Annonce
Aarhus

Stærkt problematisk og helt skæv: Bundsgaard kritiserer den nye investeringsplan

Jacob Bundsgaard kritiserer den nye investeringsplan fra regeringen og DF. Han mener, der er flere mangler, som går ud over den kollektive trakfik og presset på motorvejsstrækningen mellem Aarhus og Randers. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Der er flere mangler i den nye investeringsplan, mener Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard. Hverken Marselistunnelen eller næste etape af letbanen er med i planen, og udvidelsen af strækningen mellem Aarhus og Randers kommer for sent.

AARHUS: Lad os begynde med de pæne ord.

Det er godt, at udvidelsen af E45 er kommet med, og at det allerede sker i 2021, lyder det fra Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune og formand for KL.

Men flere pæne ord er der heller ikke. Der er nemlig flere store mangler i den nye investeringsplan om bedre sammenhængskraft i Danmark, mener han. Presset på strækningen mellem Aarhus og Randers er ikke løst. Tværtimod.

- Det er stærkt problematisk, at man ikke tager den strækning med i samme ombæring, men først igangsætter det i år 2030. Deres egne tal viser selv, at den strækning er meget belastet allerede i dag, og at presset kun vokser. Derfor er det nødvendigt, at man sikrer fremkommeligheden allerede nu, ellers flytter man bare proppen, siger han.

Men motorvejsstrækningen mellem de to østjyske byer, er kun én af de mangler, som investeringsplanen indeholder, mener Bundsgaard.

Annonce

Det er helt skævt, at man går væk fra at investere i den kollektive trafik. Der er katastrofale mangel på kollektiv trafik i Jylland, og hvis man skal have en chance for en grøn omstilling, er man nødt til at investere i skinner.

Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune.

Letbanen og Marselisborgtunnellen

For der er flere ting, man ikke har tilgodeset, pointerer han.

Man har ikke løst Marselistunnellen, man har ikke sikret den næste etape af letbanen, og man har ikke prioriteret at investere i den kollektive trafik, lyder det.

- Det er helt skævt, at man går væk fra at investere i den kollektive trafik. Der er katastrofale mangel på kollektiv trafik i Jylland, og hvis man skal have en chance for en grøn omstilling, er man nødt til at investere i skinner, siger Jacob Bundsgaard.

Derfor er han også ærgerlig over, at man ikke har taget den næste letbaneetape i Aarhus med i planen.

- Vi har brug for at staten er med-bidragydere i den næste etape af letbanen. Vi har vores del af finansieringen på plads i vores del af investeringerne. Staten skal på banen for at sikre et vigtigt skridt for den kollektive trafik, siger han.

At der er lagt mange penge til investeringer i den kollektive trafik til side i den nye investeringsplan - som regeringen og DF mener - er Bundsgaard ikke helt enig i.

Tilbageskuende plan

Jacob Bundgaard synes nemlig ikke, at investeringsplanen gør noget særlig godt for den kollektive trafik, som regeringen og DF mener.

- Den er mere tilbageskuende end den er fremtidssynet i forhold til den kollektive trafik. Virkeligheden er, at man har underinvesteret i skinner i mange årtier. Hvis vi ser på i dag, er der ingen forbedringer i rejsetiderne i forhold til for 50 år siden. Og kigger man på vores europræirske naboer, Sverige, Tyskland og Schweiz, så er de milevidt foran os. Vi er ikke i nærheden, siger han.

Bundsgaard nævner ligeledes, at investeringsplanen er kortsynet og utilstrækkelig, eftersom den kun strækker sig frem til 2030. Han så derfor gerne, at man kiggede længere frem, tilgodeså den kollektive trafik og at regeringen og DF revurderer deres beslutning om at udsætte udvidelsen af strækningen mellem Randers og Aarhus.

FAKTA

  • Aarhus S til Aarhus N: Aftaleparterne er enige om at afsætte 1.467 milioner kroner til udvidelse af Østjyske Motorvej fra Aarhus S til Aarhus N fra fire til seks spor. Projektet igangsættes i 2021.
  • Aarhus - Viborg: Aftaleparterne er enige om at afsætte 800 milioner kroner til kapacitetsforbedringer på Rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Det konkrete projekt vil afvente resultaterne af analysen. Projektet igangsættes i 2022.

  • Aarhus - Randers: I en ny flerårig plan for perioden 2030 og frem i 2030 fortsættes udbygning af E45 nord for Aarhus op mod Randers. Der gennemføres aktuelt VVM-undersøgelse af E45 mellem Aarhus N og Randers N, som forventes færdig i 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce