Stærk dronekrigs-monolog

ANMELDELSE: "Astronauter har evigheden, men jeg har fandeme det blå - jeg ER det blå".

En kvinde iført flyverdragt springer fyldt af selvsikkerhed og overskud op på en lille stejlt skrånende spilleflade. Hun elsker åbenlyst sit arbejde som krigspilot. "Sved, mod og kløgt" har gjort hende til en førende F-16 pilot. Hun møder en mand Eric - hot love - de får et barn, en lille pige - og da hendes orlov er forbi, er det job hun får tilbudt et ganske andet.

Nu skal hun flyve droner. Være lænestolspilot, som hun kalder det. Det skifte forandrer gradvist totalt kvinden. Hver morgen sætter hun sig ind i sin bil og kører ud til en trailer i Nevada-ørkenen. Bytter vagt med en kollega og fortsætter dennes arbejde med at overvåge og nedkæmpe de sorte prikker på en grå skærm, som bliver udpeget som skyldige og dermed skal udryddes fra den sikre langdistance. Sikker i forhold til fysisk død, men samtidig vejen for kvinden til at blive totalt fremmedgjort.

"Grounded" af George Brandt er i Svalegangens version en Danmarkspremiere. Det er en monolog som varer halvanden time non stop.

Kaja Kamuk yder en pragtpræstation som kvinden, der går psykisk i stykker. Kun under en enkelt passage daler Kamuks spilintensitet.

Resten af tiden springer, kurer, går, ligger og sætter Kamuk sig med præcision og nærvær som den kvinde vi følger samtidigt med at vi gradvist får et mere og mere detaljeret kendskab til hvad drone-krigsførelse er for en modbydelig størrelse - for alle. De som likvideres og for de som udfører dem - efter ordre og med et lille tryk på en knap.

Det er dygtigt og imponerende hvor variationsfyldt Lars Junggreen har kunne iscenesætte en fortælling, som ganske vist og vigtigt har et mentalt udviklingsforløb, men som samtidigt også på det ydre plan består af en gentagen pendlen for kvinden mellem lænestols-pilot-arbejdet i Nevada-ørkenen og hjemmelivet med mand, børn, fjernsynskikkeri og sex.

Den lille skråtstillede scene fungerer også fint. Den giver mulighed for skabe temposkift som mærkes markant og det lille format bevirker at fokus zoomer ind på fortællingen. På en tekst, som virker lovlig lang. Selvfølgelig skal der ord og forløb til at skildre en forandringsproces og til at skabe en udfoldet krigskritik. Men alligevel forekommer teksten lige lovlig lang.