Annonce
Aarhus

Stadig stor uvished: Grenaabanen venter på Odderbanen

Da 'projekt-letbane' begyndte på Greenabanen, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017. Foto: Henning Bagger

Datoen, da Aarhus Letbane må køre til Grenaa, meldes først ud, når letbanen ved, hvordan den skal teste Odderbanen. Test-forløbet skal nemlig kopieres på Grenaabanen.

DJURSLAND: Skinnerne er renoveret og rettet ud. Over dem hænger ledningerne til kørestrøm i deres master og venter på, at der kommer tog.

Det samme gør pendlerne på Djursland. Mere og mere utålmodigt, for de har efterhånden ventet længe.

Da Aarhus Nærbanes Desiro-tog 25. august 2016 kørte deres sidste tur for at give plads til letbane-arbejderne, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017.

Men letbanen bliver mindst et halvt år forsinket. "Til foråret" er nu letbanens bedste bud på en driftsstart.

- Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder, siger letbanens anlægschef Jørgen Hansen.

Årsagen til usikkerheden finder vi ikke på Djursland, men syd for Aarhus.

Her ligger Odderbanen. Den er fiks, færdigbygget og klar til kørsel med letbanetog.

Men inden den kan få lov til at køre med passagerer, skal banen testes ved fuld hastighed, så Aarhus Letbane kan dokumentere overfor Trafikstyrelsen, at bommene går ned, når toget kommer, og at sikkerheden i det hele taget er i orden.

Annonce

Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder

Jørgen Hansen, anlægschef hos Aarhus Letbane.

Godkendelses-proces

Hvordan det skal foregå, er ikke afklaret mellem Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen.

- Grunden til, at vi ikke kan sige, hvornår vi er færdige, er, at vi lige nu har en række møder og en dialog med vores rådgivere, assessor og Trafikstyrelsen om forløbet af godkendelses-processen for Odderbanen. Lige så snart den proces er fastlagt, kan vi kopiere den over på Grenaabanen, fordi de to baner fungerer på samme måde, siger Jørgen Hansen.

Først, når der ligger en aftale om en godkendelsesproces, ved Aarhus Letbane, hvornår den kan komme i gang med at teste Odderbanen.

- Og først da tør vi sige noget om, hvor vi er rent tidsmæssigt på både Odderbanen og Grenaabanen, siger Jørgen Hansen.

Han vil ikke give et bud på, hvornår testkørslen kan begynde på Odderbanen.

Ikke flere overraskelser

- Vi har haft vores fokus på at komme i drift i Aarhus. Da det skete torsdag 21. december, var det på en række vilkår. De har også givet os noget arbejde. Men vi er i løbende dialog med Trafikstyrelsen, siger Jørgen Hansen.

Jeres dialog med Trafikstyrelsen har tidligere budt på ubehagelige overraskelser. Er det slut med dem?

- Jeg forventer absolut ikke flere overraskelser. Vi har lært hinanden at kende, og kommunikationen bliver bedre og bedre, siger Jørgen Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Aarhus Fremad ligger stadig nummer et

Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce