x
Annonce
Aarhus

Større ledelse, færre chefer: Ny ledelsesstruktur på Aarhus Universitetshospital

11 chefstillinger nedlægges og hospitalsledelsen udvides fra tre til fem i ny ledelsesstruktur på AUH, som skal sikre en årlig besparelse på seks millioner kroner. Arkivfoto: Scanpix

Ny ledelsesstruktur kommer til at spare Aarhus Universitetshospital for seks millioner kroner.

AARHUS: I april 2017 blev der varslet en effektiviseringsplan på op mod 220 millioner kroner, som skal få Aarhus Universitetshospitals budget i balance.

En ny effektivisering af ledelsen skal være med til at frigive seks millioner kroner årligt, og i den forbindelse skal 11 centerchef- og administrationschef-stillinger nedlægges, sekretariater fusioneres, mens hospitalsledelsen udvides fra tre til fem direktører.

Det fremgår af den nye ledelsesstruktur, som AUH fremlagde i sidste uge, og som den nye hospitalsdirektør Poul Blaabjerg har forklaret således:

- Vi skal sikre gode patientforløb og smidige løsninger. Derfor skaber vi et ledelsessystem, der hurtigt kan omsætte beslutninger til handling, og som samtidig kan udvikle vores position som et stærkt universitetshospital med en klar profil, siger Poul Blaabjerg.

Annonce

Den øverste ledelse skal styrkes

Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland, siger om baggrunden:

- Region Midtjylland har brug for et universitetshospital, som skal være endnu hurtigere til at tage nye ting op til gavn for patienter og borgere, og som står stærkt både i regionen, men også nationalt og internationalt. Centrene har fungeret godt, men vi har vurderet, at de nuværende udfordringer kræver større handlekraft på tværs af hospitalet og en styrkelse af den øverste ledelse, siger han.

Siden Skejby og Aarhus Sygehus i 2011 blev fusioneret har hospitalet været opdelt i centre. Det har været med til at sikre, at afdelingerne har kunnet behandle flere og flere patienter - og samtidig overholde deres budget i en tid, hvor der er store krav om effektivisering.

I og med at Aarhus Universitetshospital i disse år samles under fælles tag, er der mange krav om hurtige forandringer. Disse forandringer bliver fælles for alle afdelinger og det kræver en ledelsesstruktur, der kan sikre bedre sammenhæng, helhedsblik og handlekraft på tværs af hospitalet forklarer hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

- Ændringerne på øverste ledelsesniveau er første skridt. I samarbejde med afdelingsledelserne undersøger vi i øjeblikket strukturen for afdelings- og funktionslederniveauet, siger han.

I dag består hospitalsledelsen af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør Claus Thomsen og sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen. De fortsætter alle i den nye ledelse, der udvides med to direktører. Heraf skal den ene direktør have sundhedsfaglig baggrund.

De nye ledelsesændringer træder i kraft 1. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce