge at have en spillertrup til det, lyder det fra Jesper Jørgensen, som dog mener, at klubben stadig har grundlaget for at kunne bringe sig ud af sin falmede position.

- Uanset hvordan det er gået klubben sportsligt og økonomisk de seneste ti år, så er deres brand og fanbase velbevaret.

Ved vinterpausen indtager Brøndby fjerdepladsen i Superligaen med fire point op til AGF på tredjepladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce