Annonce
Erhverv

Starbucks går til angreb: Åbner 20-30 nye kaffebarer

<p>Starbucks åbnede i august i Borgportens gamle Isenkram. </p>

Danskernes umættelige kaffetørst får Starbucks til at åbne nye kaffebarer i primært København og Aarhus. Næste kaffebar åbner i Axel Towers nær Tivoli.

»Ja, det er ikke Starbucks-vejr i dag,« konstaterer Starbucks-bossen Michael Hald, da Berlingske Business møder ham i kædens kaffebar på Rådhuspladsen i København. Indenfor er der næsten ingen gæster. På en bagende varm septemberdag drikker folk ikke kaffe. Men de dage er undtagelsen i Danmark, og normalt bliver der langet rigtig meget kaffe over disken i Starbucks. Faktisk så meget, at der basis for at åbne en række nye Starbucks-kaffebarer.
Annonce
»Vi har en ambition om at åbne 20-30 nye kaffebarer i primært København og Aarhus indenfor de næste tre til fem år. Vi er meget optimistiske om fremtiden. Vi ser en kæmpe efterspørgsel,« siger Michael Hald, Head of Franchise hos Dansk Supermarked, som på vegne af amerikanske Starbucks driver 15 af de 21 Starbucks-kaffebarer i Danmark.
Den næste Starbucks åbner i marts 2017 i Axel Towers, som er ved at blive opført på Vesterbrogade skråt over for Tivoli. En designer fra Starbucks står for indretningen med respekt for den nye bygning. Selv om fokus er på landets to største byer, har Michael Hald også store provinsbyer som Odense og Kolding i kikkerten.
Med op til 45 Starbucks-kaffebarer er der stadig langt op til konkurrenten Espresso House, som har planlagt mere end 30 nye kaffebarer oven i de eksisterende 48 Baresso-kaffebarer, der snart bliver omdannet til Espresso House. Men ifølge Michael Hald er det hverken ambitioner, penge eller lysten, der holder Dansk Supermarked tilbage i forhold til at åbne yderligere butikker.
Den knappe faktor er attraktive lokaler med en god beliggenhed. Starbucks-kaffebarerne skal blandt andet ligge tæt på andre stærke brands, men også hvor der er en høj og konstant trafik af forbipasserende, og på en måde så folk bliver ledt naturligt derhen.
»Alt afhænger at finde de rigtige placeringer. Blot 10-15 meter i den ene eller anden retning kan være en fejlplacering. Vi er meget kritiske og venter hellere end at træffe et forkert valg. Vi investerer rigtig mange penge i hver kaffebar, og hvis vi også har en høj husleje, så skal vi være sikre på, at det kan forrentes,« siger Michael Hald.
Den slags lejemål hænger ikke på træerne, men hvis de gjorde, ville Michael Hald slå til med det samme.

»Vi kunne sagtens åbne dobbelt så mange kaffebarer, som vi har planlagt. Markedet er der. Trenden er kaffe, og danskerne er jo i forvejen storforbrugere af kaffe. Og så har vi nogle meget loyale kerneforbrugere i alderen 16-35 år,« siger Michael Hald.
Og det er ikke kun to go-markedet, der driver efterspørgslen. Danskerne sætter sig også gerne og nyder kaffen. Starbucks er derfor også afhængig af at finde lokaler med plads til både inde- og udeservering. Ud over Dansk Supermarked er der tre andre Starbucks-franchisetagere i Danmark. HMS har franchiserettigheder til lufthavne, SSP har til banegårde og Campus har til universiteter. »Og vi har så rettighederne til »resten« af Danmark. Vores fokus er kaffebarer på gågader og i storcentre,« siger Michael Hald, der har været Head of Franchise siden 2014.
For danske forbruger opleves Starbucks som samme kaffebar uanset, hvem der er franchisetager. Konceptet styres stramt fra Starbucks side med alt fra indretning og dekoration til musikken i kaffebarerne, som punktligt udskiftes hver måned med en ny cd, de erstatter den foregående. Selv de håndmalede skrifter på væggene i kaffebarerne udføres af autoriserede Starbucks-malere, som flyves ind.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce