Annonce
Navne

Star Wars-helt på nedtur efter spotlightet - nu fylder Anakin Skywalker 30 år

Den amerikanske skuespiller Jake Lloyd, der spillede den helt unge Anakin Skywalker, har ikke haft det nemt efter Star Wars-tiden. Her ses han i midten med jedimesteren Qui-Gon Jinn, spillet af Liam Neeson, til venstre og jedilærlingen Obi-Wan Kenobi, spillet af Ewan McGregor til højre, i "Star Wars Episode I: Den usynlige fjende" fra 1999. Foto: Keith Hamshere/Ritzau Scanpix

Det blev ikke en god tid for drengen, der spillede den unge Anakin Skywalker, efter at kameraerne var slukket. På tirsdag 5. marts fylder Jake Lloyd 30 år.

30 Listen over børneskuespillere, der efter den første succes kører af sporet, er efterhånden lang. Og amerikaneren Jake Lloyd, der tirsdag 5. marts fylder 30 år, er nu også havnet på den liste.

Han havde haft nogle mindre roller som børneskuespiller i tv-serier og på film, inden han i 1996 som syvårig spillede over for Arnold Schwarzenegger i biografhittet "Mission Julegave" med den engelske titel "Jingle All The Way". Derefter hyrede George Lucas ham til rollen som den unge slavedreng Anakin Skywalker, der i en ydre galakse vil være jediridder, men som i senere film går over til den mørke side som Darth Vader.

Jake Llyod spillede i 1999 den helt unge Anakin Skywalker i "Star Wars Episode I: Den usynlige fjende". Den film regnes generelt for den dårligste film i science fiction-sagaen og mødte massiv kritik. Og meget af kritikken gik også på Jake Lloyd personligt. Men efter kameraerne og al kritikken blev han ovenikøbet drillet i skolen, hvor de andre børn også lavede lyde som fra et lyssværd, hver gang de så ham.

- Jeg har lært at hade, når kameraerne peger på mig, har Jake Lloyd senere sagt.

Og faktisk mener han, at "Star Wars" endte med at ødelægge en stor del af hans barndom.

Mark Hamill, der har spillet sønnen Luke Skywalker i flere af filmene, er den dag i dag vred over behandlingen af Jake Lloyd.

- Han var kun 10 år gammel, den dreng, og han gjorde præcis, hvad George Lucas ville have ham til at gøre, sagde Hamill for et par år siden under Sundance-filmfestivalen.

Jake Lloyd valgte helt at stoppe som skuespiller og håbede senere at få arbejde bag kameraerne. Men i 2015 blev han anholdt for flere færdselsforseelser og for at modsætte sig anholdelse. Han røg i fængsel, hvor han blev diagnosticeret som skizofren og overført til psykiatrisk behandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce