Annonce
Aarhus

Stadig stor uvished: Grenaabanen venter på Odderbanen

Da 'projekt-letbane' begyndte på Greenabanen, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017. Foto: Henning Bagger

Datoen, da Aarhus Letbane må køre til Grenaa, meldes først ud, når letbanen ved, hvordan den skal teste Odderbanen. Test-forløbet skal nemlig kopieres på Grenaabanen.

DJURSLAND: Skinnerne er renoveret og rettet ud. Over dem hænger ledningerne til kørestrøm i deres master og venter på, at der kommer tog.

Det samme gør pendlerne på Djursland. Mere og mere utålmodigt, for de har efterhånden ventet længe.

Da Aarhus Nærbanes Desiro-tog 25. august 2016 kørte deres sidste tur for at give plads til letbane-arbejderne, lød det, at letbanen ville være i drift på Djursland i oktober 2017.

Men letbanen bliver mindst et halvt år forsinket. "Til foråret" er nu letbanens bedste bud på en driftsstart.

- Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder, siger letbanens anlægschef Jørgen Hansen.

Årsagen til usikkerheden finder vi ikke på Djursland, men syd for Aarhus.

Her ligger Odderbanen. Den er fiks, færdigbygget og klar til kørsel med letbanetog.

Men inden den kan få lov til at køre med passagerer, skal banen testes ved fuld hastighed, så Aarhus Letbane kan dokumentere overfor Trafikstyrelsen, at bommene går ned, når toget kommer, og at sikkerheden i det hele taget er i orden.

Annonce

Belært af erfaringerne ved vi, at det kan give bagslag at melde en dato ud, inden vi er helt sikre på, at datoen holder

Jørgen Hansen, anlægschef hos Aarhus Letbane.

Godkendelses-proces

Hvordan det skal foregå, er ikke afklaret mellem Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen.

- Grunden til, at vi ikke kan sige, hvornår vi er færdige, er, at vi lige nu har en række møder og en dialog med vores rådgivere, assessor og Trafikstyrelsen om forløbet af godkendelses-processen for Odderbanen. Lige så snart den proces er fastlagt, kan vi kopiere den over på Grenaabanen, fordi de to baner fungerer på samme måde, siger Jørgen Hansen.

Først, når der ligger en aftale om en godkendelsesproces, ved Aarhus Letbane, hvornår den kan komme i gang med at teste Odderbanen.

- Og først da tør vi sige noget om, hvor vi er rent tidsmæssigt på både Odderbanen og Grenaabanen, siger Jørgen Hansen.

Han vil ikke give et bud på, hvornår testkørslen kan begynde på Odderbanen.

Ikke flere overraskelser

- Vi har haft vores fokus på at komme i drift i Aarhus. Da det skete torsdag 21. december, var det på en række vilkår. De har også givet os noget arbejde. Men vi er i løbende dialog med Trafikstyrelsen, siger Jørgen Hansen.

Jeres dialog med Trafikstyrelsen har tidligere budt på ubehagelige overraskelser. Er det slut med dem?

- Jeg forventer absolut ikke flere overraskelser. Vi har lært hinanden at kende, og kommunikationen bliver bedre og bedre, siger Jørgen Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce