Annonce
Fødselsdage

Sportsdirektør fylder 50 år: Med alderen kommer de største sejre

Lars Michaelsen fra dagene som sportsdirektør for Tinkoff. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lars Michaelsen kan som sportsdirektør nyde flere sejre, end han selv hentede som professionel cykelrytter. Onsdag 13. marts fylder han 50 år.

50 De største sejre er ikke altid begrænset til den aktive karriere. Lars Michaelsen hentede som professionel cykelrytter et par store sejre, men på kanten af sin 50-års fødselsdag onsdag 13. marts er han sportsdirektør med større succes.

Han kan se tilbage på et år, hvor han var med i to af dansk cykelsports største triumfer i 2018. Både da Michael Valgren vandt Omloop Het Nieuwsblad, og da først Omar Fraile og dagen efter Magnus Cort etapesejrede i Tour de France, var Lars Michaelsen med i en af følgebilerne.

- En af mine stærke sider er, at jeg lever mig meget ind i, hvordan rytteren har det, og hvilke informationer han skal have. Jeg kender smerten, opofrelsen, og jeg bliver sprudlende glad, hvis det lykkes at hente sejren, siger Lars Michaelsen.

Han fik som profrytter selv sit store gennembrud i sin anden sæson, da han for Festina i 1995 vandt semiklassikeren Gent-Wevelgem foran den tidligere verdensmester Maurizio Fondriest. Men vejen dertil var lang og hård. Først som næsten 25-årig kunne Lars Michaelsen skifte jobbet som tømrer ud med en jernhest på fuld tid.

Siden fulgte blandt andet en etapesejr i Vuelta a España og tre dage i løbets førertrøje i 1997. To gange blev han nummer fem i Paris-Roubaix og hjalp siden både Fabian Cancellara og Stuart O'Grady til at vinde brostensmonumentet.

Fire gange repræsenterede Lars Michaelsen Danmark ved OL.

Efter rytterkarrierens afslutning fortsatte han sin gerning i cykelsporten som sportsdirektør fra 2008 hos Team CSC, Leopard Trek, Radioshack, Tinkoff-Saxo og siden 2017 hos Astana.

- Jeg kører jo ikke de samme kilometer, som da jeg var rytter. Men jeg laver en masse forberedelse, og jeg kan stadig være helt drænet for energi, når vi er på den anden side af målstregen, siger Lars Michaelsen, der nu har været i branchen i 25 år.

Han er gift med Eva. Sammen har de to døtre på henholdsvis 11 og 16 år og er involveret i cykelture i Toscana, hvor de boede, før de flyttede hjem til Danmark for ti år siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce