Annonce
Aarhus

Stadsarkitekter i 100 år - også i sportens tjeneste

Aarhus Stadions nye tribune var godt fyldt op, da et forstærket FC Aahus-hold i 2002 tog imod Manchester United året efter stadions genindvielse. Fotograf Peter Thyssen, Aarhus Stadsarkiv.

AARHUS: I denne måned er det 100 år siden, at Stadsarkitektens Kontor blev oprettet, og siden har kontoret med stadsarkitekten i spidsen haft stor indflydelse på byens udvikling. I anledning af jubilæet sætter stadsarkivet i disser uger fokus på nogle af de opgaver, som har været inde over Stadsarkitektens Kontor.

I sidste uge kunne stadsarkivet fortælle om, hvordan Stadsarkitektens Kontor stod bag de bebyggelsesplaner som lagde grunden for de boligblokkeområder, der skød i vejret fra 1950’erne og frem. I denne uge er det kontorets rolle inden for bygninger til sportsudfoldelser, der er i fokus.

Annonce
Den Permanente Badeanstalt i Risskov skulle modsat tidligere udendørs badeanstalter ikke pilles ned om vinteren. Den blev konstrueret til at kunne holde til vinterens hårde vejr, som her i 1956, hvor der bliver savet hul i isen. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Svømning året rundt

Et af Stadsarkitektens Kontors mest berømte opgaver er Badeanstalten Spanien – oprindelig kaldet Aarhus Kommunale Badeanstalt. Bygningen med adresse på Spanien 1 blev tegnet af stadsarkitekt Frederik Draiby i funktionalistisk stil. Da badeanstalten stod færdig i 1933, var det langt fra alle aarhusianere, der havde eget bad, og badeanstalten skulle, som navnet antyder, også fungere som et sted, hvor aarhusianerne kunne komme i bad. Derudover indeholdt badeanstalten selvfølgelig også svømmehal, og i mange år prøvede flere af verdens bedste svømmere kræfter med hinanden i det aarhusianske vand.

Også Den Permanente Badeanstalt i Risskov tegnede stadsarkitekt Draiby stregerne til. I modsætning til byens tidligere strandbadeanstalter skulle Den Permanente ikke tages ned om vinteren, og bygningen skulle således konstrueres til at kunne holde til vinterens hårde vejr. Badeanstalten blev derfor til gennem et samarbejde mellem Stadsarkitektens Kontor og Stadsingeniørens Kontor. Ligesom Badeanstalten Spanien blev også Den Permanente Badeanstalt indviet i 1933.

Stalde og tag over hovedet

I 1977-1979 satte kontoret gang i opførelsen af nye stalde på Jydsk Væddeløbsbane, og selve konstruktionen blev udført som et projekt for arbejdsløse unge. Få år senere måtte kontoret træde til, da cykelbanens tribune nedbrændte i 1980 og en ny skulle opføres.

Også Aarhus Svømmestadion har kontoret arbejdet med. I 1981 tog en efterårsstorm sig af den plastboble, der fungerede som overdækning for svømmestadionet. Kontoret blev bestilt til at tegne en ny fast konstruktion, og i 1986 kunne Aarhus Svømmestadion genindvies med rigtigt tag over hovedet for svømmerne.

Da Aarhus Idrætspark op til det nye årtusind skulle gennem å en større renovering og ombygning, stod Stadsarkitektens Kontor for den forudgående arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev i 1997 vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001, hvor det nye sportskompleks blev indviet.

Det var stadsarkitekt Frederik Draiby, som i starten af 1930’erne tegnede den smukke funktionalistiske bygning, vi i dag kender som Badeanstalten Spanien. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1933, Aarhus Stadsarkiv.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce