Annonce
Aarhus

Sprut og stoffer og selvjustits: Vi sætter os på bænken i Klostergade

Bænken i Klostergade - nogle vil gerne have den fjernet sammen med dens brugere. Andre kæmper for, at byens skal være for alle, også misbrugere og skæve eksistenser. Stiftstidende besøgte bænken. Foto: Boll-
Alle taler om dem - nogle er trætte af dem - nu har avisen sat sig sammen med misbrugerne på den runde bænk.

AARHUS: Det er en dag med hvide skyer på himlen og septembervarme i solen. Klokken 11.25 opholder fem mænd og en enkelt kvinde sig ved den runde bænk i Klostergade overfor Frelsens Hær.

En yngre grønlænder har en vodkaflaske i hånden. Han er synligt påvirket.

Jeg sætter mig, og får straks en hånd stukket ud. Go'dav! Siger endnu en grønlænder, der sidder i snak med en kvinde.

"Dem på den anden side bænken sejler til København, vi sejler til Grønland," siger hun - uden at jeg helt er med. Jeg skynder mig at præsentere mig. Ingen undercover-journalistik her, rene linjer. Jeg er journalist fra Stiften, vi vil gerne se, hvordan livet ser ud fra 'bænken'.

Vodka-manden kommer ravende, han vil mig noget. Trækker i mig, jeg forsøger af glide af - siger, jeg bare vil sætte mig ned. Ikke vil lave noget, nogen er imod. Han bliver ved, virker lidt truende. Jeg skal med!

Så sætter selvjustitsen pludselig ind. Kvinden er klar i mælet, siger at vodka-manden skal la' være, han skal holde op. Stoppe det der, falde ned. Og det gør han. Jeg sætter mig igen.

Min redningskvinde introducerer mig til det særlige toilet tæt ved bænken. Et toilet med metaldøre, der ikke kan låses indefra, solidt inventar, toiletter uden sæder og to udendørs pissoir.

"Du skal holde dig for næsen, hvis du går derind. Jeg tisser hellere mellem bilerne ved p-pladsen," afslører hun. Jeg tjekker kort efter toilettet, lugten er faktisk ikke så slem.

"Har du hørt noget, har du lært noget? Det hedder en skraldespand," siger en høj mand med sneakers med guldpynt, der sætter sig ved siden af mig.

Annonce

Blandt hjemløse og misbrugere

I en serie artikler går vi ind bag facaden på forskellige miljøer i Aarhus. Vi starter på skyggesiden hos misbrugerne og de hjemløse. Vi hører deres stemmer. De fortæller både om de barske oplevelser, som har sendt dem på gaden, og om de lyspunkter, der også er en del af deres liv.

Serien er støttet af Aarhuus Stiftidendes Fond.

Han måtte hjælpes ned

Min redningskvinde fortæller, at vodka-manden var årsag til, at brandvæsenet måtte en tur til Frue Kirkeplads ved Klostergade dagen før.

"Det var fjeldaben," som hun kalder ham.

"Han kravlede så højt op i et træ, så han ikke kunne komme ned. Han får en ordentlig regning, og han kom seks timer i detentionen. Da han kom ned, ville han til at kravle op igen. Men vi skal ikke opdrage på ham, han er en voksen dreng," siger hun.

Senere fortæller en anden, en ung dansk fyr, at fjeldaben ikke kravlede i træerne, men i elmasten nær hjørnet.

"Han sad og vippede på ledningerne. Jeg kunne ikke nå at bremse ham. Da han kom ned, sagde jeg: Du skal ikke slå dig ihjel foran mig, din danske storebror. Han sad på kablerne," fortæller fyren - der altså ikke er biologisk storebror til Fjeldaben - nærmere åndelig. Han har en besked til Fjeldaben.

"Du skal være klar på tirsdag, når vi skal spille bordtennis i Horsens. Du skal med," siger han - og fortæller til avisen, at det er ottende år i træk, Kirkens Korshær laver bordtennisturnering.

Optræk til ballade

"Så starter balladen," siger sneakers-manden i sjov, da der ankommer en yngre kvinde, der er pæn i tøjet.

Han afslører, at hans lommelærke købt i Aldi truer med at tage hans stemme. Han spørger, hvilken julekalender vi skal se i år - måske Jullerup Færgeby? Senere hiver han en flaske hostesaft frem. Yderligere to kvinder ankommer.

"Se, hvem der kommer der, lyder det, og der er krammere. Den ene går hen og lægger sin rygsæk oven i den stak, der i forvejen ligger i en trækvogn med en presenning klar til at blive trukket over taskerne, hvis det begynder at regne.

"Før vi bliver ædru, skal vi ryge den fede," siger en - mens en fyr er ved at rulle en joint.

"Fjeldaben skal ikke ryge den fede," siger én.

"Så dukker abekatten op. Han er for fuld. Det går ud over os alle, når der er nogen, der laver ballade."

Flokken er langsomt blevet større. Der er gang i både øl og cola og stærkere sager. Stille og roligt, ikke hektisk. Der ligger flere sixpacks på bænken. Et par stykker har sat sig på brostenene, andre på cykelstativerne.

Jeg ser ikke, hvad der sker, jeg sidder ved siden af Sneakers-manden, da han giver Fjeldaben et puf. Denne vakler bagover og falder, da der sidder en fyr på brostenene bag ham. Han lander på ryggen.

"Jeg skal også passe på mig selv. Han har det ikke godt, alle er efter ham på varmestuen. Du må ikke være her, siger de. Det smitter af. Men jeg har det heller ikke godt. Han stresser mig. Han skal ikke være for grov. Han plejer at være rar," siger Sneakers-manden.

Fjeldaben er kommet på højkant. Han smider jakken, vaklende. Han vil. åbenbart slås. Han går i en stor bue ud over vejen, nærmer sig sin overfaldsmand. Min redningskvinde er igen på banen. Hun smutter efter ham, hurtigt, ta'r fat i ham, afværger et sammenstød, får ham beroliget, snakket ned.

Kort efter sætter Fjeldaben sig ved siden af Sneakers-manden og mig. Han er rolig. Har sin jakke i hænderne og har fået lagt et tæppe over skuldrene.

For det meste er der en stille snakken om alt mellem himmel og jord blandt de fremmødte ved bænken. Men stemningen kan variere. Foto: Boll-

Så er der mad!

Rhhhhhuuuuuuum, rhhhhuuuuuuum, to busser kører forbi ved klosterport. En pæn midaldrende kvinde ankommer.

"Kommer du lige fra Nordpolen," spørger én.

"Ja," svarer hun. Men det er ikke rigtigt. Hun har boet i Danmark i 43 år og det er otte år siden, hun sidst var i Grønland, fortæller hun. Det var til en fasters 80-års fødselsdag. Hendes forældre er døde, også nogle søskende, hun har kun en bror, der også bor i Danmark. Hun er på vej til læge.

"Jeg har en tid kl. 13.15. Jeg slog mig, da jeg trådte ud af en bus, og jeg kan ikke sove om natten på grund af smerter," siger hun.

"Så! Så er der mad," siger Sneakers-manden med tanke på frokosten hos Kirkens Korshærs varmestue i Nørre Allé, da kirkeklokken i Vor Frue Kirke slår 12. Han ta'r en spids af sin hostesaft. Og fortæller, at de fladtrådte Fætter BR-telte, der ligger på brostenene, bruges til at samle flasker i.

En af kvinderne ved bænken er ikke glad for dette toilet, især ikke for lugten - men faktisk var toilettet forholdsvis pæn denne fredag. Foto: Boll-

Noget fucking nyt

En yngre fyr med langt rastafarihår sidder på bænken med en skriveblok med tegninger i. Flere er overkrydsede.

"Jeg tegner, og hver anden måned smider jeg tegningerne ud, når jeg flytter. Så får jeg lavet et eller andet nyt kreativt. Hver gang jeg flytter, sker der noget nyt. Så laver jeg noget fucking nyt," filosoferer han.

"Jeg skrev på et af mine billeder: Husk det, gør det. Det var en huskeseddel. Det var mærkeligt, folk kunne ikke forstå det. Det er godt at skrive, så tænker man over tingene. Ellers forsvinder det bare op i en sky." Hans tanker flyder som en indre tale.

En mand, formentlig i 30'erne, i en pæn sweatshirt kommer hen til Sneakers-manden.

"Hvordan har du det? Sidst var du godt nok træt," siger han. Sneakers-manden svarer ikke.

"Jeg er tørstig. Er der nogen, der har øl. Jeg har masser i bilen, og jeg er urimelig tørstig," siger den nyankomne.

"Du kan få en spids, lyder et svar.

"Vodka. Det er 100 procent lort," siger Sweatshirt-manden."

"Render du hen og henter en flaske, spørger Sneakers-manden, der har fundet Adeles sang "Send My Love (To Your New Lover)" på sin smartphone.

"Render! Njaaae, jeg ikke ligefrem render," siger han. Pludselig begynder det at regne. Kraftig regn, styrtregn. Presenningen kommer over trækvognen, og folk samler sig under trækronerne. Bænken er tom.

Stilen er robust, og der er hverken sæde på toilettet eller en lås, så man kan låse døren. Foto: Boll-

Manden med svupperen

Der lyder et kraftigt "svuuup," fra toilettet.

"Jeg er VVS-manden, jeg klarer alle toiletterne fra Åkrogen til Ajstrup. De her kan nemt stoppe til. Jeg er her cirka hver uge. Toiletterne bliver gjort rent to gange om dagen, oplyser han.

Kl. er 12.30. Sneakers-manden har vist gang i en flaske vodka sammen med den nyankomne Sweatshirt-mand.

En af grønlænderne roser kommunens to sociale viceværter, der arbejder i området.

"De er hjælpsomme. De holder øje med os, om vi har det godt. De er næsten som almindelig mennesker," siger han.

Pludselig falder rastafarifyren fra stående, fladt ned på ryggen på brostenene.

"Hold balancen," siger en, mens den uheldige kommer på fode igen. Tilsyneladende uskadt.

Pludselig blev det regnvejr, og folk søgte læ. Foto: Boll-

Løsladt til gaden

En fyr i T-shirt i kørestol er blandt de sidst ankomne.

"Folk kalder mig Fisker, for jeg har arbejdet som fisker," oplyser den 43-årige mand.

Han blev løsladt fra en fængselsstraf 29. juli. Uden noget sted at bo. Der gik en måned, før han fik et værelse på Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg.

"I den måned sov jeg på varmestuen i Nørre Allé. Jeg fik en dom på et år og otte måneder for en række ting - butikstyveri, narko, biltyveri. Første dom var i 2015, så blev jeg igen anholdt i 2017, så fik jeg en fællesdom. Jeg sad i fuld tid, for når man ikke har en adresse, kan man ikke blive prøveløsladt. Så jeg blev løsladt til gaden."

Han fik læderet sin arm, da den blev fanget i en af de store tromler, da hans skib var i gang med at fiske i Nordsøen, 120 sømil vest for Bergen. Han havde fisket fra Hanstholm, siden han var helt ung. Da ulykken skete, var han 24. Det tog tre timer og 20 minutter, før en redningshelikopter kunne hente ham. Knoglen i albueleddet stikker stadig ud af armen.

"Der var udsigt til en pension, men nej. Efter 18 måneder hjemme, tog jeg igen på havet. Men efter fem år måtte jeg stoppe, jeg kunne ikke holde til det," siger han.

Brian "Fisker" tager hjem, hvis folk ved bænken begrynder at råbe og skrige. Sidst i juli kom han ud af fængslet og direkte til natherberget i Nørre Allé. Foto: Boll-

Fik amputeret benet

Skipper kommer hver dag ved bænken i Klostergade.

"Jeg drikker en bajer eller to. Jeg kender de fleste her, og jeg kører hjem, hvis folk begynder at råbe og skrige," siger han.

Hans ene ben er amputeret som følge af en blodprop i hovedpulsåren. Det skete i 2016. Han fortæller, det skyldes en lægefejl. En læge vurderede, det var en ufarlig blodsamling og sendte ham hjem på antibiotika. Seks dage efter satte blodproppen sig fast.

Dertil kommer de usynlige skavanker.

"Jeg har KOL, og jeg har netop været på Skejby Sygehus for at få taget en biopsi i leveren. For syv år siden fik jeg konstateret risiko for fedtlever - altså skrumpelever. Det er fordi, jeg har været narkoman," fortæller han.

Kontakthuset i Spanien er indover. Han håber, de kan hjælpe med en bolig. Men en elscooter har han fået afslag på.

Han er en af dem, der kommer til gratis aftensmad i Gadecafeen i kælderen hos Frelsens Hær.

"Jeg elsker god mad," siger han.

Det her er en af udsigterne fra bænken i Klostergade. Foto: Boll-

Et splittet liv

Min redningskvinde belærer mig. Byen vil bare have, at gadefolket i Klostergade skal købe de dyre øl på værtshusene.

"Det har vi ikke råd til. Vi kan købe en øl til fire kroner. Vi er bare landsoldater for den der regering. Trump vil tage hele Verden, han tager Grønland først," siger hun.

Kl. 13.06 ankommer en af kommunens sociale viceværter. Sneakers-manden er her endnu, har vist glemt maden.

Snakken går om alt mellem himmel og jord. En kvinder er blevet smidt ud af et værtshus af en bartender, der er hendes ekskæreste. En synger en strofe: "Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår."

Sweatshirt-fyren kommer hen og spørger, hvem jeg tager billeder af.

"Det er ikke alle, der bryder sig om at blive fotograferet ved bænken."

Nej, selvfølgelig, ingen bliver fotograferet, hvis de ikke har lyst.

Han kalder sit liv for ekstrem ambivalent. Han har en datter, som han gerne vil være far for. Han har arbejdet 70 timer om ugen, tjent styrtende og er nu gået ned med stress og angst og selvmedicinerer sig. Han drømmer om, at han kan komme i kognitiv terapi.

Nogle tømmer nogle små flasker Lucky Shot, vodka med lakrids.

Kl. 13.30 kommer to yngre kvinder forbi og siger, at de har en pose med fyldt med morgenbrød, ost, smør og pålægschokolade, som folk må ta'.

"Det er pænt af dem," siger en til mig.

Det hele kan blive for surt. "Hvorfor ikke smile noget mere," siger ophavsmanden til denne selvlavede tatovering. Foto: Boll-

Hvis jeg bliver gal

Klir, klir, flere af de små Lucky Shot bliver tømt. En vagtmand fra G4S, der er hyret til at hjælpe med ro og orden i området, lusker stille rundt. Folk synes at finde det i orden, at han er der.

En mand sidder og hænger på bænken. En kommer hen og giver ham en klap på skulderen, en anden giver ham en knuser.

Kl. 15 er der fuld sol over Klostergade. Folk sidder og ligger på brostenene. Der er omkring 20. Et par stykker udveksler erfaringer fra indbrud, nogle man selv har været udsat for. Noget af det værste er at miste private ting, billeder af ens børn, hvis man mister en computer.

"Du skal heller ikke bruge 1, 2, 3, 4 som din kode," belærer én.

Snakken går. Et par indvandrere er kommet til. En med en Cypress Hill cap på hovedet. En ung fyr kommer og fortæller mig om sit forliste kæresteforhold, en pige med borderline. Nu bor han på Ungeherberget. Drømmer om en bolig, bare en lille en. Han har selv lavet en tatovering på sin arm. Happy Holger, kalder han den.

"Jeg er træt af, at folk er så negative," siger han.

Nogle har streamet sangen "Godt nytår til dig" med Gnags og afspiller den over en kompakt JBL-højttaler. Den afbrydes kort efter, og flere små flasker Lucky Shot deles gavmildt.

"Jeg gider ikke gå i stå med mit liv," siger ungersvenden til mig.

Han siger, at han drikker for at holde dagen ud og for at kunne falde i søvn. Kort efter afslører han et temperament.

"Hvis jeg bliver gal, så bliver jeg gal. Jeg har arbejdet som nedbrydningsarbejder i 13 år."

Måske er han alligevel ikke helt ung?

Op af dagen er den fyldte skraldespand ved bænken blevet endnu mere fyldt. Foto: Boll-

Panserne kommer

"Hej - der er panserne," lyder det fra en i flokken.

En politibil er blevet parkeret ud for Tidens Møbler. To uniformerede betjente og en kvinde er trådt ud og nærmer sig.

"Er det weekend," spørger en af gadens folk.

"Ja, det er det da, det er fredag og kl. er 16," svarer den ene betjent.

"Du med håndjern, er det os to i aften," spørger en af kvinderne.

"Jeg er fra Færøerne," siger en mand til en af betjentene.

"Hvad laver du så her," spørger betjenten.

"Fester?" Der går lidt tid. Han får ikke noget svar.

Ungersvenden fra før - der nu sidder på et afskrællet metalstel fra en 7'er stol - begynder på et 'foredrag' om voldsliderlige betjente, og fortæller om engang, han fik et slag med en knippel på låret, så det var helt blåt.

"Så var du nok selv ude om det," siger betjenten, der fortsætter smalltalk'en rundt i kredsen. Kort efter hilser betjentene farvel.

'Festen' ved bænken fortsætter, folk kommer og går. Ved 18-tiden er der kun få.

Når man sidder time efter time ved bænken er det den markante lyd fra de mange busser i busgaden, der bider sig fast. Foto: Boll-
Det fladtrådte Fætter BR-telt har været brugt til at samle flasker i. Foto: Boll-
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce