Annonce
Danmark

Støttepartier kræver granskning af antiterrorlovgivning

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Regeringens støttepartier forlanger en særlig frihedskommission nedsat, men det afviser justitsministeren.

Anført af Enhedslisten vil regeringens støttepartier have nedsat en kommission, der skal gennemgå de seneste 20 års antiterrorlovgivning med henblik på at tilbagerulle visse initiativer.

Det skriver Berlingske.

- Der har været en bekymrende udvikling i løbet af de seneste to årtier, hvor der har været en tendens til salamimetoder, når det gælder vores frihedsrettigheder, siger partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, til avisen.

Kravet om en frihedskommission kommer, efter at flere juridiske eksperter før jul advarede mod en udvikling i dansk politik, der udfordrer fundamentale værdier i samfundet.

- Der er en politisk tænding og et usundt kapløb om at vise handlekraft, som gør, at de klassiske samfundsværdier og retsgarantier i stadig højere grad skydes til side, lød det eksempelvis fra Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Mens både De Radikale, Alternativet og SF støtter forslaget, er regeringen og oppositionspartier som Venstre og De Konservative afvisende.

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, betegner ideen om en kommission som et forsøg fra Enhedslisten på at få tilbagerullet mange års stramninger i rets- og udlændingepolitikken.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) understreger, at det er afgørende at sikre sig mod antidemokratiske tendenser og kriminelle bander.

- Det er en helt relevant diskussion, som flere partier gerne vil rejse, der handler om, hvor vi som samfund er på vej hen. Men det er for mig at se en politisk diskussion, snarere end en juridisk diskussion eller en diskussion for eksperter, siger justitsministeren til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce