Annonce
Aarhus

Stadsarkitekter i 100 år - også i sportens tjeneste

Aarhus Stadions nye tribune var godt fyldt op, da et forstærket FC Aahus-hold i 2002 tog imod Manchester United året efter stadions genindvielse. Fotograf Peter Thyssen, Aarhus Stadsarkiv.

AARHUS: I denne måned er det 100 år siden, at Stadsarkitektens Kontor blev oprettet, og siden har kontoret med stadsarkitekten i spidsen haft stor indflydelse på byens udvikling. I anledning af jubilæet sætter stadsarkivet i disser uger fokus på nogle af de opgaver, som har været inde over Stadsarkitektens Kontor.

I sidste uge kunne stadsarkivet fortælle om, hvordan Stadsarkitektens Kontor stod bag de bebyggelsesplaner som lagde grunden for de boligblokkeområder, der skød i vejret fra 1950’erne og frem. I denne uge er det kontorets rolle inden for bygninger til sportsudfoldelser, der er i fokus.

Annonce
Den Permanente Badeanstalt i Risskov skulle modsat tidligere udendørs badeanstalter ikke pilles ned om vinteren. Den blev konstrueret til at kunne holde til vinterens hårde vejr, som her i 1956, hvor der bliver savet hul i isen. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Svømning året rundt

Et af Stadsarkitektens Kontors mest berømte opgaver er Badeanstalten Spanien – oprindelig kaldet Aarhus Kommunale Badeanstalt. Bygningen med adresse på Spanien 1 blev tegnet af stadsarkitekt Frederik Draiby i funktionalistisk stil. Da badeanstalten stod færdig i 1933, var det langt fra alle aarhusianere, der havde eget bad, og badeanstalten skulle, som navnet antyder, også fungere som et sted, hvor aarhusianerne kunne komme i bad. Derudover indeholdt badeanstalten selvfølgelig også svømmehal, og i mange år prøvede flere af verdens bedste svømmere kræfter med hinanden i det aarhusianske vand.

Også Den Permanente Badeanstalt i Risskov tegnede stadsarkitekt Draiby stregerne til. I modsætning til byens tidligere strandbadeanstalter skulle Den Permanente ikke tages ned om vinteren, og bygningen skulle således konstrueres til at kunne holde til vinterens hårde vejr. Badeanstalten blev derfor til gennem et samarbejde mellem Stadsarkitektens Kontor og Stadsingeniørens Kontor. Ligesom Badeanstalten Spanien blev også Den Permanente Badeanstalt indviet i 1933.

Stalde og tag over hovedet

I 1977-1979 satte kontoret gang i opførelsen af nye stalde på Jydsk Væddeløbsbane, og selve konstruktionen blev udført som et projekt for arbejdsløse unge. Få år senere måtte kontoret træde til, da cykelbanens tribune nedbrændte i 1980 og en ny skulle opføres.

Også Aarhus Svømmestadion har kontoret arbejdet med. I 1981 tog en efterårsstorm sig af den plastboble, der fungerede som overdækning for svømmestadionet. Kontoret blev bestilt til at tegne en ny fast konstruktion, og i 1986 kunne Aarhus Svømmestadion genindvies med rigtigt tag over hovedet for svømmerne.

Da Aarhus Idrætspark op til det nye årtusind skulle gennem å en større renovering og ombygning, stod Stadsarkitektens Kontor for den forudgående arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev i 1997 vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001, hvor det nye sportskompleks blev indviet.

Det var stadsarkitekt Frederik Draiby, som i starten af 1930’erne tegnede den smukke funktionalistiske bygning, vi i dag kender som Badeanstalten Spanien. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1933, Aarhus Stadsarkiv.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce