Annonce
Aarhus

Stadig stor uvished: Grenaabanen venter på Odderbanen

Da 'projekt-letbane' begyndte på Greenabanen, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017. Foto: Henning Bagger

Datoen, da Aarhus Letbane må køre til Grenaa, meldes først ud, når letbanen ved, hvordan den skal teste Odderbanen. Test-forløbet skal nemlig kopieres på Grenaabanen.

DJURSLAND: Skinnerne er renoveret og rettet ud. Over dem hænger ledningerne til kørestrøm i deres master og venter på, at der kommer tog.

Det samme gør pendlerne på Djursland. Mere og mere utålmodigt, for de har efterhånden ventet længe.

Da Aarhus Nærbanes Desiro-tog 25. august 2016 kørte deres sidste tur for at give plads til letbane-arbejderne, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017.

Men letbanen bliver mindst et halvt år forsinket. "Til foråret" er nu letbanens bedste bud på en driftsstart.

- Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder, siger letbanens anlægschef Jørgen Hansen.

Årsagen til usikkerheden finder vi ikke på Djursland, men syd for Aarhus.

Her ligger Odderbanen. Den er fiks, færdigbygget og klar til kørsel med letbanetog.

Men inden den kan få lov til at køre med passagerer, skal banen testes ved fuld hastighed, så Aarhus Letbane kan dokumentere overfor Trafikstyrelsen, at bommene går ned, når toget kommer, og at sikkerheden i det hele taget er i orden.

Annonce

Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder

Jørgen Hansen, anlægschef hos Aarhus Letbane.

Godkendelses-proces

Hvordan det skal foregå, er ikke afklaret mellem Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen.

- Grunden til, at vi ikke kan sige, hvornår vi er færdige, er, at vi lige nu har en række møder og en dialog med vores rådgivere, assessor og Trafikstyrelsen om forløbet af godkendelses-processen for Odderbanen. Lige så snart den proces er fastlagt, kan vi kopiere den over på Grenaabanen, fordi de to baner fungerer på samme måde, siger Jørgen Hansen.

Først, når der ligger en aftale om en godkendelsesproces, ved Aarhus Letbane, hvornår den kan komme i gang med at teste Odderbanen.

- Og først da tør vi sige noget om, hvor vi er rent tidsmæssigt på både Odderbanen og Grenaabanen, siger Jørgen Hansen.

Han vil ikke give et bud på, hvornår testkørslen kan begynde på Odderbanen.

Ikke flere overraskelser

- Vi har haft vores fokus på at komme i drift i Aarhus. Da det skete torsdag 21. december, var det på en række vilkår. De har også givet os noget arbejde. Men vi er i løbende dialog med Trafikstyrelsen, siger Jørgen Hansen.

Jeres dialog med Trafikstyrelsen har tidligere budt på ubehagelige overraskelser. Er det slut med dem?

- Jeg forventer absolut ikke flere overraskelser. Vi har lært hinanden at kende, og kommunikationen bliver bedre og bedre, siger Jørgen Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce