Annonce
Aarhus

Stædig mågebekæmper sat skakmat

Som fotoet her - taget sidste år - viser, fandt Inger Kristoffersen en effektiv måde at bekæmpe måger på. Nu frygter hun, at mågerne skal få overtaget igen. Inger Kristoffersen må nemlig bruge sin tid på love og paragraffer. Privatfoto

For et år siden fandt Inger Kristoffersen en vej til at komme mågeplagen til livs. I år er gode råd dyre, for kommunen vil ikke hjælpe.

AARHUS: Egentlig havde Inger Kristoffersen set frem til et forår og en sommer, hvor hun kunne nyde frugterne af sidste års hårde arbejde med at vise luftens skrighalse - mågerne - vintervejen.

Men nej. Aarhus Kommune vil ikke være med. Derfor tøver Naturstyrelsen nu med at give Inger Kristoffersen tilladelse til at bekæmpe måger.Uden den kan hun hverken hyre en jæger til at skyde mågerne eller sætte et skadedyrsfirma til at fjerne rederne.

Det var ellers de to metoder, der sidste år hjalp beboerne i en karré i Skt Pauls Gade til en sommer uden mågeskrig om dagen og især om natten. Og det haster, hvis succesen skal gentages.

For måger må kun bekæmpes mellem 1. marts og 15. april. Midt i april er mågernes yngletid i gang, og så tilsiger dyreetikken, at mågerne skal have fred.

Annonce

Uret tikker

- Men nu tikker uret altså. Vi er midt i marts. Der er fire uger tilbage at bekæmpe måger i. Jeg har en jæger stående klar, men ingen tilladelse, siger en både vred og frustreret Inger Kristoffersen.

Sidste år tilbød Aarhus Kommune mågeplagede borgere, at den godt ville påtage sig både at søge om tilladelse og skaffe kontakt til en jæger. Derfor fik Inger Kristoffersen fuldmagt fra ejerne af karreéns lejligheder og overlod det til kommunen på hendes vegne at ansøge Naturstyrelsen om tilladelse til at bekæmpe måger.

Det gik som smurt sidste år, men slet ikke i år. Da Inger Kristoffersen ringede til kommunen, fik hun at vide, at den sag ville den ikke have med at gøre i år.

- Nå, men så søgte jeg selv, siger Inger Kristoffersen.

Besværlig kamp

Men uden en ansøgning med kommunen som afsender er Naturstyrelsen ikke nær så samarbejdsvillig som sidste år.

- Manden på sagen snakker om Miljøstyrelsen og jeg ved ikke hvad. Om ting, der ikke er som før, og at jeg nok kommer til at lave en ansøgning for hver ejendom. Nu sidder han og overvejer, om det rækker med fuldmagterne, sukker Inger Kristoffersen.

Hun synes, at kampen mod mågerne er besværlig nok, som den er. Og hun har ikke lyst til at bruge mere tid på papirarbejde og det, hun anser for slet og ret at være bureaukrati.

- Der er garanteret ingen, der har gjort så meget imod mågeplagen som mig. Jeg har gjort det pænt, ordentligt, helt efter bogen, og vi havde en god sommer. Det var på alle måder en god historie. Men nu kommer disse... instanser, sukker Inger Kristoffersen.

Men nu tikker uret altså. Vi er midt i marts. Der er fire uger tilbage at bekæmpe måger i. Jeg har en jæger stående klar, men ingen tilladelse

Inger Kristoffersen, Aarhus

Vigtig del af indsatsen

Hun er godt klar over, at det var et forsøg, da kommunen sidste år tilbød at etablere kontakt mellem jægere og mågeplagede borgere.

- Måske har de evalueret forsøget og fundet frem til, at det med at skyde måger ikke var det mest effektive. Men jeg vil fastholde, at det var en vigtig del af indsatsen. De skød ikke måger i hundredvis, men det havde en vigtig skræmmeeffekt, siger Inger Kristoffersen.

Og uden Naturstyrelsens tilladelse kan hun heller ikke komme i gang med de mere effektive våben mod måger: At fjerne deres reder og æg eller smøre olie på æggene, så de ikke udklækkes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce