Annonce
Aarhus

Sprogforskeren taler ud: I Matador taler arbejderne alt for pænt

”Brugen af i forhold til kan virkelig hidse mig op. Jeg hørte fx én sige, at hun havde ondt i forhold til sin nakke i forhold til når hun vendte sig om,” lyder det hovedrystende fra Ole Lauridsen.
Vores sprog sender signaler til omverdenen om vores sociale klasse, alder og baggrund. Men tidligere var forskellene kraftigere end nu, fortæller sprogforsker Ole Lauridsen, Aarhus BSS.

Aarhus: Sproghistorien udfolder sig rundt om os hele tiden. Vi kan konstant lytte til tre generationers sprog, og ændringerne er tydelige. Det er fx svært at forestille sig en ældre dame sige nederen, eller en ung mand sige hvorvidt, iblandt eller som oftest.

"Der er sket udvikling inden for alle områder af sproget,” siger Ole Lauridsen, der er uddannet sprogforsker og nu forsker i læring og undervisning på Aarhus BSS.

"Det signal, man sendte med sproget, var meget kraftigere i Matadortiden end i dag. De førende kredse talte et rigsdansk, som vi også hører i serien, men arbejderne, køkkenpersonalet og tjenestefolkene har ikke talt nær så pænt i virkeligheden. De har haft stærkere dialekt, for ofte blev de hentet ind fra gårdene, og de har brugt ord, der tydeligere tilkendegav, at de kom fra lavere sociale lag,” forklarer Ole Lauridsen og tilføjer, at langt op i 1950’erne kunne man høre arbejderne i Aarhus tale pære-arbejderaarhusiansk.

Sproglige forskelle mellem sociale lag, sociolekter, findes stadig, men slet ikke i samme omfang som tidligere. De sociale lag er blevet mere udviskede efter især oprøret i 1968, og vi pendler mere, ligesom flere får en uddannelse. Denne udjævning høres i sproget.

”Også dialekterne bliver mindre tydelige. I dag er der i højere grad tale om regionalsprog med særlige tonegange end tidligere tiders meget geografisk afgrænsede dialekter,” forklarer han.

Annonce
Ufuldstændige sætninger, tankespring, udeladelse af grundled, sjusk - vi overlader forståelsen til samtalepartneren. Det er jo svært at argumentere mod en succes, men vi ville kommunikere bedre, hvis vi gjorde os mere umage.

Ole Lauridsen, sprogforsker og forsker i hjerne og læring, om SMS-sprog

Ord forsvinder, og nye dukker op

Unges, voksnes og ældres sprog er forskellige. Ordforrådet ændrer sig. Nogle ord forsvinder med det, de betegner: Isskab, vægtelefon, telefoncentral og måske snart brevkasse og telefonbog. Andre kommer ind med engelsk påvirkning: Weekend, camping, blende og mixe er ord, som mange nok betragter som danske.

”Unge er hurtige til at tage nye, engelske ord ind, fx scrolle, tracke eller at tappe ind. Her halter den ældre generation bagefter,” siger Ole Lauridsen.

”De unge har altid gerne villet afgrænse sig fra de voksne, og det sker gennem musik, farver, mode, politisk overbevisning og sprog. Det markerer stammen. Og stammens ord kan hidse de ældre så vidunderligt op,” siger han med en dyb latter.

Også perkerdansk, som er en etnolekt, handler dybest set om at markere et tilhørsforhold til stammen. Ligesom familie- eller vennejargoner.

Hurtigere og mere utydeligt

Tempo og udtale har ændret sig en del siden Matador.

”Vi har skruet tempoet gevaldigt op og tydeligheden ned. Hér er en generationskløft. Voksne og ældre kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, både på film og i samtaler. Ord kan falde sammen: Sjaldemokrat = socialdemokrat, eller smelte sammen: snagt = som sagt,” påpeger Ole Lauridsen. Temposkiftet nok hænger sammen med, at vi generelt har mere travlt og bliver bombarderet med informationer og valg hele tiden, tilføje han.

Og så er udtalen af nogle lyde ved at ændre sig:

”Det lille r i normal, vurdere, ærgre sig og lignende ord har det skidt. Der bliver sagt nomal, vudere og ææve sig,” fortæller han.

Unge laver også et blødere d i fx hvad? og chokolade, end ældre gør. Det lyder lidt som i det engelske with og ligger dybere i munden.

”L er der også ved at ske noget med. Er du i tvivl, så tag Aarhus-linje 3a og lyt, når den passerer Ellekærskolen. Mange unge ruller lidt på ll’erne, ligesom på engelsk. De gør det også på P3,” siger han.

Alt det kan gøre unges udtale sværere at greje for de ældre.

Ole Lauridsen

  • Lektor emeritus på Center for Undervisning og Læring på Aarhus BSS. Cand. mag.
  • Startede som sprogforsker med speciale i tysk og har en ph.d. i ældre tyske sprog. Skiftede for 15 år siden spor og har siden forsket i læring og hjernen.
  • Forfatter til bl.a. bøgerne ’Hjernen og læring’ og ’Læring i praksis’. Står bag konceptet ’Supermentoring’, et pædagogisk træningsprogram for undervisere. Brug det gratis: https://treat.au.dk/supermentoring/forside.
  • Var i 16 år, frem til 2016, vært på DR P4’s Sproghjørnet.
  • 65 år. Bor i Hasle med sin hustru gennem snart 40 år, Karen M. Lauridsen, som han har været kollega med på Handelshøjskolen i Århus og efter fusionen Aarhus BSS.

Cirkasprog - det upræcise

Generelt er vi blevet dårligere til at udtrykke os præcist, oplever Ole Lauridsen.

”Mange bruger tænke i stedet for mene, synes, tro. Det kommer måske fra think, men er dejligt uforpligtende: Tanker er jo toldfri, det er meninger og holdninger ikke. Vi spørger ind til i stedet for at spørge om. Vi har en diskussion i forhold til noget, ikke om. Det er cirkasprog. Vi er bange for at stå på mål for det, vi siger, så vi bløder det op og gør meningen mere utydelig. Nogle faste vendinger og ord har taget magten, fordi det er bekvemt,” siger han og erkender, at cirkasprog kan hidse ham gevaldigt op.

”Jeg synes, det bruges mere nu end tidligere. SMS-sprog er jeg heller ikke glad for. Ufuldstændige sætninger, tankespring, udeladelse af grundled, sjusk - vi overlader forståelsen til samtalepartneren. Det er jo svært at argumentere mod en succes, men vi ville kommunikere bedre, hvis vi gjorde os mere umage,” mener han.

Vidensbrunch om matadordansk og sproggenerationer

  • Du kan opleve Ole Lauridsen fortælle om sprog onsdag 25. september kl. 10-12, hvor Folkeuniversitetet holder vidensbrunch om matadordansk og sproggenerationer.
  • Pris: 195 kr inkl. brunchbuffet, kaffe og the.
  • https://fuau.dk/aarhus/program/hearts-og-minds/vidensbrunch-med-ole-lauridsen-matador-dansk-og-sproggenerationer-1921-462
  • Dertil kan du hvert semester møde Ole Lauridsen forelæse om hjernen, læring og sprog – på Folkeuniversitetet.

Udvikling, ikke forfald

Det er let at blive opfattet som forstokket, hvis man forholder sig kritisk til sprogudviklingen. Men forandringer kan skurre grumt i ørerne.

”Hvis udtalesjusk eller en dårlig konstruktion betyder, at det går ud over kommunikationen, så er det i orden at være kritisk. Alt andet er bare udvikling,” siger Ole Lauridsen.

Nogle ord er ved at ændre betydning, pendulord. Fx bjørnetjeneste, forfordele og det lille godt i klokken godt 16 eller godt 100 kr. Her vil ældre opfatte ’mere end’ og unge ’mindre end’.

”Ændringerne i sproget betyder ikke, at dansk er i forfald. Det udvikler sig bare. Det har sprog altid gjort, og dansk skal nok overleve,” mener han. ”Men det går stærkt nu om dage, ikke mindst på grund af medierne og de sociale medier. Vi overrisles konstant med andres sprog og tager det til os, tit uden at tænke over, om det nu er godt eller skidt.”

Og hvem er så sprognørdens egne forbilleder? Det er såmænd mange af skuespillerne fra Matador, mest af alt Ghita Nørby og Holger Juul Hansen. I serien talte de et godt, mundret dansk, der ikke blev krukket, mener han.

Vidensfestival - i år om generationer

  • Vi er alle børn af en tid og en slægt, der former os. Stamtræet forgrener sig gennem levede liv med rødderne dybt plantet i fjerne slægter. Vi er forbundet. Generation efter generation lever familiens gener, viden og erfaringer videre, når de nyeste skud på stammen springer ud til nye virkeligheder: Nogle af os så dagens lys lige til månelandingen, Den Kolde Krig og p-piller, mens andre er født til sociale medier, klimakrise og genmanipulation. Vi taler om Baby Boomers, generation X, Y og Z, og enhver generation har sine kendetegn. Men når vi vender blikket mod os selv, hvad er det så egentlig, der gør os til dem, vi er?
  • Vær med, når Hearts & Minds festival i efteråret 2019 sætter spot på generationer 25.-27. september i Aarhus.
  • Kernen i festivalen er et miks mellem sundhedsfaglig vidensformidling, kultur, aktiviteter og sanselighed. I år byder programmet bl.a. på filosofiske vildmarksbade, spiselig biograf, vidensmarathon, ORDBanko og meget mere.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce