Annonce
Aarhus

Stadig stor uvished: Grenaabanen venter på Odderbanen

Da 'projekt-letbane' begyndte på Greenabanen, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017. Foto: Henning Bagger

Datoen, da Aarhus Letbane må køre til Grenaa, meldes først ud, når letbanen ved, hvordan den skal teste Odderbanen. Test-forløbet skal nemlig kopieres på Grenaabanen.

DJURSLAND: Skinnerne er renoveret og rettet ud. Over dem hænger ledningerne til kørestrøm i deres master og venter på, at der kommer tog.

Det samme gør pendlerne på Djursland. Mere og mere utålmodigt, for de har efterhånden ventet længe.

Da Aarhus Nærbanes Desiro-tog 25. august 2016 kørte deres sidste tur for at give plads til letbane-arbejderne, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017.

Men letbanen bliver mindst et halvt år forsinket. "Til foråret" er nu letbanens bedste bud på en driftsstart.

- Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder, siger letbanens anlægschef Jørgen Hansen.

Årsagen til usikkerheden finder vi ikke på Djursland, men syd for Aarhus.

Her ligger Odderbanen. Den er fiks, færdigbygget og klar til kørsel med letbanetog.

Men inden den kan få lov til at køre med passagerer, skal banen testes ved fuld hastighed, så Aarhus Letbane kan dokumentere overfor Trafikstyrelsen, at bommene går ned, når toget kommer, og at sikkerheden i det hele taget er i orden.

Annonce

Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder

Jørgen Hansen, anlægschef hos Aarhus Letbane.

Godkendelses-proces

Hvordan det skal foregå, er ikke afklaret mellem Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen.

- Grunden til, at vi ikke kan sige, hvornår vi er færdige, er, at vi lige nu har en række møder og en dialog med vores rådgivere, assessor og Trafikstyrelsen om forløbet af godkendelses-processen for Odderbanen. Lige så snart den proces er fastlagt, kan vi kopiere den over på Grenaabanen, fordi de to baner fungerer på samme måde, siger Jørgen Hansen.

Først, når der ligger en aftale om en godkendelsesproces, ved Aarhus Letbane, hvornår den kan komme i gang med at teste Odderbanen.

- Og først da tør vi sige noget om, hvor vi er rent tidsmæssigt på både Odderbanen og Grenaabanen, siger Jørgen Hansen.

Han vil ikke give et bud på, hvornår testkørslen kan begynde på Odderbanen.

Ikke flere overraskelser

- Vi har haft vores fokus på at komme i drift i Aarhus. Da det skete torsdag 21. december, var det på en række vilkår. De har også givet os noget arbejde. Men vi er i løbende dialog med Trafikstyrelsen, siger Jørgen Hansen.

Jeres dialog med Trafikstyrelsen har tidligere budt på ubehagelige overraskelser. Er det slut med dem?

- Jeg forventer absolut ikke flere overraskelser. Vi har lært hinanden at kende, og kommunikationen bliver bedre og bedre, siger Jørgen Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce