Annonce
Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Inger Støjberg kritiseres for at lukke billig arbejdskraft ind ad bagdøren til svinestaldene. Snart kan danske landmænd hente en fuldvoksen, færdiguddannet landbrugsmedhjælper fra udlandet til Danmark i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden - langt mindre, end danske kolleger skal have. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har med en bekendtgørelse uden om et flertal i Folketinget udvidet dansk landbrugs muligheder for at bruge billig udenlandsk arbejdskraft. Manøvren møder hård kritik fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder.

Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav.

De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine.

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget.

- Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han.

Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen.

Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren.

- Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen.

Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Annonce

Det betyder de nye regler

Bekendtgørelsen om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører, der træder i kraft 1. juni, betyder, at:

Den øverste aldersgrænse fro praktikanter hæves fra 30 til 35 år.

Praktikantopholdet også gælder for udlændinge, der er færdige med deres uddannelse.

Længden for opholdet sættes op fra 12 til 18 måneder med mulighed for seks måneders forlængelse.

Det nuværende sprogkrav til praktikanterne droppes.

Hjælpe sine venner

Socialdemokraternes ordfører for social dumping og udlændinge, Mattias Tesfaye, er også "temmelig utilfreds" med ministerens håndtering.

- Hun træffer beslutninger imod et åbenlyst flertal i Folketinget. Vi har diskuteret det med hende i et år, og så ændrer hun reglerne uden at spørge de øvrige partier lige før et valg, så hun lige kan hjælpe sine venner i landbruget med lidt billig arbejdskraft, siger han og kalder det en uskik.

Han forstår ikke, hvordan der kan være tale om en praktikantstilling, hvis man ikke behøver at være under uddannelse, og når der i øvrigt ingen sprogkrav er til praktikanten.

Skulle Socialdemokratiet vinde det kommende folketingsvalg, vil han have ændringerne rullet tilbage, og han opfordrer derfor landmændene til at vente nogle uger, inden de begynder at ansætte udenlandske praktikanter efter de nye regler.

En tilbagerulning af Støjbergs ændringer møder opbakning fra Karsten Hønge, der er politisk ordfører for SF. Han finder det forkasteligt, at Inger Støjberg med en bekendtgørelse "vrider den demokratiske proces ud af led":

- Det er helt ude på kanten af, hvad man kan gøre som minister. Hun ved jo godt, hvor flertallet ligger. Det her kræver en politisk behandling. Hvad bilder hun sig ind?

Han mener, at ordningen nu reelt bare sikrer billig arbejdskraft til landbruget, og at sammenligningen med lignende regler i sundhedsvæsenet er forfejlet, fordi der her er større sikkerhed for, at der rent faktisk er tale om en uddannelsesstilling, da arbejdet skal udføres under opsyn.

- Det her handler om, at Støjberg vil have billig arbejdskraft til sine venner i landbruget. Hvis det er, fordi der ikke er danskere til at tage arbejdet, skal udlændingene bare ansættes på almindelige vilkår. Og hvis hun vil lave om på det, må hun gøre det i en demokratisk proces og få et flertal med sig, siger Karsten Hønge

Han trøster sig med, at "sandsynligheden for, at Støjberg fortsætter som minister ikke er ret stor" med henvisning til det forestående folketingsvalg, hvor meningsmålingerne ser sorte ud for regeringen.

Kritikken af Støjbergs ændrede regler bakkes op af Peter Kaae Holm, der er formand for den grønne gruppe i fagforeningen 3F:

- Det er langt under det danske lønniveau og dermed rendyrket social dumping, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce