Annonce
Danmark

Støjberg om flere udlændinge i landbruget: - Der er ikke noget underligt i det

Inger Støjberg erkender, at regelændringen formentlig rulles tilbage, hvis Venstre mister magten ved det kommende valg. - Hvis skaden sker, at der kommer en S-ledet regering, så vil vi komme til at se en række ændringer i dansk politik, og her konkret til ugunst for ervervslivet og dansk landbrug. Sådan er politik jo, siger hun. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsvarer sin beslutning om at give udvidet adgang til udenlandsk landbrugspraktikanter uden om et flertal i Folketinget.

Inger Støjberg, hvorfor har du besluttet at gennemføre ændringerne for landbrugspraktikanter som en bekendtgørelse?

- Fordi det er muligt at gøre det som minister på det her område, og jeg synes, det er utroværdigt den ene dag at fremlægge det her som et forslag, hvis man så ikke rent faktisk gennemfører det, når man kan.

Havde det ikke været bedre at gøre det gennem lovgivningsarbejdet i Folketinget?

- Det her er bekendtgørelsesstof, så der er ikke noget underligt i det.

Det var oprindeligt en del af jeres politiske udspil om udenlandsk arbejdskraft i oktober, hvor der var politisk flertal imod de her ændringer. Hvorfor har du ikke lyttet til det?

- Netop når det er muligt at gennemføre det, så ville det være utroværdigt ikke at gøre det.

Men er der ikke meget politik, der ikke kan gennemføres, fordi der ikke er flertal for det?

- Jo, men når nu det her er noget, jeg kan sætte i værk, så er det også mest troværdigt at gøre det.

Annonce

Ikke social dumping

Ændringerne møder kritik fra såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokaterne og SF, der alle kalder det social dumping. Hvad siger du til det?

- Det her har ikke et hak med social dumping at gøre. De landbrugsmedhjælpere, der arbejder her i Danmark, skal selvfølgelig arbejde under helt normale løn- og arbejdsvilkår. Men lige præcis landbrugspraktikanter har været ringere stillet end alle andre. Nu bliver de ligestillede med alle andre - om det er folk i sundhedssektoren, arkitekter, eller hvad det nu måtte være. Det betyder, at krav om sprogtest afskaffes, og alderskravet tilpasses forholdene andre steder. Vi ved, at det her har lagt mange hindringer i vejen for landbruget, og derfor er det på sin plads at ændre det.

Men er det fair, at en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper kan arbejde til praktikantløn?

- Så skal man spørge sig selv, om det er fair, at en tilsvarende fuldvoksen medarbejder i et arkitektfirma kan. Hvis det er det, er det vel også fair, at det kan lade sig gøre i landbruget.

Åbent land

Men hvis man går ind for en stram udlændingepolitik, ville det så ikke være mere nærliggende at stramme op de andre steder, som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti argumenterer for?

- Det er helt fair, at DF har det synspunkt, som man alle dage har haft. Der, hvor det halter, er hos socialdemokraterne, der skifter holdning til tingene hele tiden. Jeg mener, at dansk erhvervsliv og herunder dansk landbrug har god gavn af, at der også kommer yngre mennesker udefra og arbejder. Desuden har lige præcis landbruget altid været kendt for at påtage sig en stor uddannelsesforpligtigelse og dermed været med til at løfte landbruget i Østeuropa, og det tror jeg, der er mange, der er glade for.

Men hvordan harmonerer det med Venstres udlændingepolitik, at du åbner op for, at flere udlændinge kan arbejde til lav løn og uden sprogkrav?

- Det harmonerer godt, for vi skal være et åbent land for dem, der kan og vil. Det vil sige, at vi skal hjælpe dansk erhvervsliv, der mangler arbejdskraft, men at de, der arbejder her, skal gøre det under normale løn- og arbejdsvilkår, som gælder alle andre. Så vi skal være åbne for dem, der kan og vil, men lukkede for dem, der ikke bidrager.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce