Annonce
Sport

Sportspsykolog: Vi er bagefter i Danmark

Foto: Scanpix/Iris

Nina Thysk Sørensen, sportspsykolog hos Team Danmark, oplever, at idrætsudøverne ikke er vant til at sætte ord på, hvad de føler, når de bliver skadet. Men hun fornemmer, at flere er begyndt at blive åbne omkring de tanker, de bokser med.

IDRÆTSSKADER: Sportspsykolog Nina Thysk Sørensen arbejder sammen med Team Danmark - og har gennem årene hjulpet og rådgivet mange atleter, der på den ene eller anden måde har haft svært ved at tackle skadessituationen.

En skade er det samme som et midlertidigt karrierestop. En ufrivillig pause.

Og det har ofte undret Nina Thysk Sørensen, at der ikke er mere fokus på dem, der af den ene eller anden grund bliver ukampdygtige, og de tanker, der følger med.

- Jeg har set et hul i forhold til de her sportsfolk. Hvem griber dem? Hvad sker der med dem? Jeg ved fra Team Danmark, at der bliver gjort noget og at nogle bliver hjulpet videre ud i noget uddannelse, hvis de må stoppe helt på grund af skader. Mne det har også været min erfaring, at der stadig mangler noget støtte til den psykiske og mentale side af det at blive sat ufrivilligt ud af spillet, siger hun.

- Vi er måske en lille smule bagefter i Danmark i forhold til mange andre lande, men vi er ved at komme efter det. Jeg tror, at der herhjemme har vist sig en kultur eller norm omkring, at man som elitesportsudøver klarer det selv, hvis der opstår udfordringer. Det er ikke noget, man deler med andre, og det er nok en frygt for at vise svaghed. Derfor håndterer man selv de der dæmoner. Og det gør jo, at det ikke er noget, der bliver snakket særlig meget om, og det bliver derfor tabuisteret en smule. Det er ikke noget særlig mange har haft behov for at komme ud med eller dele med en psykolog eller sportspsykolog, lyder det fra Nina Thysk.

- Men jeg synes, at der ved at ske en ændring på området. Det kan jeg mærke. Jeg får flere atleter ind, der ligger lige under Team Danmark-niveau, der fortæller, at de har nogle udfordringer, hvad enten det drejer sig om skader eller præstationsangst eller identitetskrise. Og det er positivt, at de begynder at tale åbent om det. Der er en åbning.

Hvad er det for eksempel, de kommer med - atleterne - når de opsøger dig for hjælp?

- Det handler om følelsen af tab. Og så er det en frygt for, hvordan andre nu ser én, når man ikke længere er svømmer eller håndboldspiller. Men også følelsen af, hvem man egentlig selv er, når man ikke har sin sport længere. Det kan udvikle sig til ensomhed, tristhed, der kan gå over i depression, fordi de simpelthen mangler evner og redskaber til at håndtere sådanne situationer. Sådan kan det være, når man har lagt alt på ét bræt, og det er gennem deres sport, at de har bygget deres identitet op. Jeg oplever, at der er nogle, der kommer med følelsen af at være i frit fald, og det kan sagtens være fra udøvere, der ikke står til at skulle stoppe, men som bare ikke kan overskue, hvad der nu sker med deres krop, når de i en periode ikke kan træne, kommer det fra sportspsykologen, der har praksis i Aarhus.

Hun er glad for, at der med bogen "Klog af skade" nu kommer mere fokus på problemstillingen, og hun håber, at man ude i klubberne, hos trænere og ledere, også vil begynde at interessere sig mere for den mentale side af skaden.

- Hver gang, der er noget, der sætter en bremse for noget, man gerne vil, opstår der jo en kort eller længerevarende krisetilstand, hvor man pludselig skal til at forholde sig til tab. Et tab af identitet, tab af fællesskab, og det kan faktisk være meget voldsomt, når man er et ungt menneske og ikke har prøvet så meget. Så hvis klubberne ikke er rustet til at hjælpe og gribe den enkelte i de der sammenhænge, er der altså nogle, der bliver tabt lidt på gulvet, og faktisk kan udvikle nogle svære ting som depression og angst, siger Nina Thysk Sørensen.

- Det er altid en hjælp, når der er et ører, der vil lytte. Og det kan det sundhedsfaglige mandskab ude i klubberne godt hjælpe til med i en vis grad, men vi har også nogle gange at gøre med nogle problematikker, der kræver en psykologisk forståelse og tilgang til det, som jeg synes, der er en udtalt mangel på i sportsverdenen. Altså deciderede psykologer, der kommer laget dybere ned, end eksempelvis coaches.

Hun er med til at guide en række af landets dygtigste atleter både sportsligt og personligt med det formål, at atleten skal opnå en mere nuanceret forståelse af sig selv i form af en øget selvindsigt. Det gør den enkelte atlet i bedre stand til at træffe de rigtige beslutninger i jagten på at opnå resultater.

- I sportens verden er det ikke forkert at sige, at man bliver klog af skade. For at nå dine mål og blive en succesfuld atlet, handler det ikke bare om evnen til at træne hårdt og meget. Det handler i lige så høj grad om evnen til at lytte til kroppens signaler, kende dem og forstå de reaktionsmønstre, der følger. At kunne skelne mellem signaler, der skal tages alvorligt, og signaler, der er affødt af overdreven bekymring og nervøsitet, lyder det fra Nina Thysk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Annonce