Annonce
Byudvikling

Stadsarkitekt: Vi skal have mere kvalitet i byudviklingen og huller i husrækkerne

Stadsarkitekt Stephen Willacy ser frem til at debattere kvalitet i arkitekturen i byudviklingen med byens borgere. Foto: Axel Schütt
Store nybyggerier skal ikke bare ligne hinanden, alle tage skal ikke være flade, højhuse skal emme af arkitektonisk kvalitet, og vi skal passe på de gamle bykvarterer og deres kvaliteter. Stadsarkitekten giver bolden op til debat med borgerne om en ny politik for arkitektur og bykvalitet i Aarhus. Diskussionen fortsætter på borgermøde torsdag kl. 19-21 i Rådhushallen. Alle er velkomne og kan bare møde op. Ingen tilmelding.

AARHUS: Der skal mere kvalitet i byudviklingen. Arkitekturen skal være bedre og mere varieret. Nybyggeri skal ikke kun være firkantede kasser i seks etager og med flade tage – og der skal ikke fortættes med nye boligejendomme i hvert eneste hul i husrækkerne i Midtbyen.

Sådan lyder det fra byens stadsarkitekt, Stephen Willacy, der står til skæld-ud på de sociale medier, stort set hver eneste gang et nyt byggeri skyder op af jorden og ændrer lidt på bybilledet.

Byudviklingen kører for fuld tryk i disse år, hvor Aarhus vokser med i omegnen af 5.000 indbyggere om året. Det ene store boligbyggeri efter det andet skyder frem, og der er masser af projekter på tegnebrættet. Det går så stærkt, at en del århusianere har lyst til at trække i nødbremsen: Stop! Vi kan snart ikke længere kende vores by! Ikke flere højhuse! Ikke mere byfortætning!

Nu lægger byrådet op til, at kommunen skal have en ny politik for arkitektur og bykvalitet på baggrund af en bred debat – også med borgerne – om, hvad god arkitektur og byudvikling med kvalitet er.

Annonce

Det er den samme arkitektur, vi møder i nybyggerierne mange steder. Det hele ligner hinanden så meget, at man kan komme i tvivl om, hvor i byen man er. Og det ligner noget, man ser i mange andre byer. Det bliver lavet efter samme skabelon. Jeg ser meget gerne en større variation i arkitekturen. Det vil højne kvaliteten.

Stephen Willacy, stadsarkitekt

Borgermøde om byudvikling

Den debat bliver skudt i gang med et borgermøde torsdag 16. januar kl. 19-21 i Rådhushallen, arrangeret af FO, Århus Stiftstidende og Teknik og Miljø. Mødet er åbent for alle, og man kan bare møde op. Der kræves ikke tilmelding.

På mødet kan borgerne stille spørgsmål om byudvikling og fortætning til politikere fra samtlige byrådets partier og afkræve dem svar på, hvordan byen skal udvikle sig i fremtiden.

Debataftenen afvikles under overskriften "Hvordan skal Aarhus se ud i fremtiden — byfortætning, bykvalitet og arkitektur", og den indledes med et kort oplæg af stadsarkitekt Stephen Willacy om fremtidens arkitektur i Aarhus set fra hans stol på rådhuset.

Hvordan ser han byudviklingen de kommende år baseret på en ny arkitekturpolitik?

Fortætning

- Mit håb er, at vi nu får nogle gode diskussioner om byudvikling og den gode arkitektur, så borgere, politikere, investorer og byggesagsmedarbejdere får en fælles platform. En fælles retning, siger stadsarkitekten.

Byliv, byrum og bygninger bliver de tre centrale temaer i arkitekturpolitikken.

Fortætning er blevet lidt af et skældsord, når borgere debatterer byudviklingen i Aarhus. Hvad er fordelen for borgerne ved at bo i en mere kompakt by?

- Når der bor flere mennesker i et kvarter eller lokalområde, understøtter det indkøbsmulighederne, kulturtilbuddene og det sociale liv. Det giver bedre lokale miljøer, siger stadsarkitekten.

Fortætning er langt mere end at fylde huller i husrækkerne i midtbyen ud med nye boligejendomme.

- Der er et stort potentiale for en mere kompakt by mange steder omkring letbanestop. Ved Hasle Torv for eksempel. Og i de gamle stationsbyer langs letbanestrækningen, siger Stephen Willacy og fortsætter:

- Tilsvarende er der et stort potentiale i forbindelse med omdannelserne af Gellerup og Bispehaven – og andre steder langs Ringvejen. Her er særligt et potentiale for børnefamilier i rækkehusbyggeri. Området er bynært og samtidig tæt på naturen. Og det får en ny skole.

I kommende store boligbyggerier bliver der længere mellem de flade tage, end det er tilfældet her i Risskov Brynet. Stadsarkitekten ønsker langt flere byggerier med sadeltag de kommende år. Foto: Axel Schütt

Hullerne og kulturmiljøet

Skal alle huller i husrækkerne centralt i byen fyldes ud med nybyggede boliger?

- Nej. Det afhænger af stedet og af projektet. Nogle huller er gode at bevare, i andre kan der bygges. Det afhænger af mange ting. Hullet i husrækken kan være en vigtig del af kvarterets karakteristika, eller det kan være vigtigt for lysindfaldet i gårdrummet, siger stadsarkitekten og fortsætter:

- Vi skal værne om kulturmiljøerne. Vi har arbejdet med det på Frederiksbjerg, og nu er vi i gang med en helhedsplan for Ø-gadekvarteret. Næste gang bliver det Trøjborg. I de kvarterer – men også andre steder – skal vi se på et projekts stedbundne potentiale og tage afsæt i lokalmiljøet og vurdere, hvilke kvaliteter et projekt tilfører stedet og bydelen. Hvad giver det tilbage?

Den gamle villa her, der er en af tre på række i Skt. Pauls Gade, undgik efter mange protester at blive revet ned og erstattet af en ny boligejendom. Helt anderledes gik det med en også omstridt gammel villa i Langelandsgade. Den måtte vige for byfortætningen. Foto: Axel Schütt

Flotte højhuse

Man hører ofte borgere klage over, at der bliver bygget højhuse overalt. Er det fremtiden med højhuse alle steder?

- Nej, der skal ikke bygges højhuse overalt. Heller ikke på Aarhus Ø. Jo nærmere Aarhus Ø kommer på byen, jo mere skal det ligne den eksisterende by. På Indre Aarhus Ø – strækningen fra Nicolinehus og ind til Nørreport – vil det kunne ses i materialevalg, i at der bliver tale om karrébebyggelse og i en større grad af variation i arkitekturen i de seks-otte etager høje byggerier, siger Stephen Willacy.

Han mener, at kommunen skal stille større krav til fremtidens høje huse. De skal være flotte og udstråle arkitektonisk kvalitet.

- Personligt synes jeg, at blandt andet Systematic på Søren Frichs Vej og Æggepakkeriet ved Godsbanen er eksempler på projekter med kvalitet i, siger stadsarkitekten.

Nu skal vi have rigtige tage igen

Til gengæld er han ikke udelt begejstret for det, han ser i nogle af de store, nye boligområder, der vokser frem langs Søren Frichs Vej, i Risskovbrynet og i Vejlby for eksempel.

- Jeg har været meget involveret i alle projekterne og står gerne ved beslutningerne, fordi der er nogle fine træk i arkitekturen. Vi skal heller ikke glemme, at områderne ikke er færdige endnu, og at landskabsprojekterne betyder meget. Men det er vigtigt løbende at tage ved lære af det, vi laver, siger Stephen Willacy og fortsætter:

- Så når det er sagt, så er det den samme arkitektur, vi møder i nybyggerierne mange steder. Det hele ligner hinanden så meget, at man kan komme i tvivl om, hvor i byen man er. Og det ligner noget, man ser i mange andre byer. Det bliver lavet efter samme skabelon. Jeg ser meget gerne en større variation i arkitekturen. Det vil højne kvaliteten, siger Stephen Willacy.

Mange af de nye boligbyggerier bliver i debatten ofte lidt hånligt omtalt som firkantede kasser med flade tage. Skal alt større nybyggeri have flade tage?

- Nej, bestemt ikke. Og jeg tror, vi allerede har taget et skridt i retning af mindre af den slags. Fremover vi vil se mange flere nybyggerier med sadeltag, som man for eksempel kan se det i det helt nye Trianglen-byggeri på Søren Frichs Vej ved Ringgaden, siger stadsarkitekten.

Hverdagsarkitekturen

Hvad forventer du dig af en ny politik for arkitektur og bykvalitet?

- At vi gennem diskussionerne får en fælles forståelse blandt borgere og alle aktører af, hvad god arkitektur er – og at vi konkretiserer det med masser af eksempler på god arkitektur og gode byrum, ikke bare her fra byen, men fra byer rundt om i verden, siger Stephen Willacy og fortsætter:

- Vi har jo fine eksempler på god arkitektur i store byggerier som universitetet, rådhuset, Musikhuset, Aros, Dokk1 og Moesgaard Museum, men det her handler også om hverdagsarkitektur – om arkitekturen, der hvor folk bor og arbejder.

Og det er ofte her, det bliver svært.

Borgerne er tidligt med på råd

- Når der bliver præsenteret et projekt, bliver det som regel mødt med utilfredshed og modstand af borgere. Folk værner om deres bydel og er imod nye projekter. Jeg værdsætter de diskussioner, men vi skal også passe på, at vi ikke anskuer det hele reaktivt og ikke proaktivt – at vi bliver så fokuserede på at bevare tingene uforandrede, at vi ikke ser de muligheder, der er, siger stadsarkitekten.

Han fremhæver, at kommunen er begyndt at inddrage borgerne meget tidligt i processen, når et byggeprojekt dukker op.

- Nu præsenterer vi borgerne for planerne, inden arbejdet med at lave lokalplan går i gang. Vi tager en forhåndsdialog, inden man er for langt med at udarbejde et konkret projekt. Det kan godt være en vanskelig proces for borgerne, for hvad er det, vi skal snakke om, når der ikke er et konkret projekt at tage udgangspunkt i.

- Jeg synes nu, vi har gode erfaringer med tidlig borgerinddragelse blandt andet fra Skovvejen med projektet bag Netto og fra det gamle IBM ved Vejlby Kirke. Der har været nedsat følgegruppe, der har været med på sidelinjen gennem processen. Det er selvfølgelig svært at gøre alle tilfredse, og der vil altid være nogle, der er utilfredse, hvis de kun er blevet imødekommet i 90 procent af deres ønsker, siger Stephen Willacy.

Får vi mere tilfredse borgere med en ny politik for arkitektur og bykvalitet?

- Tja, det må tiden vise.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

To lokale restauranter var samlet til Michelin-aften: - Vi er glade for udmærkelsen, nu går vi efter en stjerne næste år

Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Annonce