Annonce
Udland

Stædig tysk kamp for kontant licensbetaling lider et knæk

Tv-selskabet Hessischer Rundfunk vil ikke tage imod kontanter fra licensbetalere. Tirsdag har EU-Domstolen afsagt dom i sagen, og den åbner mulighed for, at EU-lande kan begrænse muligheden for at benytte kontanter. Foto: colourbox.com/Free
Eurolande må begrænse mulighed for at betale kontant, hvis omkostningerne derved fører til merpris for mange.

To tyske licensbetalere har i mindst fem år udkæmpet et juridisk slagsmål om retten til at betale licens i kontanter.

Men deres stædige kamp for sedler og mønter har tirsdag tilsyneladende lidt et knæk ved EU-Domstolen i Luxembourg.

I hvert fald åbner denne mulighed for, at borgere ikke er sikret en ret til at betale pengegæld til offentlige myndigheder i kontanter.

EU-lande med euro kan ifølge domstolen forpligte myndigheder til at tage kontanter. Men de kan også begrænse muligheden, for at undgå at det bliver for dyrt, og at prisen dermed må ventes at stige for alle andre.

EU-Domstolen skriver, at vurderingen i den konkrete sag er op til Tysklands øverste domstol i administrative sager, Bundesverwaltungsgericht i Leipzig.

Den må afgøre, om det er rimeligt at udelukke betaling i kontanter, "navnlig med hensyn til den omstændighed at alternative lovlige betalingsmidler muligvis ikke er let tilgængelige for alle betalingspligtige personer".

Det sidste er dog næppe tilfældet for i hvert fald den ene sagsøger. Norbert Häring. Han er erhvervsjournalist og finansredaktør på avisen Handelsblatt, der er et af landets førende finansmedier.

For ham har sagen et andet og større perspektiv end betaling af den tv-licens, som han i 2015 bad om at kunne betale i kontanter.

Hessischer Rundfunk i Frankfurt afviste. Herfra krævede man, at han betalte via sin bank eller med betalingskort. I september fik han en opkrævning med morarenter på 60,50 euro, og siden har sagen kørt ved de tyske domstole.

Häring har en blog, hvor han blandt andet skriver om sin egen sag. Her har han tidligere spekuleret i konsekvenserne af en dom fra EU-Domstolen.

Han mener, at hvis EU-Domstolen blot accepterer medlemslandenes restriktioner på betaling med kontanter, så vil det - måske indlysende - hjælpe dem, som arbejder for et samfund helt uden kontanter.

Men han mener samtidig, at nogle EU-lande vil kunne benytte en sådan dom til at begrunde indførslen af en parallel valuta. Altså en valuta ved siden af euroen.

Der peger han blandt andet på Italien. En tidligere regering med Femstjernebevægelsen i spidsen havde en sådan plan i 2018.

Häring bringer en lang redegørelse for sin påstand. Den bunder blandt andet i, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har overtaget den rolle, som eurolandenes nationalbanker tidligere havde.

Landene har mistet indflydelse, og det skaber spændinger i krisetider.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Søndagens coronatal: Stadig lavt smittetryk i Aarhus - men indlæggelserne stiger

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

AGF

Liveblog: AGF foran mod mestrene

Sport

Sanel Kapidzic trækker stikket fra den professionelle karriere: Familien, kammeraterne og baglåret har sendt det tidligere AGF-talent til Jyllandsserien

Aarhus

Et år med corona: Personligheder fra kulturlivet gør status på året der gik

AGF For abonnenter

Mens AGF (på ny) leder efter en sportschef: Her er fem akutte opgaver, der skal løses

Annonce