Annonce
Aarhus

Stadsdirektør og kommunale journalister er i clinch

Sagen om skandalechefen i Aarhus Kommune skaber stadig ballade. Der gælder også internt i den kommunale organisation, hvor stadsdirektøren og kommunens journalister er kommet i infight. Arkivfoto

Stadsdirektørs udtalelser om pressetjenestens modvillighed i sagen om skandalechefen fik tirsdag kommunens journalister til at afsende et vredt brev. Onsdag svarede stadsdirektøren, men journalisterne efterlyser flere svar og offentlighed om sagen.

AARHUS: Der er opstået kold luft mellem stadsdirektør Niels Højberg og journalisterne ansat ved Aarhus Kommune.

Det skyldes, at Niels Højberg i et interview i Mandag Morgen pegede på kommunens pressetjeneste som et værn i en kamp for at afholde Århus Stiftstidende fra at få oplysninger om de kritisable forhold i afdelingen for teknik og miljø.

Stadsdirektørens udtalelser blev offentliggjort lørdag morgen, og tirsdag reagerede faggruppen af journalister ved at sende en skarpt formuleret udtalelse til Niels Højberg og Aarhus Byråd.

- Samlet set er dine udtalelser unuancerede og urigtigt med til at underbygge den offentlig myte om, at vi som faggruppe skygger for offentlighedens mulighed for at se kommunen efter i sømmene. At denne påstand underbygges af Aarhus Kommunes højeste embedsmand er stærkt kritisabelt og uden fortilfælde, understreger journalistgruppen i henvendelsen.

Annonce

Stadsdirektør på banen

Onsdag modtog journalistgruppen ved Aarhus Kommune et svar fra stadsdirektøren.

Niels Højberg henviser til en orientering, som han mandag sendte til Aarhus Byråd.

- Heri gør jeg det klart, at den konkrete sag - efter min vurdering og på baggrund af den viden, jeg har fået - over for pressen er håndteret med en træghed og langsommelighed for at modarbejde åbenhed. Ansvaret for dette ligger hos ledelsen og er således også som del af grundlaget for at afskedige både forvaltningschefen og direktøren. Det er naturligvis mit ansvar, at jeg ikke over for Mandag Morgen klart nok gjorde opmærksom på, hvor ansvaret ligger. Jeg har således ikke grundlag for at kritiserer journalisterne i Teknik og Miljø, skriver Niels Højberg.

Et sløret billede

Avisen har kontaktet Niels Højberg for at få uddybet situationen omkring uroen i kølvandet på udtalelserne i Mandag Morgen.

Men stadsdirektøren ønsker ikke at kommentere sagen.

En af medunderskriverne på journalistgruppens henvendelse til Aarhus Byråd og stadsdirektøren er journalisternes fællestillidsrepræsentant Trine Krabbe. Sammen med kollegerne er hun glad for, at Niels Højberg nu entydigt præciserer ledelsesansvaret.

- Vores medlemmer er dog fortsat ærgerlige over, at offentligheden bliver ladt tilbage med et indtryk af kommunalt ansatte kommunikationsfolk som et "værn" mod pressen. Åbenhed i forvaltningen og indsigt i kommunens drift har været og er fortsat udgangspunkt for vores arbejde, og det billede har stadsdirektørens udtalelser været med til at sløre, forklarer hun.

Offentlige svar

Ifølge Trine Krabbe er der generelt en oplevelse af, at der stadig mangler svar på nogle spørgsmål.

- Vi vil derfor henvende os til Niels Højberg med en opfordring til ham om at præcisere sine udtalelser offentligt, og vi ser frem til at få et svar, forklarer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce